Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Da Ole Mathiasen tog sin farestald i brug i 2014, valgte han en løsning, som langt fra var almindelig i dansk griseproduktion.

De diegivende søer skulle gå løse. Og grisene skulle beholde deres haler.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skiold.

I dag har han omkring 750 søer på gården ved Suldrup, som han ejer og driver sammen med sin kone, Sanne, og erfaringerne fra de seneste 12 år har fået ny aktualitet, eftersom samfundets krav til dyrevelfærd i griseproduktionen er øget.

Og griseproducentens måske vigtigste erfaring er, at en løsgående so ikke bare kræver en større sti. Det ændrer potentielt hele måden, man driver farestalden på.

Den store udfordring vejer flere hundrede kg

På Nørregaard hos Ole og Sanne Mathiasen har søerne omkring syv kvadratmeter at bevæge sig på i farestien. Det er god plads, men pladsen har også en konkret funktion.

Når en so går frit mellem sine smågrise, er en af de helt centrale udfordringer at undgå, at hun lægger sig på dem.

Det kan forebygges ved at stien er indrettet, så soen har plads til både at vende sig og orientere sig.

- Soen skal kunne registrere, hvor smågrisene befinder sig, når hun bevæger sig rundt og lægger sig, så man minimerer risikoen for, at hun får lagt sig på smågrisene, forklarer Ole Mathiasen.

Inventaret i farestalden blev oprindeligt leveret af Jyden Bur. Inventarprogrammet og produktionen er siden overtaget af Skiold, som i dag forhandler den type staldinventar, Ole Mathiasen anvender.

På Nørregaard har søerne omkring syv kvadratmeter i farestien. Indretningen skal give soen plads til at vende sig og orientere sig, så risikoen for at lægge sig på smågrisene mindskes, forklarer Ole Mathiasen.

På Nørregaard har søerne omkring syv kvadratmeter i farestien. Indretningen skal give soen plads til at vende sig og orientere sig, så risikoen for at lægge sig på smågrisene mindskes, forklarer Ole Mathiasen.

Erfaringer fra Danmark og Norge

Før stalden blev bygget, besøgte han andre producenter i både Danmark og Norge for at hente erfaringer. Alligevel var der meget, som først kunne læres, da søerne rykkede ind.

- Rådgivningen om løsdrift var begrænset på det tidspunkt. Så mange af erfaringerne har vi måttet gøre selv og lære hen ad vejen.

Med årene er det ikke kun indretningen af stien, der er blevet vigtig for griseproducenten. Management omkring selve faringen er mindst lige så afgørende.

Personalet skal være tæt på soen, når hun farer, og der skal ifølge Ole Mathiasen være fokus på god fødselshjælp. Han har også opbygget erfaring med brug af smertestillende i forbindelse med faringen, fordi han oplever, at det kan være med til at give en mere rolig so.

Soen lærer smågrisene stalden at kende

Effekten af et system med løsgående søer stopper heller ikke, når dieperioden er slut.

Hos Ole Mathiasen bliver smågrisene i de bokse, hvor de er født, efter at soen er taget ud ved fravænning. De bliver sorteret ud i stierne efter størrelse og fordelt, så der er lige mange dyr i hver sti - og ikke for mange. Det er en fordel, når man producerer grise med hele haler.

- Det er vigtigt at grisene ikke oplever for mange omvæltninger - især, når man producerer dyr med hele haler. Derfor skal man undgå at blande holdene, hvis man har mulighed for det.

Omgivelserne kender grisene altså allerede ved fravænning. Og det ser Ole Mathiasen som en fordel.

- Smågrisene har gennem deres første leveuger lært stien at kende sammen med soen. Allerede inden fravænning begynder de at kunne æde sammen med hende ved truget. De lærer af soen, hvordan de skal være i stalden, siger han.

Ole Mathiasen producerer desuden selv sit foder med skivemølle fra Skiold.

- Det, at jeg har kontrol over vores egen foderproduktion, giver mulighed for hurtigt at justere blandingerne og skifte fra én blanding til den næste, så vi løbende fodrer med den optimale blanding og med mindre spild.

På Nørregaard ved Suldrup omfatter produktionen omkring 750 årssøer.

På Nørregaard ved Suldrup omfatter produktionen omkring 750 årssøer.

Erfaring bliver en efterspurgt vare

Da Ole Mathiasen byggede stalden i 2014, var løsdrift for diegivende søer et aktivt produktionsvalg. Nu har lovgivningen og samfundets krav bevæget sig i samme retning.

Det gør de erfaringer, der er samlet på gården siden 2014, relevante for langt flere end blot producenter af Antonius-grise.

For Ole Mathiasens erfaringer peger især på én ting - overgangen kan ikke reduceres til spørgsmålet om, hvor mange kvadratmeter en faresti skal være.

Det handler også om indretning. Om opsyn. Om opmærksomhed.

Når soen går løs og grisene skal have hele haler, ændrer det med andre ord mere end blot farestien.

Nørregaard

  • Nørregaard er ejet og drevet af Ole og Sanne Mathiasen, der producerer Antonius-grise gennem Danish Crown
  • Nørregaard producerer smågrise med hele haler
  • Produktionen har to hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkning og bliver kontrolleret årligt af DNV
GriseHele haler