Data om goldkøer giver tidligt varsel om den næste laktation
Sundheds- og adfærdsdata fra goldkøer kan advare om ketose, frugtbarhedsproblemer og lavere ydelse efter kælvning. Dyrlæge Kerstin Duncker fra smaXtec peger især på vandindtag og drøvtygning.
Foto: smaXtec
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Mælkeproducenter opfordres til at analysere sundheds- og adfærdsdata mere nøje i goldperioden, da problemer i denne periode kan give et tidligt varsel om mulige problemer med sundhed, frugtbarhed og ydelse i den næste laktation.
Ved at prioritere goldkøerne og bruge data i realtid kan landmænd og deres dyrlæger gå fra reaktiv behandling til tidligere indgriben baseret på data.
Goldkøer: Den mest undervurderede gruppe
Dyrlæge Kerstin Duncker fra smaXtec siger, at goldkøer ofte er den mest undervurderede gruppe på bedriften, selv om håndteringen i goldperioden kan have stor betydning for sundheden efter kælvning.
- Goldkøerne burde være prinsesserne; de er de vigtigste dyr på bedriften, og efter min mening får de stadig ofte ikke den opmærksomhed, de har brug for, siger hun.
Overvågning af især det samlede vandindtag, den indre kropstemperatur og drøvtygningen kan hjælpe landmænd og deres dyrlæger med at gå fra reaktiv behandling til tidligere indgriben baseret på data.
- Det handler om mindre mavefornemmelse og flere databaserede beslutninger, siger Kerstin Duncker.
Vandindtag som en tidlig indikator
Vand- og foderindtag hænger tæt sammen, og et reduceret tørstofoptag i goldperioden kan have stor betydning for sundheden efter kælvning.
Goldkøer bør typisk drikke omkring 60 til 70 liter vand om dagen. På en kundes bedrift drak nogle af dem kun 22 liter om dagen, hvilket bidrog til betydelige problemer med ketose i begyndelsen af laktationen.
- Ketose er som regel starten på alt det, der følger efter, herunder børbetændelse, ovariecyster, lavere mælkeydelse og yverbetændelse, siger hun.
Drøvtygning og varmestress
Mønstre i drøvtygningen kan også vise, hvilke køer der er under pres. Et lavt drøvtygningsniveau eller gentagne stigninger og fald i goldperioden kan indikere en øget risiko for frugtbarheds- og stofskifteproblemer i den efterfølgende laktation.
Varmestress kan øge presset yderligere, især når køerne goldes. Køer med varmestress kan bruge mere tid på at stå og mindre tid på at ligge, hvilket øger risikoen for halthed, mens et nedsat foderoptag kan bidrage til ketose og dårligere børsundhed.
Virkningerne kan også ramme kalvene, som kan blive født med lavere vægt, optage mindre IgG fra råmælken og have et svagere immunforsvar og langsommere vækst. Kontrollerede undersøgelser tyder på, at virkningen kan vare ved ind i voksenalderen med lavere overlevelse og frugtbarhed, kortere produktivitetsliv og omkring 5 kg mindre mælk om dagen i første laktation.
Fra data til tidligere handling
smaXtecs bolussystem indsamler løbende sundheds- og adfærdsdata fra koens netmave, og oplysningerne er tilgængelige via en app eller et webbaseret dashboard. Ændringer i vandindtag og drøvtygning kan opdages inden for de første 12-24 timer, hvilket giver dyrlæger og landmænd et tidligere tegn på, at køerne kan være under pres.
Dataene kan også bruges til at vurdere, om ændringer i driften, såsom bedre ventilation, sprinklere, justeringer af foderrationen eller øget adgang til vand har den ønskede effekt.
- Goldperioden er ikke en ferie – det er træningslejren til den næste laktation, siger Kerstin Duncker.
- Hver eneste beslutning, der træffes i goldperioden, kan påvirke koens sundhed, frugtbarhed, immunforsvar og produktivitet gennem hele den næste laktation. Derfor er håndteringen af goldkøer en investering, der kan betale sig.
Find ud af, hvordan smaXtec kan hjælpe dig med at omsætte data om køerne i realtid til tidligere og mere velinformerede beslutninger om driften.
