Sponseret indhold

Træpriserne vokser næppe ind i himmelen

- Vi har ikke oplevet et egentligt stormløb på de danske skove, konstaterer Dansk Skovforening.

Det er blevet en bedre forretning af være skovejer på det seneste. For som i stort set alle øvrige dele af samfundet, så stiger priserne også på tømmer og energitræ.

Men priserne er tilsyneladende ikke ved at ryge ovenud af markedet, lyder vurderingen fra Tanja Blindbæk Olsen, afdelingsleder i erhvervspolitisk afdeling i Dansk Skovforening.

- Det er blevet en bedre forretning af sælge træ i faste priser ved bilfast vej. Ingen tvivl om det. Men forventningen er nok, at vi vil se en afmatning i priserne igen. Om vi igen kommer ned på niveauet før, priserne begyndte at gå op, er det umuligt at sige, konstaterer Tanja Blindbæk Olsen.

Hun understreger dog samtidig, at selvom markedet oplever prisstigninger, så skal man huske, at priserne i høj grad er påvirket af det internationale udbud og den internationale efterspørgsel.

- Vi har ikke oplevet et egentligt stormløb på de danske skove, konstaterer Tanja Blindbæk Olsen.

DI venter mere stabile priser på byggematerialer

Til hjemmesiden haandvaerker.dk lyder det fra underdirektør i Dansk Industri, Torben Liborius, om priserne på byggematerialer generelt:

- Nu må jeg i min stilling ikke komme med direkte anbefalinger, men jeg vil formulere mig sådan, at hvis man tror, priserne falder tilbage til det niveau, vi lige har rykket os fra, så skal man være meget optimistisk.

Om der kommer yderligere stigninger på prisen på byggematerialer, konstaterer underdirektøren, at det er svært at sige.

- Jeg forventer mere at se en stabilitet end yderligere stigninger i fremtiden, siger Torben Liborius.