bannerPos

Sæson for afpudsning

Frøgræsavlerne har travlt i disse dage, hvor stubben skal afpudses til de kommende græsafgrøder for blandt andet at beskytte mod svampesygdomme eller sneskimmel.

Videoen her er optaget i dag, hvor en 6 meter Bomford Tri-Wing afpudser kørte på Lundsgaard Gods på Fyn, som drives økologisk. Afpudseren er udlejet af Rønningesøgaard, der har 150 hektar frøgræsafgrøder.

- Vi er leveringsdygtige i to versioner af Bomford Tri-Wing afpudsere. En 4,6 og en 6,0 meter, begge udstyret med seks 200/60x14,5”, 10-lags dæk som standard, men vi kan også levere en ottehjulsmodel, som reducerer jordtrykket, siger salgsdirektør for Bomford Turner, Ole Buhl, og fortsætter:

- Vores afpudsere har en stor kapacitet og blandt andet bliver alt materialet findelt på grund af vores nye kraftige opdaterede knive, som betyder at det findelte materiale nemt glider ned imellem afgrøderne og ikke lægge sig ovenpå.

- Afpudserne er udstyret med pendulophængte hjul, der giver en rolig kørsel henover eksempelvis gyllespor. De store hjul giver en stabil overkørsel og gearkassen er hævet over dækket, som betyder, at materialet ikke bygges op omkring gearkasse, forklarer salgsdirektøren.

Det er KSM Maskinservice, der er importør af Bomford-maskinerne i Danmark.