Tredje sæson med kartoffelrenser på 545 ha: Systematik er afgørende for succes med mekanisk ukrudtsbekæmpelse på Redet
Man skal ikke være bange for at komme ud og grave i jorden, og så er systematik helt afgørende, når man skal have succes med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler. Det viser erfaringer fra de to første sæsoner på Redet i Vendsyssel, hvor én mand nu står i spidsen for opgaven.
Optimeringen af rensearbejdet har blandt andet omfattet at bakke rundt i forageren, og når der er en afløser på renseren, ringer de sammen for at høre, hvordan marken er blevet renset sidste gang. På den måde undgår man at køre unødigt i kartoflerne. Fotos: Kasper Stougård
Hektartælleren har lige rundet 500 for i år, konstaterer Mads Frie, da jeg spørger, hvor langt han er med ukrudtsbekæmpelsen i kartoflerne på Redet ved Hjallerup.
Det betyder, at størstedelen af de i alt 545 hektar kartofler er renset første gang, mens cirka 60 hektar nu også er renset anden gang.
Det er tredje sæson for den otte-rækkede kartoffelrenser fra MSR Plant Technology, og selv om driftsleder Niels Brocks Østergaard forventer, at de skal lære hvert år, så er de ved at have fundet melodien på Redet. Strategien bag købet var, at renseren rent skulle erstatte ukrudtssprøjtning i kartoflerne, og det blev en hård læringskurve den første sæson. Det hang blandt andet sammen med, at der var mange forskellige chauffører på renseren for at holde den i gang.
Mads Frie blev ansat til sæsonen 2025 på Redet. Han er landbrugsuddannet, men har også været en tur forbi tømrerfaget. Da han hørte om første års erfaringer med renseren, var det netop erfaringer fra byggepladsen, han tog med sig.
- Jeg spurgte, om det ikke ville være oplagt, at der bare var én, der havde ansvaret for opgaven. Sådan gjorde vi jo i byggeriet. Og så kom pilen jo til at pege på mig, siger han og understreger, at det er sigende for arbejdspladsen, hvor ejere og driftsleder ikke er bange for at lade medarbejderne tage ansvar.
Mads Frie tog tilgangen med klare ansvarsområder med sig fra byggebranchen, og han understreger, at systematik er afgørende for at få succes med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartoflerne.
De to kasser ved siden af vægtklodsen forrest på traktoren indeholder værktøj og reservedele, så Mads Frie kan klare de fleste udfordringer selv. Han oplever, at det er en kæmpe fordel, at alt på renseren er boltet sammen.
Ingen virksomme midler
Efter første års udfordringer med kvalitet og kapacitet i arbejdet valgte man sidste år i højere grad at kombinere kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartoflerne på Redet. Men i år er strategien igen klar, lyder det fra driftsleder Niels Brocks Østergaard. Ud af de 545 hektar med kartofler, er der cirka 15 hektar, som bliver ukrudtssprøjtet.
- Det hænger sammen med, at markerne på de sidste 15 hektar er ret kuperede, der er mange sten, og sammen med formen på markerne betyder det, at de nok er trælse at sprøjte, men de er sværere at rense, siger han.
De umiddelbare beregninger viser, at ved tre årlige rensninger er besparelsen i forhold til ukrudtssprøjtning på omkring 300 kroner pr. hektar. Men det er faktisk ikke det væsentligste, understreger driftslederen.
- Det handler om, at vi faktisk ikke har nogen midler tilbage, der virker. Vi har i hvert fald fire eller fem ukrudtsarter, som vi kun kan bekæmpe mekanisk, siger Niels Brocks Østergaard.
Dammann-sprøjten skal kun stå for ukrudtsbekæmpelsen på 15 ud af Redets i alt 545 hektar kartofler. Rensningen er billigere, men vigtigst af alt bekæmper den ukrudtet langt mere effektivt, fortæller driftsleder Niels Brocks Østergaard.
System, system, system
Til gengæld er erfaringerne fra sidste år med renseren gode. Og det handler ifølge Mads Frie om én ting.
- Det er system, system, system, og så at man ikke er bange for at komme ud af traktoren og grave i jorden, siger han.
Her i første rensning er det afgørende at være hård. At gå dybt ind i kammen og få ukrudtet ud, mens man får lavet en løs ydre del af kammen, hvor ukrudtet har dårlige vilkår for at spire. På samme tid bliver den indre del af kammen, hvor kartoflen ligger, trykket godt sammen for at sikre de bedst mulige vækstvilkår.
Senere på sæsonen fylder kartoflerne og rodnettet mere i kammen, og så er man nødt til at reducere både hastighed og aggressivitet. Det handler igen om at komme ud af traktoren og se, hvordan det ser ud.
