- Det er på høje tid, at vi får Tast-Selv-systemet skiftet ud

For tredje år ud af tre mulige har der i år været problemer med Landbrugsstyrelsens Tast-Selv-system i forbindelse med åbningen ansøgningsrunden for målrettede efterafgrøder.

Systemet kan simpelthen ikke håndtere det pres der kommer, når planteavlskonsulenter og landmænd over hele landet på samme tid går ind for at være sikker på at få en del af de efterafgrøder, som der er kompensation til.

Som skrevet i Effektivt Landbrug i weekenden beklagede Landbrugsstyrelsen nogle timer efter ansøgningsrundens åbning fredag eftermiddag it-bøvlet.

- Først-til-mølle er jo sat ud af kraft, når det kun er dem uden fuldmagt, der kan komme ind, mens alle andre står uden for

Niels Peter Nørring, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Samtidig lød det, at man fra næste år er parat til at se på, om man skal lave det om, så ansøgningen ikke kommer til at foregå efter først-til-mølle-princippet, som det har været tilfældet i de sidste tre år, hvor ordningen om de målrettede efterafgrøder har eksisteret.

Nye problemer

Fra områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, lyder det, at det var på tide. Han kunne mandag morgen berette om, at der var opstået nye problemer med Tast-Selv. Dem der benytter fuldmagter – typisk planteavlskonsulenter – til at logge ind i systemet, og på vegne af en landmand søger om de målrettede efterafgrøder, kunne pludselig ikke logge ind.

Problemet blev løst i løbet af formiddagen.

- Men det her er jo bare endnu et eksempel på, at systemet ikke virker. Først-til-mølle er jo sat ud af kraft, når det kun er dem uden fuldmagt, der kan komme ind, mens alle andre står uden for. Det er simpelthen for dårligt. Det er dybt kritisabelt, siger han.

Uforståelig beslutning

Niels Peter Nørring fortæller, at det for ham er fuldstændig uforståeligt, at man har valgt at benytte først-til-mølle-princippet for tredje år i træk, når der i de to første år også har været problemer.

- Så det er på høje tid, at vi får det skiftet ud. Vi har jo bragt det op gentagende gange. Helt fra år ét. Måden man kan gøre det på er jo at køre det på en måde, så alle først kan melde ind. Når man så ser på, hvad der er meldt ind på det enkelte område, så giver man proportionalt i forhold til, hvor mange, som der har søgt. Så bliver alle, der ønsker at komme i betragtning også taget i betragtning, siger Niels Peter Nørring.

Har tidligere afvist

I Landbrugsstyrelsen har man tidligere år afvist netop den model, som landbruget foreslår. I 2017 lød det fra enhedschef Steen Bonde i Landbrugsstyrelsen:

- Sådan som vi gør det nu, der sikrer vi landmændene den hurtigst mulige afklaring på om de får tilskud eller ej, sagde han og forklarede, at først-til-mølleprincippet også sikrer, at styrelsen har den nødvendige tid til at beregne et eventuelt obligatorisk efterafgrødekrav, som jo er et krav, der kommer fra EU.

- Hvis den frivillige model ikke leverer de krævede efterafgrøder, så skal vi jo meget hurtigt kunne opgøre, hvad det obligatoriske krav skal være, sagde Steen Bonde i februar 2017.

Der er i 2019 behov for et areal på 142.000 målrettede efterafgrøder i Danmark. Det er en stigning i forhold til 2018, hvor behovet var opgjort til 114.000 hektar.

Tilskuddet til målrettede efterafgrøder er i år samtidig sænket til 529 kroner pr. hektar mod 700 kroner de sidste to år.

Som noget nyt i 2019 kan man også benytte alternative virkemidler til de målrettede efterafgrøder. Blandt andet tidlig såning af visse vinterafgrøder, mellemafgrøder, braklagte arealer og frivillig reduktion af kvoten.