ProCleaner X150 er en ny og nydesignet vaskerobot i rustfrit stål, udviklet til selv de mest krævende staldtyper. Det er samtidig den første vaskerobot på markedet nogensinde med dobbelte vaskearme, der kan registrere og undgå forhindringer (patenteret).

Ved hjælp af en innovativ svingmekanisme, trækker armene sig tilbage og navigerer gennem komplekse miljøer uden at afbryde vaskecyklussen - hvilket betyder, at robotten bliver ved med at vaske mens armene bevæger sig. I alt fire fusionssensorer sørger for, at enhver forhindring registreres og undgås automatisk.

I et marked med stadig stigende konkurrence giver dette landmændene en ny valgmulighed. Robotten leverer ikke kun hastighed og effektivitet til svineproducenter, der kræver hurtig omskiftning, men også et gennemtænkt design, der gør den til en pålidelig medarbejder i den daglige drift. Det gavner landmanden på kerneværdier som tidsbesparelse, forbedret arbejdsmiljø, optimeret vaskeproces og øget biosikkerhed.

Bygget på gennemtestet DNA

Robotten er bygget på omfattende viden indsamlet fra mere end 2.000 aktive Washpower X100 vaskerobotter på verdensplan.

Historien startede tilbage i 2008, hvor den første X100-prototype blev bygget i tæt samarbejde med en lokal landmand. Landmandens store ønske dengang var at få en mere enkel og pålidelig løsning end de eksisterende tilbud, og dette har været en del af Washpowers DNA lige siden - nu blot i en ny og mere raffineret pakke.

Her er der tænkt både på brugervenlighed og bæredygtighed, hvor man i visse tilfælde med fordel kan vælge mindre dysser, der snildt klarer vaskeopgaven med en mindre pumpe og dermed også et mindre vandforbrug.

X150 er endnu mere enkel i forhold til sin konfiguration, og den fås kun i en batteriversion, her med en brancheledende driftstid på 20 timer. Med en vægt på kun 280 kg og en bredde på kun 53 cm er den kompakt og yderst velegnet til brug i stalde med smalle gange.

Let og håndterbar størrelse i forhold til transport og kan let transporteres mellem ejendomme, som for eksempel vist på billedet her.

Bygget med tanke på levetid og endnu nemmere vedligeholdelse

Med det nye design og materialevalg er levetiden på X150 forbedret markant. Den er udstyret med et vedligeholdelsesvenligt chassis i rustfrit stål, gennemtænkte bevægelsesprincipper i armene og endnu færre interne dele.

Skulle behovet opstå, er X150 - ligesom alle Washpowers produkter - dækket godt ind med vores danske serviceteam der hver dag holder robotterne vedlige og står til rådighed - ekstra sikkerhed for stabil drift og hurtig support.
 

Testet i marken og klar til brug

Efter omfattende testforløb, der blev påbegyndt i 2025, har ProCleaner X150 allerede bevist sin vaskeevne i en lang række forskellige staldindretninger både i og uden for Danmark.

Læs mere og se video af X150 her:
 

Washpower A/S

Washpower A/S

Elmevej 8 7870 Roslev