- Vi har otte forskellige sorter, som opfører sig forskelligt. For eksempel ligger en sort som Nofy rødderne meget langt ud i kammen, og den slags er man nødt til at være opmærksom på, siger Mads Frie.
Mindre traktor er en fordel
I første sæson styrede de selv traktoren, men nu bruger Mads Frie autostyringen til at køre efter linjerne fra læggeren, og så er de gået fra at dreje rundt i forageren til at bakke rundt. Det betyder, at de kører i langt færre rækker, og har derfor stor betydning for kartoffeludbyttet i forageren.
Hvor de startede med en John Deere 8295R foran den tunge kartoffelrenser, blev det fra sidste sæson i stedet en John Deere 6R250, og den er Mads Fries faste arbejdsplads den kommende tid.
- Jeg har selv kun kørt med den her foran renseren, men de andre, der også kørte det første år, siger, at det er en stor fordel med en mindre traktor, som alligevel har de her 250 heste, siger han.
Selv om den otterækkede renser flytter rigtig meget jord her i de tidlige rensninger, og hastigheden ligger omkring 15 kilometer i timen, holder han brændstofforbruget på 4-6 liter pr. hektar i gennemsnit inklusive vejtransport. Mads Frie sigter efter at holde en gennemsnitlig kapacitet på 50 hektar om dagen. Det svarer til dagskapaciteten på den firerækkede lægger, som har kørt i døgndrift denne sæson.
- I sidste uge rensede jeg cirka 300 hektar på fem arbejdsdage. På én dag fra kl. 6 til midnat kom jeg over 85 hektar, men ellers har jeg kunnet klare det på nogle dage af en fornuftig længde, siger Mads Frie som forsøger at balancere kampen mod ukrudtet med livet med små børn.
Mads Frie sigter efter at matche dagskapaciteten på renseren til de 45 til 50 hektar, som læggeren har puttet i jorden i døgnet i år. Det kan lade sig gøre på en fornuftig arbejdsdag her først på sæsonen, hvor hastigheden kan holdes omkring 15 km/t.
Løbende overvågning af markerne
Det er Mads Frie selv, der planlægger arbejdet med rensningen, mens han har god hjælp af driftsleder Niels Brocks Østergaard og Per Christensen, som efterhånden har overdraget størstedelen af ejerskabet af Redet til sine sønner Mikkel og Jeppe Lykkegaard Christensen, til at gennemgå markerne, så de bliver renset i den rigtige rækkefølge.
- Per synes, det er en god aftentur at køre rundt og få kigget på markerne, så han og Niels overvåger størstedelen af markerne hernede, mens jeg selv kører forbi markerne længere nordpå, når jeg kører hjem om aftenen, siger Mads Frie.
For det er afgørende at tage markerne i den rigtige rækkefølge baseret på både kartoflernes og ukrudtets vækst. I år går kartoflernes vækst langsomt i den kolde jord lige nord for Limfjorden, hvor man stadig her midt i maj har oplevet morgenfrost hver dag i over en uge. Men ukrudtet står ikke stille.
Derfor forestiller driftsleder Niels Brocks Østergaard sig også, at det nok kan blive svært at holde sig på kun tre kørsler med renseren i år. Heldigvis er erfaringerne med at rense, til kartoflerne lukker rækkerne, gode.
Kartoffelrenseren fra MSR Plant Technology blev oprindelig konfigureret som en relativt simpel maskine, men siden er den opgraderet, så blandt andet flytning mellem marker går langt hurtigere.
Ikke »bare« at køre traktor
I arbejdet med at optimere kapaciteten og dermed kvaliteten af arbejdet i form af blandt andet rettidighed har Mads Frie fået gennemført, at renseren er blevet opgraderet med mere udstyr, som blandt andet sparer tid, når der skal skiftes mark.
- Oprindeligt var tanken vist at holde maskinen så simpel som muligt, men det er ikke værd at spare det sidste udstyr, hvis det så koster 10 minutter, hver gang man skal klappe maskinen ind og ud, konstaterer han.
Mens Mads Frie afslutter marken, vi kører på, noterer han, at idéen med at gå i gang med rensning for to år siden også var, at det er meget værd at øve sig på mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mens man stadig har andre metoder – om end ganske få - at ty til, hvis der skulle blive behov.
- Vi får ikke flere midler til rådighed. Det går kun én vej. På længere sigt tror jeg ikke, at kartoflerne bliver den eneste afgrøde, vi kommer til at radrense, siger han.
Og for den tidligere håndværker er håndværket i den mekaniske ukrudtsbekæmpelse med til at gøre arbejdet mere interessant.
- Jeg synes, det er en spændende opgave at stå for. Det er ikke »bare« at køre traktor. Der er meget, der skal holdes øje med, men vi har fået sat tingene i system nu, så det ikke længere er et udmattende arbejde, siger Mads Frie.
