Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

På en mark nær Ålbæk lidt nord for Frederikshavn kører Lars Peter Jensen rundt og presser wrap for Gaardbogaard. 

Bag sin traktor har han den nye McHale Fusion 4 Plus, hvor han er i gang med anden sæson.

- Den er på 13.500 baller nu. Før havde jeg en McHale Fusion 3 Plus, men jeg synes, at alle opgraderingerne til 4’eren tiltalte mig, og derfor lavede jeg investeringen her. Den har jeg været glad for, siger han.

Mere simpel og flottere baller

Lars Peter Jensen har drevet LP Agro i 25 år, mens han de sidste 10 år har lavet wrap. Selv har han 230 hektar med græs, hvor han laver wrap, og derudover kører han maskinstation.

For år tilbage kørte han med andre mærker til at presser baller, men de senere år har han gjort brug af maskinerne fra McHale. 

Opgraderingen fra en Fusion 3 til Fusion 4 har, ifølge ham, flere fordele.

- Den her har en pickup uden kulissestyr og sidevægen ind i rotoren er skrå, så den laver flottere og hårdere baller. Derudover er den bare mere simpel, forklarer han.

Lars Peter Jensen fremhæver også driftssikkerheden som et stort plus ved den nye McHale-maskine.

- For at citere Andreas Olsen, sælgeren ved Helms, så har han ret i, at alle andre presserer er tunet halmpressere, mens den her er lavet til at presse græs. Det er kvalitet hele vejen, siger han og tilføjer:

- Derudover er den driftssikker. Jeg har ikke været ude i noget endnu, som jeg ikke kunne samle op. Den kører bare, og nu har den lavet 13.500 baller, og vi har ikke engang skiftet en pickupfjeder i den endnu. Jeg har intet lavet, andet end at skifte kæder på den.

Lars Peter Jensen har de seneste år gjort sig flere erfaringer med sin McHale Fusion 4 Plus.

Lars Peter Jensen har de seneste år gjort sig flere erfaringer med sin McHale Fusion 4 Plus.

Købt med stor terminal

Udover at være simpel, have stor driftssikkerhed og lave flottere baller, spillede det også en rolle for Lars Peter Jensen, at den nye McHale Fusion 4 Plus blev købt med den store terminal.

- Den er købt med den store terminal, hvor man styrer det hele fra. Man har to kameraer hele tiden, hvilket ikke var tilfældet i den gamle. Det er meget brugervenligt, og man kigger i det hele tiden. Jeg har også vægt og fugtighedsmåler, ligesom i den gamle. Det er jeg også meget glad for, siger han.

For Lars Peter Jensen har investeringen i McHale Fusion 4 Plus været alle pengene værd.

For Lars Peter Jensen har investeringen i McHale Fusion 4 Plus været alle pengene værd.

God service 

Lars Peter Jensen har gang i sin anden sæson med den nye McHale Fusion 4 Plus. Han har derfor gjort sig flere erfaringer med maskinen, men endnu har han ikke haft brug for service eller support fra Helms.

Hans mange år med McHale-maskiner har dog betydet, at han tidligere har haft brug for support. Her har han ikke en finger at sætte på servicen fra Helms.

- Supporten fra Helms kan man ikke forestille sig bedre. Med den her McHale Fusion 4 Plus har der ikke været noget, men jeg har haft en montør oppe til 3’eren, og dengang stod montøren her tre timer efter, jeg ringede. Det kan jeg ikke ønske mig bedre, lyder det.

Lars Peter Jensen kalder McHale Fusion 4 Plus få en driftssikker maskine, der producerer flottere baller, end det han tidligere har kørt med.

Lars Peter Jensen kalder McHale Fusion 4 Plus få en driftssikker maskine, der producerer flottere baller, end det han tidligere har kørt med.

Pengene værd

Med en hel sæson i bagagen og en anden sæson, der er godt i gang, har Lars Peter Jensen gjort sig mange erfaringer med McHale-mærket og den nye McHale Fusion 4 Plus.

For ham har det været alle pengene værd at lave investeringen.

- Jeg vil helt klart sige, at den er pengene værd at investere i. Jeg ved godt, at den er dyrere, men de er heller ikke gået på kompromis med noget som helst. Det er bare de bedste komponenter, der er brugt til at lave en presser. Jeg synes, at den er pengene værd, siger han.

Helms TMT-Centret A/S

Helms TMT-Centret A/S

Tavlundvej 4-6, Lind