Sponseret af: KWS Scandinavia A/S

7 gode grunde til at hybridrug bør være en naturlig afgrøde i dit sædskifte

Højt ydende hybrider har sammen med et stigende brug af rug i foderet været de primære grunde til at rugarealet i Danmark er øget kraftigt, og at rugen igen har fået en betydelig plads som den næstmest dyrkede kornafgrøde i vintersædskiftet. De nyeste hybridrugsorter er ofte meget konkurrencedygtige overfor vinterhvede, og derfor kan det undre at arealet ikke er steget endnu mere.

 

Fordelene ved at dyrke hybridrug i forhold til vinterhvede til foder er faktisk mange, og disse fordele betyder meget i det store regnskab, for eksempel for husdyrproducenterne, hvor foderet er en væsentlig og ofte dominerende del af omkostningerne. Blandt fordelene ved mere hybridrug i sædskifterne kan nævnes:

1. Udbytte, hkg /ha

Igennem de seneste 10 år har hybridrugen ydet udbytter, der er større end hvede på de lettere jorde og merudbyttet øges stadig i hybridrugens favør. Selv på de gode jorde, som man tidligere kaldte »hvedejorde« kan hybridrugen ofte sætte vinterhveden »til vægs«. Med den rette dyrkningsstrategi for hybridrug får du ganske enkelt »mere korn for mindre« sammenlignet med vinterhvede.

2. Foderkorn, hybridrugen får mere og mere plads i foderblandingerne

Tidligere tiders bekymring for hybridrug i foderblandingerne til grise gælder ikke mere. Med den nye PollenPlus®- teknologi mod meldrøjer og de rette tekniske dyrkningstiltag er problemet stort set elimineret. Hybridrug er blevet et attraktivt og billigt foderkorn, der uden videre kan erstatte andre kornarter med helt op til 70 procent i foderrationen, uden foderudnyttelse og fodereffektivitet tilsidesættes.

I den forbindelse kan det nævnes, at SEGES Gris offentliggør resultaterne af nyt og spændende foderforsøg til slagtesvin i august, med test af hybridrug op til 100 procent af korndelen i foderrationen.

3. Produktions- og dyrkningsøkonomi

Hybridrug er uden sammenligning den billigste kornafgrøde at producere, 40 kg N mindre end vinterhvede og vinterbyg i kvælstofbehov ved samme udbytteniveau, mindst én og tit to færre svampesprøjtninger, sjældent behov for insekticider. 25 procent bedre end vinterhvede og vinterbyg i forhold til tørkeresistens og vandhusholdningsevne. Mere for mindre, ganske enkelt!

4. Klimaeffektiv afgrøde

Tyske undersøgelser (2021) – bekræftet af Blonk Consultants, Holland (akkrediteret af EU til at udføre CO2-beregninger) viser, at for hvert ton produceret hvede der ombyttes med hybridrug, spares klimaet i gennemsnit for 80 kg CO2. Ved et gennemsnitsudbytte på 9 tons hvede kontra 9 tons hybridrug spares klimaet for 720 kg CO2/ha.

Hvis vi for eksempel flytter 50.000 hektar fra hvede til hybridrug og bruger det i foderproduktionen, så spares der 36 millioner kg CO2. Det kunne for eksempel være 2. og flere års hveden som blev erstattet med hybridrug.

5. God forfrugt til vinterraps

Hybridrugen høstes tidligt, typisk sidst i juli – begyndelsen af august, og er derfor godt egnet til at så vinterraps efter. Det betyder, at vinterbyggen er under pres, da den typisk ikke kan følge med udbyttemæssigt og den er dyrere at producere. Hybridrug er et bedre driftsøkonomisk valg end vinterbyg som forfrugt til vinterraps, og det især, hvis du producerer korn til egen foderfabrik.

6. Hybridrug busker sig godt i efteråret

Hybridrug er en god konkurrent til græsukrudt, og de buskningsvillige sorter giver græsukrudt stor konkurrence i efteråret.

I England anvendes hybridrug på arealer med højt græsukrudtstryk af resistent agerrævehale, hvor hybridrugen konkurrerer og overvokser agerrævehale, hvorefter agerrævehale efterfølgende har problemer med bestøvning og frøsætning og som følge deraf, produktion af spiredygtige frø.

7. Bredt så-vindue

Til sidst skal nævnes at hybridrug har et meget bredt så-vindue. Dvs. at den kan sås fra tidligt i september til midt oktober. Udsædsmængden reguleres blot derefter og udsædberegner findes KWS’s
hjemmeside – www.kws.dk.

KWS Scandinavia A/S

Lysholt Allé 10
7100 Vejle

Øvrige artikler fra KWS Scandinavia A/S