Større område, mere specialisering

Administrerende direktør Niels Vestergaard (tv) havde blandt andet håbet at bruge årets dyrskuer til at præsentere Per Kjeldsen (th), der blev ansat som sælger hos Agrotek i efteråret.

AF: CHRISTIAN CARUS

FAGJOURNALIST
02-06-2020 09:00
Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

– Maskinsalg handler i høj grad om personer, og sommerens dyrskuer har altid været en god lejlighed til at møde vores kunder ansigt til ansigt. Derfor havde vi også regnet med at bruge dyrskuerne i år til at præsentere vores to nye sælgere, Per Kjeldsen og Niels Morten Mariegaard, fortæller Agroteks administrerende direktør Niels Vestergaard, der ikke ville have haft svært ved at finde samtaleemner, hvis dyrskuesæsonen havde gået sin vante gang, og ikke var blev aflyst på grund af corona-situationen.

Udover to forholdsvis nye sælgere er Agrotek nemlig også en del af et maskinforhandlerpuslespil, der har lagt op til masser af spørgsmål.

Tidligere på året valgte Agco at splitte forhandlingen på sine tre mærker Valtra, Fendt og Massey Ferguson op. Det gav Agrotek comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel og betyder, at den himmerlandske maskinforretning med hovedsæde i Hobro nu dækker Valtra-forhandlingen fra Randers i syd til Skagen i Nord, mens man også dækker hele vejen til Lemvig i vest.

Det udvidede område betyder blandt andet, at man snart er klar med en afdeling på Østergade 130 i Brønderslev, mens det allerede har betydet, at der er blevet sat fem nye medarbejdere i sving.

Større specialisering

Mens dækningsområdet er udvidet markant og medarbejderstaben også er vokset – formentlig med endnu et par serviceteknikere i nærmeste fremtid – forbliver produktporteføljen den samme; Valtra-traktorer, Pöttinger-redskaber, læssemaskiner, fodervogne, sprøjtesyn og ikke at forglemme: have/park-udstyr.

Til gengæld giver udvidelsen mulighed for at øge ekspertisen inden for hvert felt, forudser Niels Vestergaard.

- Vi er i en branche, hvor specialisering bliver mere og mere nødvendig. Og nu rammer vi en størrelse, hvor vi får endnu bedre muligheder for at specialisere os inden for hvert felt. Jeg kommer da formentlig stadig til at sælge en lille Valtra i ny og næ, men så snart vi begynder at snakke gps og den slags, bliver jeg nødt til at kalde på Per (Kjeldsen, red.), spår Niels Vestergaard, der primært tager sig af fodervognene og græsudstyr.

- En større specialisering skulle gerne blive en fordel for både gamle og nye kunder, fortæller direktøren. Vi bevæger os i en hektisk tid, hvor der bliver brugt meget energi på at udbrede kendskabet til Agrotek i Vendsyssel. Vi har dog aldrig følt at vi har været helt ude af Vendsyssel, men mener også, at vi kommer endnu stærkere tilbage. Samtidig har vi stort fokus på at bibeholde serviceniveauet i Himmerland.

Åbent hus og markdemo

Mens dyrskuer og demodage i denne tid kun er noget, der kan besøges digitalt, satser Niels Vestergaard på, at man sidst på sommeren får mulighed for at fejre sit indtog i Vendsyssel med et Åbent Hus-arrangement i den nye afdeling kombineret med markdemo.

Besøg Dyrskuepladsen

Ringen Dyrskue tilbud Udstillerliste Presseteltet

Udstillervideoer

Årets dyr

Dyrskuetilbud

Vikarservice

Landbrugsvikar til ethvert formål med pasningsgaranti. Ring på 99989740 eller se mere på https://servido.dk/vikarservice.aspx

Læs mere
Pris ikke angivet

Servido

Markedsvej 6
9600 Aars

Jordprøver

Få taget jordprøver og optimer udbyttet. Vi anbefaler, at du får taget jordprøver hvert femte år, så du kan lægge en korrekt kalkningsstrategi.

Læs mere
Pris ikke angivet

Agri Nord

Hobrovej 437
9200 ÅlborgSV

Kom med på digital rundvisning i marken

På grund af Covid-19 er vores årlige mark-demo i vores forsøgsmarker på Christianshøj i Klarup i år blevet digital og udvidet til en hel uge: Agri Farm Week.

Læs mere
Pris ikke angivet

Agri Nord

Hobrovej 437
9200 ÅlborgSV

Besøg Dyrskueringen