40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini-

vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Hvis landbruget skal undgå at få reduceret gødningskvoten i 2021, skal der sættes skub i etableringen af minivådområder. På Fyn har oplandskonsulenterne haft kontakt til cirka 350 landmænd, og ud af disse 350 sager er der søgt om tilskud hos Landbrugsstyrelsen til godt 40 konkrete anlæg.
- Over halvdelen af de 40 landmænd, som har mulighed for at etablere et minivådområde på deres ejendom, har på nuværende tidspunkt både fået bevilget tilskud fra Landbrugsstyrelsen og tilladelse til etableringen af deres respektive kommuner. Det betyder, at cirka 20 anlæg sandsynligvis vil blive realiseret, fortæller oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen, rådgivningshuset Velas i Vissenbjerg på Fyn.
Cirka 10 landmænd ud af de godt 40 venter endnu på en tilladelse fra deres kommune, og cirka 10 andre landmænd er faldet fra på grund af landskabsmæssige årsager eller på grund af forskellige beskyttelsesforhold på deres ejendom, strandbeskyttelse og fredskov for eksempel.

To forskellige typer 

Der arbejdes med to forskellige typer af minivådområder: det åbne 
og minivådområde med filtermatrice. 
I det traditionelle åbne minivådområde ledes drænvandet igennem en række bassiner, hvor der i bunden er iltfattige forhold, hvor bakterier omdanner nitrat til frit kvælstof, der i forvejen er en del af luften.
Ved et filtermatriceanlæg ledes drænvandet igennem bassiner med filtre bestående af flis. Gennem denne proces omdannes nitrat ved hjælp af bakterier til kvælstofgas og fjernes fra drænvandet.
Et minivådområde etableres i tilknytning til et hoveddræn eller drængrøfter typisk i kanten af en mark eller i forbindelse med lavninger i marken. Minivådområdet bliver således en integreret del af drænsystemet, hvor drænvandet, der før havde afløb direkte til vandløbet, nu passerer gennem minivådområdet, før det løber ud i vandløbet.
Forskellig kvælstofeffekt
Valget af minivådområdetype kan afhænge af drænoplandets størrelse, men det kan også være op til den enkelte landmand at vælge anlægstype.
- Mange landmænd foretrækker det åbne minivådområde, fordi det ser mere naturligt ud i landskabet, og fordi det samtidig giver nogle sideeffekter i form af jagt- og naturinteresser og dermed en højere herlighedsværdi, siger Birthe Thordahl Christensen.
- Filtermatricen fjerner dobbelt så meget kvælstof, som det åbne minivådområde, og hvis landmanden først og fremmest fokuserer på kvælstoffjernelsen, så vælger han filtermatricen. Til gengæld har filtermatricen ingen fosforeffekt, påpeger oplandskonsulenten.
Minivådområder med filtermatrice reducerer typisk kvælstofudvaskningen fra drænoplandet med 50 procent, mens det åbne minivådområde typisk fjerner cirka 25 procent kvælstof og 30-50 procent fosfor.

Gratis rådgivning

Når ideen til at etablere et minivådområde er opstået, kan landmanden kontakte en oplandskonsulent og få gratis rådgivning. Oplandskonsulenten kan rådgive omkring den korrekte placering af minivådområdet og hjælpe med at udfylde ansøgningsskemaer til myndighedstilladelse og tilskud fra EU via Landbrugsstyrelsen.
På Fyn er der stor forskel fra kommune til kommune, hvor hurtigt tilladelsen til at anlægge minivådområder går igennem.
- Nogle landmænd får tilladelse fra deres kommune i løbet af 14 dage. Andre gange kan det tage over et halvt år, fortæller Birthe Thordahl Christensen.

EU finansierer 100 procent

Som udgangspunkt er etableringen af minivådområder fuldt finansieret af midler fra EU, og i 2020 er der afsat 115 millioner kroner til projektomkostninger fordelt med 95 millioner kroner til åbne minivådområder og 20 millioner kroner til minivådområder med filtermatrice.
Hensigten er, at landmanden skal kunne etablere et minivådområde uden udgifter. Men der er et men, påpeger Birthe Thordahl Christensen. Når oplandskonsulenten har rådgivet landmanden om placering og hjulpet med ansøgninger, overdrages ansvaret for den konkrete etablering af minivådområdet til landmanden, som blandt andet skal hyre den entreprenør, som skal udføre arbejdet – eller eventuelt selv lave det.
- Hvis landmanden er en god købmand, kan der være et overskud til ham efter etableringen. Men hvis det er et svært projekt, som bliver dyrere at udføre end beregnet, risikerer han at stå med en ekstra regning. Så vi kan ikke garantere 100 procent, at det i alle tilfælde er gratis for landmanden, siger oplandskonsulenten.
- Men der vil helt sikker komme flere minivådområder og også andre drænvirkemidler med kvælstofeffekt i fremtiden, fastslår Birthe Thordahl Christensen.

Det siger landmænd med minivådområder

De første minivådområder i Danmark blev etableret i 2010 som demonstrationsprojekter under Landdistriktsprogrammet i et samarbejde mellem Odder Landboforening, Seges og Aarhus Universitet. De følgende udtalelser stammer fra landmænd, som har deltaget i demonstrationsprojektet: 

  • - Havde jeg haft et sted til et minivådområde mere, ville jeg også være klar på at lave et mere. (Christian Pries Andersen, Odder).
  • - Procentdelen af druknet korn er faldet helt vildt. Før minivådområdet blev etableret, var det snarere reglen end undtagelsen, at jeg skulle så om i foråret. (Knud Thing, Tylstrup).
  • - Vi er helt vildt glade for vores minivådområde. Det har kørt uden problemer lige fra starten, og markdriften har som en ekstra bonus rettet sig. (Otto Christian Mikkelsen, Ulveskov).
  • - Selv om minivådområdet reducerer kvælstof meget effektivt, ligger kvælstofeffekten under de 300 kg kvælstof pr. hektar minivådområde, som er styrelsens minimumskrav for at give tilskud. Effekten her i området er desværre for lille. (Flemming Lindegaard, Hadsund).
  • - Tilskudsgiverne ville ikke have, at jeg også skulle have en stor elpumpe, når nu jeg fik en vindmølle, men det forlangte jeg, for hvis vindmøllen ikke virkede, ville jeg stå dér med et problem. 
  • (Henrik Larsen, Brønderslev).

Læs også

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
Landbrugsreform skal gå en runde mere
Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget
Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren
V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform