People & Culture Business Coordinator, Dorte Elbro, kan den 1. november fejre 25-års jubilæum i Agillix. Dorte begyndte som revisorassistent i det tidligere Landbo Nord og arbejdede blandt andet med moms, skatteregnskaber, årsrapporter og budgetopfølgning. Efter et år blev hun valgt som tillidsrepræsentant – en rolle, hun varetog i 22 år, og som styrkede hendes interesse for mennesker. I dag arbejder Dorte i Agillix’ People & Culture-afdeling, hvor hun blandt andet står for de praktiske opgaver ved ansættelse og introduktion af nye medarbejdere. Privat bor hun i Vestbjerg med sin mand. Hun holder af bøger, havearbejde, sommerhusliv, rejser og gode stunder med familie og venner – og følger trofast Aalborg Håndbold fra lægterne i sin røde trøje.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.