I sidste uge offentliggjorde de amerikanske myndigheder, at man for første gang har fundet fugleinfluenza i svin på en mindre svinebesætning i delstaten Oregon.
I den anledning har den amerikanske landbrugsminister Tom Vilsack udtalt, at der er tale om en anden stamme af fugleinfluenza end den, der tidligere har ramt kvæg.
Ifølge L&F’s Markedsnyt for grisekød giver udbruddet ifølge landbrugsministeren ikke behov for nye forholdsregler, og forsyningen af grisekød til markedet forbliver sikker.
- Svinekødsproducenter håndterer en række vira løbende og er meget fortrolige med at håndtere disse situationer, siger han ifølge Markedsnyt for grisekød.