Dyrene blev vist frem i Løgstør

Løgstør Dyrskue blev en succes med solskin, flotte dyr og glade udstillere, hvor de mere erfarne mønstre måtte se sig slået i mønstringskonkurrencen for kødkvæg.

Bedste Holstein-besætningsgruppe: Lille Skovsgaard, St Binderup. Fotos: VikingDanmark Ved seniorerne vandt Amalie Nielsen mønstringskonkurrencen for kødkvæg, som hun deltog i for første gang. Blandt konkurrenterne var, ifølge næstformanden for Løgstør Dyrskue, et par meget garvede mønstre, som hun slog. Foto: Jørn Bloch Bedste ældre Holstein og 24 point: Goldsun x D Dundee, Lille Skovsgaard, St. Binderup Bedste yngre Holstein: Callen x W H Riman, Andreas M. Haugaard, Aalestrup Bedste Jerseyko: Casino x DJ Zuma, Lille Skovsgaard, St. Binderup Bedste kvie: Warrior Red x Goldrush, Mini Hood Holstein, Løgstør Bedste hest og 24 point: Hoppe af Jysk Race, Gunda og Hans Jørgen Knudsen, Thorup Bedste han- og hundyr: Hereford, Tamu ved Jørn Bloch, Ranum Bedste kødkvægsbesætningsgruppe: Hereford, Tamu ved Jørn Bloch, Ranum Bedste får: Suffolk, Casper Jensen, Videbæk

- Skuet var rigtig godt besøgt, besøgstallet er ukendt, men flere ølankere gik tør før beregnet, men de kom hurtigt op at køre igen, fortæller Jørn Bloch, næstformand for Løgstør Dyrskue.

Han beretter desuden om, at vejret var perfekt hele dagen med høj sol og en frisk brise ude fra Limfjorden.

De mange ærespræmier var skænket af blandt andet erhvervslivet i og omkring Løgstør og de forskellige raceforeninger, og i alt var der 51 malkekvæg fra otte udstillere, 10 kødkvæg fra fire udstillere, 15 heste fra ni udstillere, 22 får fra fem udstillere samt 19 kaniner fra syv udstillere, som var mødt op for at kæmpe om.

- Dyreudstillingen var efter et par år uden dyrskue rigtig flot, understreger Jørn Bloch.

Udover at være næstformand for dyrskuet var han også med som udstiller af Hereford-kødkvæg. Og han var ikke alene om at vise dyrene frem. Jørn Bloch er nemlig landbrugsleder hos Tamu, der holder til på Vitskøl Kloster i Vesthimmerland.

- Tamu er et skolesystem for unge mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, forklarer Jørn Bloch og tilføjer:

- Jeg havde mine elever med på dyrskuet, og en af dem vandt mønstringskonkurrencen blandt kødkvæg, blandt konkurrenterne var faktisk et par meget garvede mønstre, som hun slog.

Derudover kunne både elever og Jørn Bloch tage titlerne bedste han- og hundyr, samt bedste kødkvægsbesætningsgruppe med hjem.

Det er i det hele taget en glad næstformand og udstiller, der har svært ved at få armene ned efter et mere end veloverstået dyrskue.

- Jeg hænger stadig oppe i luften af glæde, fastslår han.

VINDERDYR

Bedste Holstein-besætningsgruppe: Lille Skovsgaard, St Binderup

Bedste ældre Holstein og 24 point: Goldsun x D Dundee, Lille Skovsgaard, St. Binderup

Bedste yngre Holsteinko: Callen x W H Riman, Andreas M Haugaard, Aalestrup

Bedste kvie: Warrior Red x Goldrush, Mini Hood Holstein, Løgstør

Skuets bedste jerseyko: Casino x DJ Zuma, Lille Skovsgaard, St. Binderup

Bedste han- og hundyr: Herford, Tamu ved Jørn Bloch, Ranum

Bedste kødkvægsbesætningsgruppe: Herford, Tamu ved Jørn Bloch, Ranum

Bedste hest og 24 point: Hoppe af Jysk Race, Gunda og Hans Jørgen Knudsen, Thorup

Bedste får: Suffolk, Casper Jensen, Videbæk

 

Læs også