Arbejdsmand søges til Horsch sprøjteteknik

Arbejdsmand søges til Horsch sprøjteteknik

Har du skruet hænderne rigtigt på, har du en landbrugsuddannelse eller har branchekendskab? Har du interesse for landbruget og kunne du tænke dig at arbejde med højteknologiske kvalitetsmaskiner til jordbrug?

Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så er du måske vores nye kollega.

WEKOAGRO Machinery Hammel A/S importerer og forhandler det førende mærke indenfor jordbearbejdning, såteknik og plantebeskyttelse samt transportvogne og ammoniak. Dette har vi gjort siden år 2000, hvor vi blev Horsch importør og fører herudover mærkerne Annaburger og Agrodan.

Horsch er et anerkendt mærke i landbrugsbranchen og vi sætter en stor dyd i at give landmændene den bedste service og rådgivning.

Om jobbet

Vi har stor succes og oplever forsat vækst med salg af Horsch Leeb sprøjteteknik til plantebeskyttelse og søger derfor en medarbejder på vores værksted i Hammel til vores kompetente og stærke team i Leeb service.

Arbejdsmand til værksted

Vi søger en arbejdsmand, der skal arbejde fast på værkstedet i Hammel. Her vil dine primære arbejdsopgaver omfatte klargøring og montering af udstyr på Horsch Leeb sprøjter, samt vask og vedligeholdelse af både sprøjter og øvrige Horsch maskiner.

Vi vægter orden og ryddelighed højt på arbejdspladsen, som også kan blive en del af din hverdag.

Service er et nøgleord for os - og vi skal være klar til at hjælpe landmanden, når det gælder. Derfor må der forventes overarbejde i højsæsonerne.

Vores nye medarbejder har disse kompetencer

Der kan være flere forskellige indgangsvinkler til jobbet. Du kan være nyuddannet med en landbrugsuddannelse, enten som landbrugsmaskinmekaniker, landbrugssmed eller landmand, der ønsker at kickstarte din karriere inden for maskinbranchen.

Du kan have flere års erfaring fra marken eller som udekørende tekniker, der ønsker en fast base, men hvor hverdagen stadig er alsidig.

Du kan have anden faglig baggrund, men ønsker nye udfordringer og kan se dig selv arbejde med de ovenstående arbejdsopgaver.

Herudover ser vi gerne, at du:

  • Har gåpåmod og er positiv
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Har god ordenssans og rydder op efter dig selv
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er åben for nye udfordringer

Uanset din baggrund opfordrer vi alle, der har interesse, hænderne skruet rigtigt på og eventuelt kendskab til landbrugsbranchen til at søge stillingen.

Din arbejdsplads

Vi er i alt 40 personer, der er tilknyttet afdelingen i Hammel, som vil blive din faste arbejdsplads. Selvom der er fart på, har vi et godt og dynamisk team, hvor der er plads til en fri og omgængelig tone.

Personaleforeningen afholder årlige aktiviteter og begivenheder for medarbejderne, der styrker sammenholdet og det stærke fællesskab.

Vi kan tilbyde dig:

  • God løn, pensions- og sundhedsforsikring
  • Alsidig og udfordrende hverdag hos en virksomhed i vækst
  • Arbejde med topkvalitet og markedsledende maskiner på markedet
  • Du bliver en del af et ungt og dynamisk team
  • Uformel omgangstone

Ansættelse ønskes hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.

Yderlige oplysninger

Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning og CV via nedstående link eller til vores servicechef: Asger Mortensen på amo@wekoagro.dk.

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte Asger Mortensen på telefon +45 54 58 09 75.

Virksomhed WekoAgro
Stillingsbetegnelse Arbejdsmand
Kontaktperson Asger Mortensen
Telefon 54580975
Hent stillingsopslag Download
Indrykningsdato 15-01-2024
Annoncen udløber 15-02-2024
Adresse Viborgvej 50
Postboks 5
8450 Hammel
Hent stillingsopslag

Job i landbruget

Medarbejder

Optiagro ApS

Optiagro ApS søger en erfaren og ambitiøs medarbejder til at indgå i vores professionelle team på 11-12 medarbejdere. Jobstart 1. marts 2025 eller efter aftale. Vi tilbyder en alsidig og spændende stilling, hvor du kan udvikle dine færdigheder inden for markdrift og maskinbetjening i en virksomhed, der prioriterer kvalitet og samarbejde.

03-12-2024

3
jan

Håndtering af farligt gods | ADR kursus

  • fredag
  • 8.00 - 11.30
  • Velas Søften, Trigevej 20, 8382 Hinnerup
13
jan

Guldkorn til marken 3-dages kursus | Fyn

  • mandag
  • 8.00 - 16.00
  • Velas Vissenbjerg, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg og Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense
14
jan

Aktuel Skat og nyt fra planteavl og natur

  • tirsdag
  • 9.00 - 12.00
  • Nordgården, Onsbjerg Mark 13, 8305 Samsø

Navne

Flere navne

Lokalaviser

Mere fra L-MedieHus

Køb abonnement på Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser

Aviser

Abonner på dagbladet Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser.

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted

App

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted.

Få overblik over vores nyhedsbreve

Nyhedsbreve

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve, og få landbrugets vigtigste nyheder direkte i indbakken.

Følg os på de sociale medier

Sociale medier

Vi er på Facebook, LinkedIn og Instagram. Følg os og få alle landbrugets vigtigste nyheder direkte i dit feed.

1038gampe