Ny valse til lupiner, majs og hestebønner

Ole Hansens Smede- & Maskinservice i sydjyske Føvling producerer og sælger Mortensens Kornvalser, og er blandt udstillerne på Agromek. I år med en nyhed i form af en ny valsetype specielt udviklet til afgrøder som hestebønner, lupin, majs, ærter m.fl.

Den nye valsetype til lupin, hestebønner, majs, ærter m.m., der præsenteres som en nyhed i forbindelse med Agromek. Privatfoto

De danske Mortensens Kornvalser, der har været produceret og solgt i mere end 50 år. Siden 2016 har det været Ole Hansens Smede- & Maskinservice i Føvling nær Holsted, der har produceret kornvalserne, og hér i 2022 er der nyheder på programmet i form af en nyudviklet valse til lupin og hestebønner.

Mortensens Kornvalser er både kendte og anerkendte blandt landmænd både herhjemme og i udlandet og produceres i et bredt program fra 150-modelserien op til 750-serien.

Valsning af flere afgrødetyper

Som navnet Mortensens Kornvalser antyder, var det oprindeligt kornafgrøder, der gennem tiden er blevet valset både herhjemme og i udlandet. Siden er andre afgrøder kommet til blandt andet raps.

Og nu gælder det så lupin og hestebønner, der er to protein-afgrøder på fremmarch i Danmark. Valserne kan også bruges i forbindelse med majs, ærter m.fl.

- Vi fik blandt andet en forespørgsel fra en landmand, der laver foder til sine kreaturer og grise med lupin og hestebønner, hvor det især var lupin-kerner, der var en udfordring, fortæller Ole Hansen om baggrunden for de nye valsetyper.

Han tilføjer, at de nye valser både tilbydes som eftermontering på eksisterende og nye kornvalser af model 250, samtidig med at de også vil blive lavet og tilbudt som separate maskiner.

Det hele kan ses og opleves i forbindelse med Agromek, hvor man finder Mortens Kornvalser i Hal D 3150.

Se mere på www,kornvalse.dk

Læs også