Besøg testcenter for produktion af solenergi og afgrøder på samme areal

Kom med den 28. juni kl. 12.30, når Aarhus Universitet og European Energy inviterer til åbent hus ved Testcenteret Flakkebjerg Agri-PV på Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse.

Testcenteret er etableret på to hektar landbrugsjord, hvor European Energy har stået for det tekniske design og opsætning af solpaneler i et system, som muliggør en rationel landbrugsproduktion af jorden mellem panelerne.

Projektet skal teste, hvordan danske landbrugsafgrøder trives, og hvordan udbyttet påvirkes i den delvise skygge fra solpanelerne.

Det skal også testes, hvordan autonome robotter kan indpasses og bruges til pasning af landbrugsafgrøderne mellem solpanelerne.

Testcenteret er hjørnestenen i et projekt med European Energy, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Slagelse Kommune som partnere.

Læs også