Lars Bruun er landmand og driver en mælkeproduktion øst for Varde på gården Møgelbjerggård med 440 køer, seks ansatte og 300 hektar jord. Han har drevet landbrug og mælkeproduktion siden 2005, så han har derfor mere end 20 års erfaring. – Og med erfaring kommer ligeledes bevidsthed om kvalitet og forventninger til både samarbejde og produkter i forhold til drift af et landbrug.

I foråret 2024 stod Lars Bruun overfor opstarten på renovering af foderbordene i sine stalde. Overfladen var oprindeligt lavet med et epoxy-produkt, og var nu med årene blevet slidt og ru – og valget faldt her på forhandleren Brdr. Ewers og deres produkter fra Velosit.
I sommeren 2024 gik han i gang med første etape af renoveringen, hvor overfladen blev jævnet og forstærket med Velosit SL502 – en specialudviklet flydemørtel.

Et samarbejde med forståelse for hverdagen i stalden

Når man inviterer fagfolk og håndværkere ind i en bedrift som Lars Bruuns, så kræver det mere end bare gode produkter. Det kræver forståelse og samarbejde – fordi køerne selvfølgelig stadig skal fodres og malkes, og den daglige drift skal fortsætte.

Arbejdet blev derfor planlagt i tæt samarbejde med Brødrene Ewers og Velosits tekniske konsulent, og det hele blev udført i etaper, så hverdagen på gården kunne fortsætte uden forstyrrelser.

- Vi vaskede klokken fire om morgenen, så det hele var klar til dem klokken syv, fortæller Lars, der roser samarbejdet for netop at være løsningsorienteret.

Han uddyber, at projektet, og hvordan det skulle gribes an, blev udarbejdet imellem både ham selv, Brdr. Ewers og Velosit – men når det kommer til det faglige, og hvordan produktet skal håndteres samt hvordan det rent praktisk skulle udføres med afskærmning af dyr, der har Velosits tekniske konsulent Thomas været afgørende. Han har været fagpersonen, der har kunnet tage stilling til alle praktiske aspekter ang. en specifik køreplan.

Samarbejdet med Velosit og Brdr. Ewers har jeg været yderst tilfreds med. Vi har haft en løbende og rigtig god dialog, hvor Velosit har haft respekt for, at vores bedrift stadig skulle køre, og vi har modsat ligeledes tilpasset os for at gøre plads til dem og deres arbejde. Det har fungeret super godt.

Lars Bruun, selvstændig landmand

Han uddyber, at dette helt konkret har resulteret i, at Velosit ikke har krævet at lukke hele områder af gården ned, og Lars Bruun og hans ansatte har omvendt også lyttet til Velosits behov for at have et område klar, hvortil de så har vasket og klargjort meget tidligere på døgnet end normalt.

Alt i alt er det derfor et samarbejde, Lars Bruun var meget tilfreds med, hvor faglighed, fleksibilitet og praktik er gået hånd i hånd. Han uddyber:

- Men i virkeligheden er det jo meget enkelt. Havde jeg ikke været tilfreds med det udførte arbejde, så havde jeg ikke ringet til dem her i anden runde af renoveringen. Men det gjorde jeg – og det skyldes, at jeg både var meget tilfreds med samarbejdet, men også med selve produktet, siger Lars Bruun.

Et produkt, der holder – og gør det igen

Når Lars Bruun vælger at gentage en løsning, er det derfor fordi, det virker. Hans foderborde, hvor køerne fodres, skulle påføres et nyt lag af produkt og dermed renoveres. Til dette har han brugt flydemørtelen Velosit SL502.

Dette er en flydespartel, der egner sig til det aggressive staldmiljø, hvor den skaber en slidstærk og plan overflade. En overflade, hvor det tidligt kunne bemærkes, at dyrene hurtigt fik større appetit ved at spise af et plant og ikke ru underlag.

Overfladen på foderbordene er blevet jævn og glat, og foderet binder sig ikke fast som før. Det gør det nemmere at holde rent, og giver en bedre hverdag i stalden, hvor tingene gerne skal være så funktionelle som muligt.

I næste etape, som går i gang til maj, har Lars Bruun derfor besluttet, at samme løsning skal bruges i flere staldområder – og derudover har han også valgt også at få malet gulvet i sit værksted.

- Det er nyt for mig, men Thomas fra Velosit anbefalede et produkt, de normalt bruger i autoværksteder. Det giver et lyst og arbejdsvenligt gulv, og det kan jeg godt se idéen i. Så det prøver vi, siger Lars Bruun.

Stabilitet og trivsel i fokus

Da Lars bliver spurgt ind til, om der skal være en tredje runde af renovering, svarer han, at det kunne der potentielt være mulighed for. Personligt lægger han stor vægt på at skabe en stabil arbejdsplads, hvor hans medarbejdere har lyst til at være og blive. Det giver ro, tryghed og en hverdag, der hænger sammen – både for dyrene og for folkene omkring dem.

Måske er det netop den tilgang, der også går igen i hans valg af samarbejdspartnere og løsninger: Der skal være tillid, faglighed og respekt for hverdagen.

Læs mere om produkterne:

Velosit PA911 Velosit SL502 Velosit FH921

Kontaktpersoner

Brødr. Ewers:

  • Finn Thøgersen
  • Mobil: +45 40 73 35 01
  • E-mail: fth@brdr-ewers.dk

Velosit:

  • Christian Vestergaard
  • Mobil: +45 30 52 51 55
  • E-mail: cv@velosit.dk
Velosit Danmark ApS

Velosit Danmark ApS

Krøyer Kielbergs Vej 3 8660 Skanderborg