Kort fortalt
Dræning og vanding kan være med til at sikre optimal jordstruktur og vandforsyning til afgrøderne. Her er det vigtigste, du bør vide om emnet.
Baggrund
Afvanding betaler sig
Vandlidende marker kan let koste 2.000 kroner pr. hektar, og på mange bedrifter bør bedre afvanding have høj prioritet (god afvanding er afgørende for rentabel planteproduktion). Et vandstandsende lag under pløjelaget kan ofte ses, før man graver: det er typisk så fast, at det bærer traktoren (sådan tjekker du en vandlidende højbundsjord). Rekordmængder af nedbør har gjort vedligeholdelse af drænene vigtigere (fokus på nedbør og dræning), og i våde år skrumper vinduet for drænarbejde på markerne (drænentreprenøren mister halvanden måned).
Vanding: tilladelse og timing
Vejret kan hurtigt gå fra vådt til tørke, og så opstår behovet for markvanding (behovet for markvanding kan hurtigt opstå). Den første vanding giver langt det største merudbytte (første vanding giver det største merudbytte). En vandingstilladelse skal fornyes hvert 15. år, og glemmer man det, kan det blive dyrt (når vandingstilladelsen ikke bliver fornyet). I tørre perioder kan kommunen give adgang til ekstra vand, som Tønder Kommune gjorde i foråret 2025 (ekstra vand til vanding i Tønder).
Teknikken
Bomvandere giver præcis vanding og bruges også i landsforsøgene (bomvanding i landsforsøg). Nyere maskiner er GPS-styrede, som WekoAgros WTR (WTR-vandingsmaskinen), og pivotanlæg er også på det danske marked (pivotvanding).
Vandløb og regulativer
Afvandingen afhænger også af vandløbene. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i 2026 ophævet Ringsted Kommunes regulativer for Ringsted Å (regulativ for Ringsted Å dømt ugyldigt) og givet Bæredygtigt Landbrug en foreløbig sejr ved Gudenåen, hvor fire kommuner fortsat skal følge det gældende regulativ (sejr ved Gudenåen).
Drænene og den grønne trepart
Med den grønne trepart bliver det vigtigt at vide, hvor drænvandet løber, når vådområder og lavbundsprojekter skal reducere både kvælstof og drivhusgasser (drænenes nye rolle i den grønne trepart). Det gælder blandt andet i oplandene til Limfjorden og Isefjorden. Landmænd har søgt om at etablere 532 minivådområder for at reducere kvælstofudvaskningen (532 minivådområder).
Spørgsmål & svar
Hvad er formålet med dræning i marken?
Et velfungerende drænsystem skal føre overskydende vand væk, så jorden får bedre luftskifte, mere stabil struktur og bedre bæreevne. Det kan forbedre mulighederne for rettidig færdsel og mindske risikoen for strukturskader ved markarbejde. Dræning skal dog projekteres efter jordbund, terræn, udløbsforhold og den ønskede dyrkning – ikke som en standardløsning for alle marker. Se SEGES Innovation: Dræning og oversigt over drænmetoder og drænmaterialer.
Må jeg etablere eller ændre dræn uden at søge kommunen?
Almindelig udgrøftning og dræning på egen ejendom med afløb til et eksisterende vandløb kan som udgangspunkt ske uden pumpeanlæg. Men nydræning, flytning af dræn, større drændybde eller ændret rørdimension kan være en regulering, der kræver kommunens behandling – især hvis arbejdet kan ændre tilstanden i et beskyttet naturområde eller vandløb. Kontakt derfor kommunen, før du ændrer et eksisterende system eller etablerer et nyt i nærheden af § 3-beskyttet natur. Se Vandløbsloven og Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper.
Hvem har ansvaret for at vedligeholde gamle dræn?
Udgangspunktet er, at grundejeren har vedligeholdelsespligten for dræn på egen jord, også når drænet er gammelt. Hvis drænet leder vand for flere ejendomme eller har betydning for naboarealer, må det ikke bare afskæres eller sløjfes uden kommunens tilladelse. Kommunen er vandløbsmyndighed og kan give påbud om vedligeholdelse. Start med at finde drænudløb og brønde, kontrollér for opstuvning og sediment, og tag dialogen med berørte naboer før større indgreb. Se SEGES Innovation: Husk at vedligeholde dine dræn.
Kræver markvanding fra egen boring eller vandløb tilladelse?
Ja. Vandindvinding til markvanding kræver normalt kommunal tilladelse, og et nyt eller væsentligt ændret indvindingsanlæg må ikke etableres, før kommunen har meddelt tilladelse. Tilladelsen fastsætter blandt andet formål, vandmængde og eventuelle vilkår. For vanding af landbrugsafgrøder kan en tilladelse til grundvand højst gives for 15 år, mens en tilladelse til overfladevand højst kan gives for 10 år. Se Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.
Hvordan afgør jeg, hvornår marken skal vandes, og hvor mange millimeter der skal tilføres?
Planlæg vandingen ud fra markens aktuelle nedbørsunderskud frem for en fast kalender. Et vandingsregnskab holder styr på forskellen mellem fordampning, nedbør og allerede tildelt vand, så vandingen kan målrettes den enkelte mark. Prioritér samtidig afgrøder, jordtyper og marker, hvor både udbytterisiko og vandingsrespons er størst, hvis tilladelsen eller kapaciteten begrænser vandmængden. Registrér alle vandinger, så beslutningsgrundlaget løbende er korrekt. Se SEGES Innovation: Vandingsregnskab til styring af vanding på markerne og SEGES Innovation: Sådan prioriterer du vand til markvanding.
Hvordan sikrer jeg en jævn og effektiv vandfordeling med vandingsmaskinen?
Vandmængde, dysevalg, arbejdstryk, sporafstand og vind har stor betydning for, om vandet fordeles ensartet. Ujævn fordeling giver både tørkeramte zoner og områder med for meget vand, hvor der kan ske unødig nedsivning af vand samt udvaskning af kvælstof og kalium. Vandingskanoner er udbredte, men er vindfølsomme; vandingsbomme giver typisk en mere ensartet og skånsom fordeling, men kræver korrekt dimensionering og kan have høj vandingsintensitet. Kontrollér den faktiske fordeling med regnmålere og udskift slidte dyser. Se SEGES Innovation: Markvanding – tre systemer: vandingskanon, bomvanding og center pivot.
