Studie: Penge alene får ikke lodsejere til at vådlægge lavbundsjord
Interviews med 14 lodsejere viser, at de ser på langt mere end kompensationen, når de overvejer frivillige vådområde- og lavbundsprojekter. Bedriftens drift, familiens historie, faglig identitet og tilliden til myndighederne spiller også ind.
En tøvende lodsejer er ikke nødvendigvis modstander af at vådlægge lavbundsjord. Og en højere kompensation er ikke nødvendigvis nok til at få vedkommende til at skrive under.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kr.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · 16. oktober
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.
En højere kompensation er ikke nødvendigvis nok til at sikre lodsejerens deltagelse i et lavbundsprojekt. Bedriftens drift, tilknytningen til jorden og tilliden til myndighederne kan også få betydning, viser et studie. Arkivfoto
Det er ikke nødvendigvis nok at skrue op for kompensationen, hvis flere lodsejere skal skrive under på vådlægning, påpeger Kasper Krabbe. Foto: Aarhus Universitet