Borgerpanel vil måle temperaturen – men det afslører ikke grisenes velfærd

Der var en lang række forslag at forholde sig til for minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, da de den 2. september modtog anbefalingerne fra Borgerpanelet om Dyrevelfærd.

Anbefalingerne spændte vidt. Fra et stop for eksport af levende dyr inden for fem år til bedre forhold under transporterne. Forslagene fik generelt stor tilslutning blandt panelets medlemmer, og et af initiativerne opnåede 100 procents opbakning.

Det handlede om bedre temperaturkontrol under grisetransporter. Panelet anbefaler, at temperatursensorerne placeres tættere på grisene, og at alle transporter fremover temperaturmåles uanset varighed.

Netop temperaturmålingerne har sideløbende været genstand for forskning ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Og resultaterne peger på flere problemer, der har direkte forbindelse til borgerpanelets anbefaling. Det oplyser instituttet i en meddelelse.

Store mangler i temperaturdata

Forskerne har undersøgt 180 temperaturfiler fra 124 lange grisetransporter gennemført i fem udvalgte uger i 2023. Materialet viste sig at være meget forskelligartet med mere end 40 forskellige kombinationer af filernes indhold og udformning. Samtidig varierede både antallet af sensorer og tidsintervallerne mellem målingerne.

Et særligt problem var, at oplysninger om sensorernes placering manglede ved 101 af de 124 transporter. Det er væsentligt, fordi temperaturen kan variere betydeligt forskellige steder i et køretøj med flere hundrede grise. Det skriver 

- Det var overraskende at se, hvor forskelligt materialet så ud. Når data ikke bliver afleveret i et fælles format og med de samme grundoplysninger, er det meget vanskeligt at bruge dem til systematisk overvågning eller forskning, siger Mogens A. Krogh, lektor ved Aarhus Universitet, som har ledet undersøgelsen.

Temperaturen fortæller ikke hele historien

Tidligere forskning fra universitetet har desuden vist, at sensorer placeret i eller på køretøjernes ydervægge kan registrere lavere temperaturer end dem, grisene faktisk oplever. Dermed rammer forskningen direkte ned i borgerpanelets anbefaling om at placere temperatursensorerne tættere på dyrene.

Men selv hvis temperaturmålingerne bliver mere præcise, er der ifølge forskerne en væsentlig begrænsning.

Temperaturen kan bruges til at vurdere risikoen for varme- og kuldestress og til at kontrollere, om temperaturgrænserne er overholdt. Men den fortæller ikke i sig selv, hvordan grisene har det.

- Temperaturmålinger kan fortælle os, om der er en risiko for varme- eller kuldestress, og i ekstreme tilfælde kan de afgjort være informative. Men de måler ikke dyrevelfærd direkte. Hvis vi vil vide, hvordan dyrene faktisk er påvirket, er vi nødt til også at se på dyrene, siger Mette S. Herskin, professor ved Aarhus Universitet.

Vil have regler inden for to år

Borgerpanelet ønsker, at dets anbefaling om bedre temperaturkontrol bliver gennemført inden for to år. Allerede inden for ét år skal myndighederne dog have gennemgået deres vejledninger, så transportørerne får mulighed for at tilpasse køretøjerne.

Anbefalingerne skal nu indgå i det videre politiske arbejde med dyrevelfærd, blandt andet i den kommende grisefirepart.

Dermed rejser forskningen fra Aarhus Universitet et centralt spørgsmål i den politiske behandling: Hvor meget klogere bliver myndighederne egentlig på grisenes velfærd, hvis alle transporter temperaturmåles, når temperaturen kun fortæller en del af historien?