Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Den syner ikke af meget ved første øjekast, men det er også meningen med chopperpumpen fra Danseal.

Den er placeret hos griseproducenten Kim Kjær Knudsen på adressen i Ringsted. Her driver han et landbrug med 1.700 søer. På adressen har man et smellfighter anlæg, hvor man hver dag behandler gyllen med svovlsyre for at sænke pH’en.

- I den forbindelse når den er ude at tilføre pH, så separerer vi alt det tykke ud løbende og førhen har vi haft en dykpumpe, der stod og hjalp med det. Men med sådan et so-anlæg her, så kommer der ofte et øremærke eller stump af en gummimadras med, og det havde vi store udfordringer med. Det satte sig i pumpen, så vi skulle have den op og tømt. Det var nogle gange flere gange om ugen, forklarer han.

Overbevist på Agromek

Ved seneste Agromek var Kim Kjær Knudsen forbi Danseal-standen. Her blev han opmærksom på deres chopperpumpe.

- Vi så pumpen på Agromek, hvor vi mødte Jens fra Danseal. Vi så, at den tog sig af fremmedlegemer, som om de ikke var der. Vi tog en snak, om den kunne løse vores problemer, og siden den blev installeret for over et år siden, har den bare kørt hver dag. Det har også betydet, at vi kan bruge tiden på at passe vores grise i stedet for, siger han.

For Jens Lund Pedersen, der arbejder med teknisk salg og rådgivning i Danseal, er en messe som Agromek præcis det sted, hvor man kan vise pumpen bedst frem.

- Vi arbejder med pumper og tætningsløsninger til den krævende industri såsom biogas eller landbrugssektoren. På messer har vi vores demoopsætning med, hvor vi kan fodre den med forskellige ting for at vise, hvad den egentlig kan modstå, lyder det fra Jens Lund Pedersen og tilføjer:

- Man får syn for sagen, fordi det er de aktuelle problemer man stå med i hverdagen, som den går ind og ordner uden problemer.

Chopper pumpen fra Danseal ser ikke ud af meget, men det er også meningen.

Chopper pumpen fra Danseal ser ikke ud af meget, men det er også meningen.

Anlæg stod stille

Med den tidligere pumpe havde Kim Kjær Knudsen flere gange om ugen driftsstop. 

- En ting var, at vi brugte tid på at få den løftet op og få den fri og sat i igen. Problemet var også, at vores anlæg stod stille imens. Vi havde mange stop, der stod og ventede på, at vi havde tid til at få processen i gang igen, så vi var ligesom altid bagud med det arbejde, som anlægget skulle lave, siger han.

Dialogen på Agromek førte til, at Jens Lund Pedersen lavede et projekt, der skulle løse problemerne hos Kim Kjær Knudsen.

Den nye chopperpumpe fra DanSeal har derfor flere funktioner, som skal forhindre stop på anlægget.

- Med vores pumpe har vi dobbeltsikret os ved at coate selve pumpen nedenunder for at være sikre på, at vi ikke får korrosion pga. svovlbrinte. Det der også gør, at den her pumpe ikke stopper til er, at den har seks klippefunktioner, som sørger for at homogeniserer hans tank, så han får rørt sine ting op. Den stopper heller ikke, og så holder den sig selv ren, siger Jens Lund Pedersen.

Jens Lund Pedersen arbejder med teknisk salg og rådgivning i Danseal.

Jens Lund Pedersen arbejder med teknisk salg og rådgivning i Danseal.

En klar anbefaling

Det seneste år har Kim Kjær Knudsen ikke brugt tid på at se til pumpen. Den har kørt uden stop, ligesom der heller ikke har været behov for nogen serviceaftale med Danseal.

Han er derfor ikke sen til at anbefale andre at investere i en lignende chopper pumpe, hvis de oplever problemer på bedriften.

- Den her pumpe har i hvert fald gjort en stor forskel for os. Den har befriet os for det arbejde med at skulle løftes op og tjekkes hele tiden. Den gør det, som den bliver bedt op i hverdagen, og det er fantastisk. Det kan jeg sagtens anbefale til andre, siger han.

Danseal A/S

Danseal A/S

Kirstinehøj 38 C 2770 Kastrup