Når vinterrapsen er etableret, begynder arbejdet med at understøtte afgrøden frem mod næste høst
En biostimulant kan indgå som supplement til dyrkningsstrategien, men behandlingen skal planlægges allerede i efteråret.
Landmand Carsten Munk Pedersen. Fotos: Corteva
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
De fleste steder i landet er næste års vinterraps nu kommet godt fra start. Efterårets arbejde med at passe og pleje afgrøden frem mod høst står derfor for døren.
For landmanden er spørgsmålet, hvilke supplerende tiltag der kan bidrage til udbyttet, og hvordan de passer ind i markens øvrige behandlinger. Her er det relevant at se på både det, der sker i planten, og det, der kan måles ved høst. For landmand Carsten Munk Pedersen ved Skanderborg er netop spørgsmålet om rapsens uudnyttede potentiale interessant. Hans bedrift er på godt 500 hektar, og cirka en sjettedel af arealet er raps.
- Man siger jo, at raps har et langt større potentiale, end det, vi normalt får udnyttet. Derfor leder vi hele tiden efter de steder, hvor vi måske kan optimere noget, siger Carsten Munk Pedersen og fortsætter:
- Når man ser på en rapsplante, er der utrolig meget plantemateriale i forhold til den mængde frø, den ender med at producere. Så tanken er selvfølgelig: Kan vi få nogle flere frø ud af den store plante? Potentialet er der jo.
Et biologisk supplement til kvælstofforsyningen
En af tilgangene er at hjælpe planten med at få mere ud af de næringsstoffer, der allerede er til rådighed, både fra det naturlige miljø og fra de næringsstoffer, der tilføres marken. Det er denne tilgang biostimulanten BlueN™ bygger på.
BlueN er en naturlig løsning, der understøtter plantens fysiologiske processer og forbedrer dens evne til at finde og optage kvælstof og andre næringsstoffer mere effektivt. Dermed handler det ikke kun om, hvor meget næring der tilføres, men også om, hvor effektivt planten er i stand til at udnytte den.
Carsten Munk Pedersen stiftede første gang bekendtskab med BlueN gennem Corteva.
- Det var en konsulent hos Corteva, der i sin tid fik mig til at prøve det. Vi har derfor arbejdet med BlueN et par gange tidligere.
Hans første reaktion var dog ikke ukritisk.
- Hvis jeg skal sige det på nordjysk, så tænkte jeg nok, at det var lidt noget anderledes noget. Jeg er ikke sådan én, der bare hopper på alt nyt. Men jeg er nysgerrig på nye ting, og jeg synes, det er spændende at afprøve noget, vi ikke har prøvet før.
I vinterraps anbefales BlueN anvendt om efteråret, når planterne har fra fire blade. På dette tidspunkt vurderes betingelserne at være optimale for, at bakterierne kan etablere sig i bladene inden vinter.
Skepsis og nysgerrighed
Særligt måden bakterierne arbejder i planten på gav anledning til spørgsmål.
- Ja, jeg tænkte meget over, hvordan bakterierne egentlig arbejder i planten. Hvad sker der med dem bagefter? Hvad sker der i jorden? Hvor længe er de der? Og påvirker de andre planter? Det er jo noget, man hverken kan se, lugte eller smage, og det gjorde mig naturligt nysgerrig og også lidt skeptisk. Det er grundlæggende det, der driver mig: nysgerrigheden efter at se, om der findes noget, vi kan gøre bedre.
Når forskellen ikke kan ses
- Jeg har selv været med til at vælge planterne og følge målingerne, og derfor er jeg også tryg ved, at forskellen var reel.
Den erfaring stemmer overens med biomassemålinger gennemført i en række demonstrationsmarker i foråret 2026. Sammen med de deltagende landmænd blev repræsentative planter udtaget efter samme metode på alle lokaliteter. Ved den visuelle bedømmelse var forskellene begrænsede.
Efter opgravning viste de behandlede planter generelt kraftigere stængler, større bladmasse og højere biomasse end de ubehandlede planter. På tværs af lokaliteterne blev der registreret en gennemsnitlig stigning i biomassen på 29 procent. Stigningerne spændte fra 10 til 65 procent.
BlueN i praksis
I vinterraps anbefales BlueN anvendt om efteråret, når planterne har fra fire blade. På dette tidspunkt vurderes betingelserne at være optimale for, at bakterierne kan etablere sig i bladene inden vinter.
Hvis mindst 20 procent af bladmassen overlever vinteren, overlever bakterierne sammen med planten, og det er normalt tilfældet under danske forhold. Når væksten genoptages om foråret, følger bakterierne med ud i den nye bladmasse og kan bidrage til plantens kvælstofforsyning tidligt i vækstsæsonen.
Carsten Munk Pedersen begyndte selv med mindre afprøvninger.
- Senere fik jeg nok til at afprøve det over en større mark. Her behandlede jeg hvert tredje sprøjtespor, så vi bagefter havde mulighed for at sammenligne behandlede og ubehandlede områder.
Den praktiske placering af behandlingen kræver dog planlægning.
- Det er nok et af de steder, hvor der er en udfordring. Jeg synes ikke, det passer helt naturligt ind i arbejdsgangen, fordi det ikke bare kan blandes med alt det andet, vi kører med. På det tidspunkt har vi samtidig travlt med andre sprøjteopgaver, så hvis BlueN kræver en separat behandling, er det noget, man aktivt skal prioritere.
Fakta om forsøget
- Fire års danske forsøg med BlueN i vinterraps viser et gennemsnitligt merudbytte på 179 kg standardkvalitet pr. hektar.
- Resultaterne er opnået på tværs af forskellige lokaliteter, jordtyper og klimaforhold og peger på, at responsen ikke er begrænset til én bestemt lokalitet eller ét sæt dyrkningsforhold.
- I årets afprøvninger var det gennemsnitlige merudbytte 176 kg standardkvalitet pr. hektar, og det højeste merudbytte var 688 kg pr. hektar.
- Der var dermed også lokaliteter, hvor behandlingen ikke gav et positivt merudbytte, men hos Corteva vælger man at tage også negative resultater med for at være fuldstændigt transparente om resultaterne, selvom BlueN ikke bidrager negativt.
- I separate demonstrationsmarker blev der i foråret 2026 målt 29 procent højere biomasse i gennemsnit, med stigninger på 10-65 procent.
Forskellen viste sig ved høst
- Jeg kunne ikke stå på mejetærskeren og se forskellen med det blotte øje. Men da resultaterne blev gjort op, var der i år 480 kg/hektar (udbytte korrigeret til standard kvalitet) forskel på det, vi havde høstet. Det er dér, det begynder at blive interessant. Så begynder det for alvor at være noget at gå efter. Med den pris, vi regnede med, svarer det til godt 1.000 kroner, siger Carsten Munk Pedersen.
Vil bruge det igen
For Carsten Munk Pedersen er næste skridt at fortsætte afprøvningen og samtidig gøre sammenligningsgrundlaget større.
- Ja, jeg vil prøve det igen næste år. Denne gang vil jeg hellere behandle et større areal, måske hele marker, og så efterlade enkelte spor eller parceller ubehandlede som reference. På den måde kan vi lave endnu en sammenligning og se, om resultatet gentager sig. Hvis det virkelig giver den forskel, vi har set denne gang, vil jeg langt hellere behandle det meste af arealet og så beholde nogle få ubehandlede områder til kontrol.
