Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Det startede med en skør idé.

- Jeg fik sagt til nogen, at ti hektar pil kunne fuldgøde hundrede hektar hvede. Og så bliver man jo taget på ordet, når man får sagt sådan noget. Jeg tror ikke, at vi kommer helt derhen. Men jeg tror, at vi kommer et langt stykke ad vejen ved at kunne bruge pileflisen til at fodre mikroorganismerne i jorden.

Det fortæller Anders Bach fra Ny Vraa Bioenergi om starten i 2017 på et forsøgsprojekt sammen med blandt andre Økologisk Landsforening med at sprede komposteret pileflis ud på to forsøgsmarker i Sønderjylland.

Formålet har været at hjælpe økologiske planteavlere med »at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske næringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost«, som projektbeskrivelsen lyder. Projektet er i årene 2017-2018 støttet med knap 1,1 million kroner af en nu afskaffet pulje til Erhvervsfremme under Landdistriktsprogrammet, som var medfinansieret af EU’s landbrugsstøtteordning, CAP.

Projektet »Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning« bliver her i år fulgt helt til dørs af et afløsende projekt med jordprøver, som skal analyseres for effekten. Resultatet ventes her til efteråret og vil blive brugt til at lave en vejledning til de økologiske landmænd om, hvordan de skal anvende pilekompost.

Svært helt at undvære staldgødning

Ny Vraa Bioenergis rolle har været at levere komposten af pileflis i tre forskellige blandinger med blandet andet lidt grønne planterester, kvæggødning eller hestemøg.

- Ja og nej, svarer Anders Bach på spørgsmålet, om der er udsigt til, at pilekompost efterhånden helt kan erstatte staldgødning på marken.

- Jeg tror, at staldgødning bliver svært at undvære i det lange løb ude i marken. Men hvis man får fodret sin jord over længere tid med mikroorganismer og øget sit humusindhold med måske en til to procent, så har man ikke brug for ret meget staldgødning.

Gevinsten vil blandt andet være, at luften spares for ammoniakdampe og vandmiljøet for udledning af kvælstof og fosfor fra markerne. Imens vil komposteringen også øge muldens frugtbarhed. Der har været kørt 10 ton pilefliskompost ud på forsøgsmarkerne pr. hektar.

På baggrund af de første erfaringer siger Anders Bach om gødningseffekten:

- Der er en lille forbedring, som er markant, men ikke signifikant efter et år. Sådan en proces, når man bruger kompost, tager flere år. Det er ikke et quick-fix, der virker lige her og nu.

Forsøg viser tendens til merudbytte

Piletræ indeholder meget lignin, som nedbrydes i jorden af mikroorganismer, så der dannes kulstof, der holder på vand og næringsstoffer.

Selv med et begrænset merudbytte viser resultaterne fra projektets forsøg ifølge økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Anton Rasmussen, at tildelingen af pilekompost godt kan betale sig at bruge, forudsat at landmanden selv dyrker pilen hertil, og hvis pilen kan være dyrket på marginaljorder, som giver ringe udbytte af korn eller andre afgrøder.

Anton Rasmussen siger, at forsøgene med brugen af kompost viser en tendens til et lille, men ikke et signifikant merudbytte, men at det ikke er overraskende, fordi kompost er et middel til jordforbedring, der først på længere sigt kan opbygge jordpuljen af både kulstof og næringsstoffer.

- Der er ingen tvivl om, at tildeling af kompost kontinuerligt holder bedre på næringsstofferne. Jord med et højt organisk indhold, som pilekompost kan bidrage til, vil alt andet lige binde både kvælstof og fosfor og give en lavere udvaskning af næringsstoffer, siger Anton Rasmussen.