Finder det bedste tilbud fra foderstoffen

En konsulent fra KHL har udviklet et værktøj til at finde de bedste høstbetingelser og herunder rabatter fra foderstoffen.

Hvilket tilbud vil du helst have fra foderstoffen:

Gratis tørring af dit korn mellem 15 og 16 pct. vand, ingen rumvægt-afregning og renseomkostninger? Eller 25 procent rabat på alle omkostninger?

Det er umiddelbart svært at gennemskue, ikke?

I Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL), ser svinerådgiver Heidi Bramsen flere og flere kreative høstbetingelser, som er så komplicerede, at det er umuligt for landmanden at finde frem til det bedste.

Betingelser mere komplekse
- Det er en udvikling, vi har set de seneste par år. Firmaerne er blevet meget mere kreative og bringer efterhånden alle faktorer i spil. Jeg har aldrig oplevet, at de piller ved rensesvind og tørresvind i deres tilbud, men ellers er alt andet til forhandling, siger Heidi Bramsen.

Konsulenten ser typisk disse høstbetingelser i forbindelse med en vurdering af svinefoder og afgrødesald. Derfor kan det kan være rigtigt svært at gennemskue, hvilket tilbud der er det bedste.

Men det er der nu råd for.

Heidi Bramsen har nemlig udviklet et værktøj, der kan sammenligne selv de mest uoverskuelige tilbud med hinanden. Værktøjet har ikke fået noget navn endnu, men måske »Den dyreste foderstofs værste fjende« kunne være et bud? I hvert fald skiller værktøjet, der er et avanceret regneark, lynhurtigt og skånselsløst de dårligste tilbud fra.

Læs hele artiklen i Effektivt Landbrug tirsdag den 16. august

 

Læs også