Kæmpe elforbrugere vil kræve massiv udbygning af elnet
Ganske få fabrikker kan måske have et elforbrug, der kan overstige hele det nuværende danske elforbrug. Og det får konsekvenser for mange landmænd.
Vokser elforbruget i Esbjerg så markant, som nogle prognoser antyder, kan der blive brug for tre-fire nye 400 kV-dobbeltsystemer på langs og tværs af Jylland. Foto: Energinet
Energinet er lige nu ved at rejse elmaster langs Vestkysten. De skal bære to nye »elmotorveje« (400 kV dobbeltsystem).
Hvis elforbruget i Esbjerg vokser så markant, som nogle prognoser antyder, kan der blive brug for tre-fire nye 400 kV-dobbeltsystemer på langs og tværs af Jylland.
Forestil dig, at ganske få fabrikker om få år har et elforbrug, der kan overstige hele det nuværende danske elforbrug. En vild tanke, men slet ikke urealistisk. Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.
Der er for eksempel i Esbjerg-området planer om flere, nye store virksomheder, som til sammen vil kunne få et maksimalt elforbrug på måske otte GW. Til sammenligning er det danske elforbrug – når vi bruger mest – lige nu på syv GW.
Store planer på Falster
Selvom planerne i området omkring Esbjerg er i den helt øvre ende, så er eksemplet ikke enestående. Rundt om i landet er der planer om nye datacentre, brintproduktion og fabrikker med storforbrug, som vil medføre mangedobling af det danske elforbrug.
For eksempel vil et annonceret datacenter ved Nørre Alslev på Nordfalster i Guldborgsund Kommune kunne få et elforbrug, der er seks gange større end hele kommunens nuværende maksimalforbrug.
For at nye storforbrugere kan blive forsynet, er der brug for at udbygge elnettet. Det vil ikke være nok, at man for eksempel i Esbjerg bygger nye, store »stikkontakter« til de datacentre og andre virksomheder, som kommunen håber, vil slå sig ned og skabe lokal udvikling og nye arbejdspladser.
En mangedobling i elforbruget i området omkring Esbjerg vil kræve, at elnettet op gennem Jylland og på tværs af Jylland udbygges markant.
Der kan være udsigt til en massiv udbygning af det danske elnet, og det bliver både med elmaster og i nedgravede kabler. Foto: Arkivfoto
Vestkysten er slet ikke nok
I foråret 2026 vil Energinet færdiggøre en ny cirka 170 kilometer elmotorvej op langs Vestkysten. 400 kV på elmaster og i nedgravede kabler fra landegrænsen til Idomlund ved Holstebro. Elmotorvejen har gennem årene været meget diskuteret og kritiseret, fordi især de store elmaster og luftledninger berører mange borgere og skaber gener.
Men Vestkystforbindelsen vil slet ikke være nok til at forsyne kæmpestigninger i elforbrug.
- Det er rigtig godt, at alle hjørner og sektorer af samfundet elektrificeres og nye industrier tiltrækkes af Danmarks grønne elsystem og vores høje forsyningssikkerhed, så der mange steder er store, ambitiøse planer om lokal vækst, udvikling og nye arbejdspladser, mener Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinet Systemansvar.
Men de meget store planer rejser også spørgsmål og dilemmaer.
- Vi skal samarbejde, alt det vi kan, for at få grøn omstilling og lokal vækst til at ske. Men vi skal også undervejs turde stille os selv spørgsmålet: Er der vilje til – nationalt, lokalpolitisk og ude hos den enkelte lodsejer, at der for eksempel op gennem og på tværs af Jylland skal laves tre-fire nye »Vestkystforbindelser« for at sikre ny forsyning. Det bliver vi nødt til at diskutere med hinanden, siger han.
En vigtig forudsætning for succes bliver »samplacering« – altså at elproduktion og storforbrug bliver placeret nær hinanden – ikke kun geografisk men også tidsmæssigt. Med samplacering undgår vi at skulle transportere meget, meget store mængder el over meget lange afstande.
Hønen eller ægget
Nye elforbindelser rejser også et klassisk »hønen eller ægget-dilemma«. Er elnet en forudsætning for, at nye fabrikker kommer til, eller skal planer om nye fabrikker være på plads, inden elnettet udvides? Sagt på en anden måde: Er samfundet indstillet på at bære risikoen for meget store proaktive investeringer til for eksempel forbrug, der måske – eller måske ikke – bliver til noget.
Energinet skal i dag have en vis grad af sikkerhed for, at for eksempel nye storforbrugere rent faktisk slår sig ned, før elnettet kan udbygges. Ofte er der tale om, at Energinet på samfundets vegne skal investere milliarder og bygge anlæg, der er meget indgribende for naboer og lokalsamfund.
- Elektrificeringen er en megatrend, der er kommet for at blive, og den skal vi understøtte med en hurtigere udbygning af elnettet. Samlet set er det svært at overinvestere i elnettet, selvom det ikke er en simpel sag at afgøre præcist hvor, elnettet skal udbygges mest, siger Kim Willerslev Jakobsen og fortsætter:
- I Energinet vil vi derfor i fremtiden i højere grad beslutte udbygningsprojekter, der skaber en betydelig forstærkning af elnettet – også vel vidende, at nogle produktions- eller forbrugsprojekter risikerer ikke at blive til noget. Kort sagt vil vi være mere risikovillige.
For omvendt at dæmme op for at bruge knap og kostbar sagsbehandlingstid på usikre projekter og i stedet fokusere på mere grydeklare projekter inden for VE-produktionsanlæg eller store elforbrugende virksomheder, har Energinet i februar indført en prioriteringsmodel.
Den betyder, at mere modne projekter og projekter, der kræver mindst udbygning af elnettet, kommer først i køen til screening for, hvordan og hvornår projektet kan kobles på transmissionsnettet.
