Trestjernet Europanyhed: Den dynamiske gødningsplan indregner aktuelle afgrøde- og kvælstofpriser

Muligheden for at beregne gødningsbehovet ud fra biomassen og afgrøde- og kvælstofpriser samt udbytte, mindsker risikoen for under- eller overgødskning med kvælstof.

Den dynamiske gødningsplan er kåret som en trestjernet Europanyhed på Agromek 2022, hvor den præsenteres af Seges Innovation P/S.

Ved hjælp af satellitbilleder af biomassen på den enkelte mark, kan landmanden vurdere behovet for kvælstof inden den sidste gødskning af vinterhveden.

Foruden hensynet til biomassen er det nu også muligt at tage hensyn til de aktuelle afgrøde- og kvælstofpriser samt det forventede udbytte i marken.

Det er den dynamiske gødningsplan i CropManager, der giver disse nye muligheder.

Helt nyt princip

Muligheden for at beregne gødningsbehovet ud fra biomassen og afgrøde- og kvælstofpriser samt udbytte, mindsker risikoen for under- eller overgødskning med kvælstof.

Agromeks nyhedsudvalg peger i sin bedømmelse på, at brugen af biomassevurdering fra satellitbilleder til vurdering af kvælstofbehov på markniveau i vækstsæsonen er et helt nyt princip i landbrugets beslutningstøttesystemer.

- Landmanden får et realtidsbillede af markens restbehov forud for sidste gødningstildeling. Det medfører en markant forbedring af økonomien samt minimerer miljørisiko og klimabelastning, lyder det fra Seges Innovation.

Læs også