Det var tidlig morgen, da en journalist ringede til Tove Sørensen. De ville lave et TV-indslag om hende og borgerforslaget til TV Midtvest.

- Det kom lidt bag på mig, at jeg fik sagt ja til det. Det var kun, fordi jeg lige var stået op, at jeg fik sagt ja. Jeg blev bogstaveligt talt taget på sengen, siger hun.

Tove Sørensen havde nemlig lovet sig selv, at hun ikke ville stå frem i medierne. Hun havde allerede oplevet rigeligt med kritik.

- Folk kommer hen til mig på gaden og kritiserer mig. Og i kommentarsporet under vores borgerforslag er de også virkelig grove, fortæller hun og fortsætter:

- Og så kender jeg én, der er stor ulveentusiast, som jeg plejede at drikke kaffe sammen med. Men nu hilser hun ikke engang på mig mere.

Der var dog endnu en grund til, at Tove lod sig overtale. Da journalisten kørte ind på hendes gårdsplads, manglede borgerforslaget nemlig kun omkring 2.400 støtter.

- Vi ville jo rigtig gerne have de sidste støtter, så jeg ofrede mig, så vi kunne få lidt mere fokus på sagen.

Reaktionen på hendes medvirken skulle dog vise sig at blive langt værre, end hun havde forestillet sig.

Tove Sørensen har to ponyer. Hun er bekymret for, at ulven kan få fat i dem. Privatfoto

Tove Sørensen har to ponyer. Hun er bekymret for, at ulven kan få fat i dem. Privatfoto

Besøg af ulven

Tove Sørensen bor på et nedlagt landbrug i en lille by nær Holstebro. Et område, hvor det er bekræftet, at der lever ulve.

- Jeg bor på landet og har to små heste. Og jeg har selv set ulven her flere gange. Den har ikke angrebet. Men vi kunne se på hestene, at de reagerede, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg tør ikke gå tur med min hund i skoven mere. Jeg er ikke bange for at møde en enkelt ulv, men jeg er bange for at møde et kobbel.

Derfor besluttede Tove Sørensen at blive medstifter på borgerforslaget »Nej tak til fritgående ulve i Danmark«, selvom hun vidste, det var et betændt emne.

- Hvorfor kan vi ikke tale pænt til hinanden, bare fordi vi har to forskellige holdninger? Sådan burde det ikke være som voksne mennesker.

Tove Sørensen har givet disse billeder til os her på Effektivt Landbrug. Billederne er optaget af hendes nabos vildt-kamera og viser en lokal ulv med sine unger. Vi har dog ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne.

Tove Sørensen har givet disse billeder til os her på Effektivt Landbrug. Billederne er optaget af hendes nabos vildt-kamera og viser en lokal ulv med sine unger. Vi har dog ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne.

Tove Sørensen har givet disse billeder til os her på Effektivt Landbrug. Billederne er optaget af hendes nabos vildt-kamera og viser en lokal ulv med sine unger. Vi har dog ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne.

Tove Sørensen har givet disse billeder til os her på Effektivt Landbrug. Billederne er optaget af hendes nabos vildt-kamera og viser en lokal ulv med sine unger. Vi har dog ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne.

Mange nye støtter

Den aften, hvor indslaget med Tove blev sendt, satte hun sig i sin lænestol klokken 19.30 for at følge med. Og i første omgang var hun positivt overrasket.

- Jeg var meget tilfreds med indslaget. De havde fået de vigtige ting med, siger hun.

På det tidspunkt var det eneste skår i glæden, at hun blev ramt lidt på sit selvbillede.

- Jeg synes virkelig, at de havde filmet mig meget tæt på. Da bliver man lidt forfængelig. Det var helt op i hovedet. Man kunne jo se alle mine rynker, siger hun og griner.

Men indslaget havde haft den ønskede effekt:

- Jeg kunne se med det samme, at der kom mange nye støtter til. Hver gang jeg opdaterede, havde tælleren rykket sig. Det var jo helt fantastisk. Jeg var helt høj over det, siger hun.

Angreb på Tove

Men derefter begik hun, med sine egne ord, en fejl.

- Samme aften tjekkede jeg historiens kommentarspor på Facebook. Det skulle jeg nok have ladet være med. Men det er ikke muligt at lade være, når man brænder så meget for en ting, som jeg gør.

Særligt én af kommentarerne brændte sig fast hos hende:

- Der var én, der skrev, at jeg var en gammel bedstemor, som alligevel bare var på vej på plejehjem, så derfor burde de jo fodre ulvene med mig.

TV Midtvest skriver på opslaget, at de sletter kommentarer, der overskrider deres retningslinjer. Derfor er ovenstående kommentar der ikke længere.

Alligevel er det 1.800 lange kommentarspor i højere grad et angreb på Tove end en egentlig diskussion af borgerforslaget.

Folk skriver: »Bedre at få dig væk«, »Gamle fjols«, »At Tove har en fobi, kan hun få hjælp til at komme af med hos en psykolog.«, »Nej tak til fritgående ældre/pensionister. De er sgu mere farlige end ulve«, »Jeg frygter Tove… kan hun komme væk?«, »Hun kan sgu selv skride, hvis hun er utilfreds.«, »Tror du den æder gamle, tørre mennesker? (…) Din hysteriske skræk for ulven er fordi du ikke ved bedre.«

- Jeg blev ked af det. Folk er frygtelige i deres mund. Jeg blev skuffet over, at voksne mennesker ikke kan holde en ordentlig tone. Bare fordi man synes, nogen er en idiot, behøver man ikke sige, at de burde slagtes, siger hun og fortsætter:

- Jeg havde lidt svært ved at falde i søvn om aftenen.

Derfor var Tove da også i tvivl om, hvorvidt hun havde lyst til at fortælle sin historie til os her hos Effektivt Landbrug.

- Jeg har ikke fortrudt det, men man skal tænke sig om, inden man kommer ud i medierne med udtalelser. Især et emne, der deler vandene så voldsomt. For ja, det har kostet meget.

- Man skal være en stærk person for at gøre det her

Hans-Jørgen Bøgfeldt er en af de andre forslagsstillere. Han er også blevet både truet og svinet til.

- Der er mennesker, der har ringet til mig derhjemme og simpelthen beskyldt mig for forfærdelige ting. At jeg er en ulvehader og et afstumpet menneske. Jeg er også blevet beskyldt for at være medlem af en sekt og… ja, jeg har næsten ikke lyst til at gentage ordene.

Allerede da borgerforslaget gik online for fem måneder siden, begyndte opkaldene.

- Jeg bliver ikke bange, for der er trods alt langt fra »jeg smadrer dig« til de virkelig gør det. Jeg ryster det af mig og siger »videre«. Hvis man tager det ind i sig, så bliver det til et problem. Man er nødt til at sige »det parkerer vi her, og så kører vi videre«. Men man skal være en stærk person for at gøre det her.

Hans-Jørgen Bøgfeldt har også modtaget grimme beskeder på Messenger og Facebook gennem hele forløbet.

- Jeg synes, det er nogle sølle mennesker. Kan vi ikke bare respektere, at du har én mening, og jeg har en anden mening og at vi skal tale ordentligt til hinanden?