Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 23. august 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Holstebro Struer Landboforening trækker sig midlertidigt fra trepartsarbejdet omkring Nissum Fjord. Formand Anders Nørgård peger på ændrede betingelser og risiko for omfattende braklægning, mens Søren Søndergaard fra Landbrug & Fødevarer bakker op om beslutningen.
Bent Hovalt Bertelsen er træt af forhandlinger og mener, at landmændene nu skal bruge magtsprog i stedet.
Formanden for Djursland Landboforening, Mogens Hjort Jensen, opfordrer lokale borgmestre og trepartsformandskabet til at arbejde for en pause i den nye kvælstofregulering. Han mener, at reguleringen amputerer trepartsarbejdet og ændrer forudsætningerne for landmændene.
Holger Lunden opfordrer Venstre til at huske partiets landbrugsrødder og stemme imod en gødningslov, som han mener tilsidesætter fagligheden og giver embedsværket for stor magt.
Hvornår rammer den nye kvælstofregulering reelt landmanden, 1. januar 2027 eller allerede nu? Det spørgsmål satte gang i en heftig debat på Christiansborg, hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti udfordrede grundlaget for reguleringen, mens SF og Enhedslisten mente, at hensynet til vandmiljøet kræver handling.
Dræn under markerne kan både føre kvælstof hurtigt mod fjorden og få en nøglerolle, når vådområder og lavbundsprojekter skal gennemføres som led i den grønne trepart. I oplandet til Isefjorden viser nye kort, hvor tæt vandmiljø, klima og afvanding hænger sammen.
Rebild Kommune sender syv projekter afsted, når ansøgningsrunden til den grønne trepart åbner onsdag. Projekterne omfatter omkring 4.500 hektar i Himmerland, men der mangler fortsat afklaring om kompensation for højbundsjord.
Holbæk Kommune skal omlægge omkring en fjerdedel af kommunens landbrugsareal som led i den grønne trepart. Men der findes kun støtteordninger til omtrent halvdelen af arealet, lyder det fra kommunen, der sammen med landbruget efterlyser flere penge og bedre redskaber fra staten.
Reglerne for naboernes adfærd langs jernbanerne er forældede, mener direktør i Skovforeningen Anders Frandsen. Hvor hensynet til naboen – jernbanen – ikke tidligere var værre end at have en vej til nabo, så er historien en helt anden, når infrastrukturen elektrificeres og dermed bliver langt mere sårbar end tidligere. Derfor bør reglerne laves om, mener han.
Kravene til træer langs elektrificerede jernbaner kan få lodsejere til at friholde arealer for skov, som de måske ellers ville tilplante, vurderer Anders Frandsen, direktør i Skovforeningen. Dermed kan reglerne modarbejde trepartsønsket om at omlægge mere landbrugsjord til skov, påpeger han.
En 64 hektar stor sø og 220 hektar jord ude af drift er blandt planerne i Thisted, hvor lodsejernes egne initiativer driver nye projekter frem.
Når Folketinget torsdag førstebehandler den nye gødskningslov, vil foreningen Nofff.eu med landbrugsdebattør Bent Hovalt Bertelsen som tovholder forsøge at samle landmænd foran Christiansborg. Demonstrationen er arrangeret med kort varsel, og der mangler fortsat tilmeldinger, før arrangørerne ved, hvor stor markeringen bliver.
Folketinget førstebehandler torsdag lovforslaget om Gødskningsloven, der skal danne den lovmæssige ramme om den udledningsbaserede kvælstofregulering. Lovforslaget giver blandt andet hjemmel til udledningskvoter, omfattende dokumentationskrav og sanktioner og møder kritik for at give ministeren vide beføjelser.
Høsten er i gang hos Kim Skou Rasmussen på Nordfyn, men manglen på endelige kvælstofkrav betyder, at han fortsat ikke ved, hvilke afgrøder han kan så. Usikkerheden gælder flere end ham selv, og han føler, at der bliver pisset på et helt erhverv.
Der er nu 1.600 projekter i Mars-databasen, der skal drive den grønne omstilling af dansk landbrug. Men i sidste måned blev blot ét projekt færdigt.
Sønderjysk maskinstation høstede tirsdag den første rapsmark på 17,5 hektar. Trods bare pletter pga. tørt vejr ved såning og efterfølgende kålbrok overrasker udbyttet positivt med omkring 4,5 ton på JB-4-5-jord.
Vejen Kommune vil undersøge, om det 500 hektar store Gamst Søenge kan bruges til et lavbundsprojekt. Dermed genoptages en 20 år gammel projektidé.
Omkring 4.400 lodsejere er blevet spurgt, om deres jord kan indgå i Nationalpark Smålandsfarvandet. Kort før svarfristen inviterer lokale foreninger nu til borgermøde om de mulige konsekvenser.
Staten opkøber jord for at gennemføre den grønne trepart, men en tidligere økologisk landmand fra Vesthimmerland undrer sig til DR over, at hovedparten af hans tidligere økologiske arealer fremover skal drives konventionelt. Ministeren fastholder, at regeringen fortsat vil styrke økologien.
Viceformand i Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen afviser kritikken fra Bæredygtigt Landbrug og fastholder, at organisationen hele tiden har kæmpet imod de skærpede udledningskvoter.
