Kina slagtede færre grise i 2024
Tal fra de kinesiske myndigheder viser, at de kinesiske slagtninger af grise i 2024 faldt med 3,3 procent sammenholdt med året før, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for Grisekød.

Foto: Colourbox
Tal fra de kinesiske myndigheder viser, at de kinesiske slagtninger af grise i 2024 faldt med 3,3 procent sammenholdt med året før, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for Grisekød.
Faldet kommer efter tre år med stigende antal slagtninger.
En højere slagtevægt betød, at målt i tons lå faldet i 2024 på 1,5 procent - fra 57,94 mio. tons i 2023 til 57,06 mio. tons i 2024.
Flere af Kinas store svineproducenter melder dog om en forventet stigning i slagtningerne af grise i 2025.
Således giver Wens udtryk for, at de håber at slagte 34 mio. stk. En stigning på 12,65 procent i forhold til 2024.
Også New Hope forventer, at de vil øge slagtningerne i 2025 med 1-2 mio. stk.
Modsat grisekød steg Kinas produktion af både oksekød og fjerkrækød i 2024.
Produktionen af oksekød steg med 3,5 procent til 7,79 mio. tons, mens produktionen af fjerkrækød steg med 3,8 procent til 26,6 mio. tons ifølge myndighedernes opgørelser.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































