Landmand: Med en arbejdsbredde på 48 meter skal gødning være af høj kvalitet
Flere landbrug bevæger sig fra typisk 24 meter og op på 30-36 meters arbejdsbredde – og enkelte helt op på 42 og 48 meter. Det stiller stadig større krav til gødningens kvalitet for at sikre det gode sprederesultat i hele marken.

Paul Hilhorst i marken ved Løgumkloster. Foto: Yara Danmark
Præcision og et godt forarbejde med gødskning i markerne spiller en stor rolle for de udbytter, som kan indkasseres ved høst. Derfor skal udgangspunktet være en kvalitetsgødning, mener planteavler Paul Hilhorst, Busholm ApS ved Øster Højst i Sønderjylland.
Præcision, kvalitet og gode udbytter er afgørende for Paul Hilhorst, som driver 550 hektar med blandt andet korn, kartofler, roer, frøgræs og raps. Hans fokus på teknologi og præcisionslandbrug blev tidligere i år anerkendt, da han blev kåret til Fremtidens Landmand 2026 i kategorien teknologi.
Men selv den mest avancerede teknologi kan ikke kompensere for dårlig gødningskvalitet, understreger den sønderjyske planteavler.
- Her på bedriften kører vi med en gødningsspreder, som når ud i 48 meters bredde, og så skal gødningen kunne klare det, forklarer han.
Paul Hilhorst fremhæver, at gødninger med en høj fasthed og god variation i kornstørrelse gør en nødvendig forskel, når han skal køre med sprederen.
- Vi skal slå gødningen langt ud. Derfor er kvaliteten helt afgørende. Hvis gødningen ikke er fast nok, så smuldrer den, og så lander den ikke der, hvor den skal, siger Paul Hilhorst.
Selv den mest avancerede teknologi kan ikke kompensere for dårlig gødningskvalitet.
Paul bruger blandt andet YaraBela AXAN-gødning og fremhæver, at kvaliteten hurtigt kan aflæses på maskinerne.
- Jeg kørte med sprederen hele dagen i går, og bagenden af maskinen var helt ren bagefter. Det fortæller noget om kvaliteten. Der er næsten intet støv – den er helt ren, siger han.
På bedriften har de valgt en stor spredebredde for at optimere driften. Det kunne tidligere tage op til en halv dag at sprede gødning på det område, som Paul i dag klarer på to timer.

Kvaliteten af gødning kan ses på trykfastheden og fraværet af støv, som Paul Hilhorst undersøger her. Foto: Yara Danmark
Dårlig kvalitet kan ses på udbyttet
Paul Hilhorst har tidligere oplevet konsekvenserne af at måtte anvende gødning af lavere kvalitet.
- Jeg har prøvet at købe gødning for sent og måtte tage det, der var til rådighed. Det fungerede ikke optimalt. Hvis gødningen ikke har den nødvendige fasthed og ensartethed, kan der opstå områder mellem køresporene, hvor afgrøden ikke får nok næring og derfor står langt dårligere. Det kan man tydeligt se senere i vækstsæsonen i marken og i sidste ende desværre også på udbyttet, konstaterer han.
Når man først har prøvet dårlig kvalitet, gør man det ikke igen. Det kan blive dyrt at købe for billigt. Det er det samlede regnestykke og bundlinjen, der tæller
Paul Hilhorst

Hos Busholm Agro er spredebredden på 48 meter. Foto: Yara Danmark
Selvom kvalitetsgødning ofte koster lidt mere, ser Paul Hilhorst det som en investering.
- Det kan godt være, at prisen på en gødning af god kvalitet er lidt højere, men alternativet kan blive dyrere. Hvis kvaliteten ikke er i orden, kan man ende med at skulle køre en ekstra gang eller acceptere et lavere udbytte. Når man først har prøvet dårlig kvalitet, gør man det ikke igen. Det kan blive dyrt at købe for billigt. Det er det samlede regnestykke og bundlinjen, der tæller, siger Paul Hilhorst.
Teknologi og præcision går hånd i hånd
Den 40-årige landmand overtog Busholm i 2022 efter flere år som ansat på bedriften. Sammen med sin hustru og parrets fire børn bor han på gården, hvor interessen for teknik fylder meget i hverdagen.
Han har blandt andet taget Danmarks første arbejdende AgXeed-markrobot i brug. Men selv i en stadig mere digital landbrugsverden er fundamentet det samme.
- Teknologi kan hjælpe os med at arbejde mere præcist, men det kræver stadig, at de produkter, vi bruger, holder en høj kvalitet. Det gælder også gødningen, understreger Paul Hilhorst.
Flere øger arbejdsbredden
Hos Yara bekræfter agronom Jens Bach Andersen, at gødningskvaliteten får stadig større betydning, efterhånden som flere landmænd øger arbejdsbredden.
- Flere og flere bevæger sig ud over de mere sædvanlige 24 og 30 meter og ud på 36 og 42 meter – og nogle, som Paul, helt ud på 48 meter. Her spiller en ensartet kvalitet, høj brudstyrke og varieret kornstørrelse med et minimum af støv en væsentlig rolle for at opnå et præcist spredebillede, siger han.
Ifølge Jens Bach Andersen er den høje kvalitet et generelt kendetegn ved Yaras produkter.
- Der er ikke en særlig gødning udviklet til 48 meter. Det er den standardkvalitet, som Yara er kendt for. Vores gødninger er testet og godkendt til at kunne bredspredes problemfrit på 36 meter, men erfaringerne fra praksis viser, at vores gødninger også fungerer på større arbejdsbredder, når udstyr og forhold er på plads, siger han.











