Indsatsen skal bredes ud, hvis målet er et renere vandmiljø

Der har i de senere år været et markant større fokus på at få et renere havmiljø. Indsatsen er ensporet, eftersom det hovedsageligt er landbruget, der endnu engang bliver påduttet reduktionskrav. Det forventes, at der til januar træder en ny kvælstofreguleringsmodel i kraft for at forbedre vandmiljøet og mindske iltsvind.

- Landbruget har over de seneste 25 år reduceret tilførslen af kvælstof med 30 procent, uden det har haft den ønskede effekt på vandmiljøet. Derfor mener vi, at man bør kigge andre steder hen og brede indsatsen ud, hvis vi skal opnå et bedre vandmiljø, siger Anne Smet Andersen, cand.scient. Kemi & Biologi og afdelingsleder i Bæredygtigt Landbrug.

I videoen fortæller landmand Ingvardt Johansen, hvad han selv gør for at sikre, at han ikke udleder kvælstof til Vejle Fjord.

Vejle Fjord er et af de steder, der har været omdiskuteret i forhold til vandets tilstand. Der er tale om en fjord, der blev erklæret død og begravet - med henvisning til landbrugets påvirkning. Men ny rapport »Integrated Chemical and Molecular Assessment of Wastewater Influence in Vejle Fjord«, der er udarbejdet af IVL Swedish Environmental Research Institute, dokumenterer, at Vejle Fjord er påvirket af spildevand, lægemiddelrester og bakterier fra byernes rensningsanlæg.

- Forskningsinstituttet har primært undersøgt for mikrobakterier fra spildevand og humanpåvirkning. Derfor underbygger rapporten, at fjordens tilstand ikke kan forklares alene med landbrugets udledning af kvælstof, hvilket desværre er den almene opfattelse, siger Anne Smet Andersen.

- Som landbrugsorganisation kan det lyde, som om vi skubber ansvaret væk. Men det handler i bund og grund om at tage ansvar for havmiljøet og skabe indsigt, så vi kan få alle faktorer med, når vi har dokumentation for, at der er andre forureningskilder, fortsætter hun.

Bunden minder om et aktivt slamanlæg

Rapporten, der udkom i efteråret 2025, bygger på analyser af bundprøver fra 19 stationer i fjorden og to i Vejle Å.

- Når man vælger at tage prøver fra bunden i stedet for fra vandsøjlen, giver det et mere retvisende billede af, hvordan fjorden egentlig har det. I dette tilfælde har det vist, at fjorden er belastet af en kemisk cocktail, hvor forskellige stoffer spiller sammen og kan forstærke hinandens skadepåvirkning af fjordens tilstand, forklarer Anne Smet Andersen, der har vendt resultaterne med det svenske institut, der har stået for undersøgelserne og udarbejdet rapporten.

Ifølge Anne Smet Andersen skaber rapporten et helt klart billede af, at der er andet end kvælstof, som påvirker vandmiljøet.

Inden rapportens resultater lå klar, var der en forventning om, at prøverne ville påvise medicinrester og andre menneskeskabte kemikalier, eftersom der ligger en kraftigt voksende by i bunden af Vejle Fjord.

- Det mest overraskende ved resultaterne var, at man fandt en bakteriesammensætning på bunden af fjorden, som ligner et aktivt slamanlæg. Det peger på, at der kommer rigtigt meget spildevandsslam ud i Vejle Fjord, som ikke kan undgå at påvirke vandmiljøet negativt, forklarer Anne Smet Andersen.

Vejle Fjord er med denne rapport ikke undersøgt til bunds. Men resultaterne danner grund for at lave flere og mere kontinuerlige målinger i Vejle Fjord, ligesom den peger på behovet for at undersøge, om lignende forhold findes i andre danske farvande.

- Rapporten skaber et helt klart billede af, at der er andet end kvælstof, som påvirker fjorden. Vejle Fjord er ikke enestående for en dansk fjord. Derfor vil vi forvente, at der vil tegne sig lignende resultater i andre fjorde. Derfor bør man i min optik være opsøgende i, hvad det generelt er, som forurener vores vandmiljø, siger hun.

- Som landbrugsorganisation kan det lyde, som om vi skubber ansvaret væk. Men det handler i bund og grund om at tage ansvar for havmiljøet og skabe indsigt, så vi kan få alle faktorer med, når vi har dokumentation for, at der er andre forureningskilder, siger Anne Smet Andersen.

Indsatsen skal bredes ud

Danske landmænd har gennem tiden imødekommet flere reduktionskrav og arbejder målrettet med at sikre en effektiv brug af næringsstoffer ved at øge optaget i planterne og dermed sikre bedre kvælstofudnyttelse.

- Både anvendelsen af handelsgødning og husdyrgødning er faldet. Det skyldes blandt andet bedre udnyttelse af både husdyrgødning og handelsgødning. Det er sket gennem udviklingen af nye gødskningsmetoder og management suppleret med satellitbaseret præcisionstildeling, forklarer Anne Smet Andersen.

Desuden har danske landmænd gennem mange år arbejdet aktivt med blandt andet efterafgrøder, tidspunkt for tildeling, mængder og metoder, så mest muligt optages i planterne og bliver på marken.

Derfor er man også nødt til at iværksætte andre indsatser end den ensporede vandmiljøpolitik med fokus på kvælstof, da den ikke har haft den ønskede effekt. Det kræver, at man begynder at lave de nødvendige undersøgelser og målinger.

- I vandrammedirektivet foreskriver man blandt andet god tilstand. Her skal man medtage de kemiske parametre, der forurener vores vandmiljø, men målinger på det område er meget mangelfulde i Danmark. Hvis ikke vi undersøger og måler, kan vi ikke vide, hvad der forurener, hvilket medvirker til, at vi handler ud fra antagelser i stedet for data, siger Anne Smet Andersen og opfordrer til, at der laves målinger og en grundig kortlægning over Vejle Fjord samt øvrige farvande, før der gennemføres yderligere regulering.

- Selvfølgelig skal der reduceres kvælstof og fosfor fx med minivådområder de steder, hvor det rent faktisk har en effekt. Men rapporten underbygger, at indsatsen og vandmiljøpolitikken skal bredes ud, hvis målet er et renere vandmiljø, siger Anne Smet Andersen.