Nordjysk biogasanlæg nyder godt af Init-samarbejde: - De får det til at virke og servicen er høj
Det nordjyske biogasanlæg GrønGas har gjort brug af Init de seneste år og nyder godt af samarbejdet. Det vigtigste for biogasanlægget er nemlig, at man kan ringe på alle tidspunkter af døgnet, og der bliver reageret med det samme.

Christian Damsgaard er driftsleder på GrønGas Vraa, og han nyder godt af samarbejdet med Init. Fotos: Søren Nørgaard
Omringet af marker lidt uden for den nordjyske by Vraa ligger biogasanlægget GrønGas, som primært behandler husdyrgødning og andre organiske rester fra landbrugsproduktion og fødevareindustri.
Biogasanlægget ved Vraa blev etableret i 2015/16, mens der ligeledes er et anlæg i Hjørring, som blev etableret i 2001.
Lokalt kendskab fra begyndelsen
De seneste år har Grøngas Vraa gjort brug af Init til sin styring af biogasanlægget. Det kommer sig egentlig af, at Daniel Svenningsen, der i dag er afdelingsleder af Init Vraa, har været med på anlægget siden begyndelsen.
- Daniel var ved Erik Lytzen, og han var elektriker og programmør på hele byggeriet af GrønGas Vraa fra start af. Da han skiftede job, fulgte vi med til først Automation Lab og siden Init. Det gjorde vi, fordi vi har været glade for hans arbejde, og det er vi stadig, forklarer Christian Damsgaard, driftsleder på GrønGas Vraa.
Init Group blev dannet i 2022 med ambitionen om at skabe Nordens førende partner inden for industriel IT- og automation. Løbende er flere mindre virksomheder blevet samlet under navnet Init, og Automation Lab kom med i slutningen af 2022.
Selvom Init har samlet flere virksomheder under et tag, har det fra begyndelsen været vigtigt, at hverdagen i de enkelte virksomheder ikke ændrede sig, og at det stadig var de samme ansigter, der kom ud og mødte kunderne i nærområdet. Noget man hos GrønGas Vraa har sat stor pris på.
- Vi ringer på alle tidspunkter er døgnet, og så er det godt at få fat i en, der kender anlægget ud og ind. Vi har at gøre med et anlæg, der kører hele tiden, så kommer der en fejl, skal der også reageres hurtigt på det. Det vigtigste for mig er, at det virker og servicen er høj. Det er den med Init, siger Christian Damsgaard.

Driftsleder Christian Damsgaard (midten) og Daniel Svenningsen (th.) fra Init Vraa er dagligt i kontakt om nye løsninger til at optimere driften.
Kort fra tanke til handling
For driftslederen på GrønGas Vraa er en af fordele ved at samarbejde med Init, at der oftest ikke er langt fra tanke til handling.
På Biogasanlægget kan en ide hurtigt opstå ved morgenbordet og blive før ud i livet et døgn senere, og derfor snakker Christian Damsgaard og Daniel Svenningsen ofte i telefon.
- Vi får tit en ide til en ting, der kunne være smartere eller en løsning som gør, at vi ikke får eks. tre alarmer, der vækker os om natten, når vi kun har brug for en. Vi har næsten altid gang i noget, hvor der er småting, som skal rettes til, siger han og bliver suppleret af Daniel Svenningsen.
- Når I får en ide, er vi gode til at snakke om det, så vi får ideen lavet om til virkelighed. Vi har styringen, og I har mekanikken til at få det til at virke.
Tidligere har Init blandt andet opdateret biogasanlæggets centrale PLC til en nyere version for at sikre mere driftssikkerhed og fremtidssikring, ligesom man har udviklet et fleksibelt system, der gør det muligt at fyre med både halm og piller. Derudover har man etableret et system til automatisk dosering af jernpulver, som binder svovl og dermed forbedrer gassens kvalitet og reducerer driftsproblemer.
Der findes derfor allerede flere eksempler på samarbejdet mellem GrønGas Vraa og Init. For Christian Damsgaard viser det, at relationen er vigtig og god.
- Samarbejdet fungerer virkelig godt, og vi kan altid få fat i nogle som ved, hvad vi snakker om, siger han.

GrønGas Vraa blev etableret i 2015/16.
Samarbejdet kan udvides
Christian Damsgaard slår flere gange fast, at han nyder samarbejdet med Init, og fremhæver særligt servicen som en vigtig faktor for, at samarbejdet fungerer godt.
- Jeg kan virkelig godt lide god service, og lide at det sker, når man ringer til folk, siger han.
Driftslederen vil derfor heller ikke afvise, at samarbejdet kan udvides til endnu mere.
- Samarbejdet kan sikkert godt udvides, men lige nu er jeg godt tilfreds med måden, vi har det på. Omvendt har vi også set, at der ikke er langt fra ide til handling, siger Christian Damsgaard.
Med en fast kontaktperson og flere års samarbejde er Christian Damsgaard ikke sen til at anbefale andre at tage fat i Init.
- Det vil jeg helt sikkert. Jeg er rigtig godt tilfreds med vores samarbejde, siger han.