Grøn omstilling presser drænvirksomheder – mens markerne har brug for bedre afvanding

Den grønne omstilling af dansk landbrug begynder at kunne mærkes hos virksomheder, der lever af at dræne landbrugsmarker.

Hos Ilderhede Kloak- og Spuleservice i Sdr. Felding er omsætningen faldet med omkring 1,3 millioner kroner på seks måneder, svarende til 30 procent. Ifølge indehaver Michael Pagaard er efterspørgslen efter dræningsarbejde nærmest forsvundet fra den ene dag til den anden.

Han peger på den grønne trepart og den nye gødskningslov som årsager til udviklingen.

- Det har betydet, at vi mangler 30 procent af omsætningen, cirka 1,3 millioner kroner på seks måneder. Det havde vi ikke set komme, siger Michael Pagaard til DR Nyheder.

Virksomheden har 17 medarbejdere inklusive indehaveren, og ifølge DR frygter han, at det bliver nødvendigt at afskedige medarbejdere inden for kort tid.

Gamle dræn trænger til udskiftning

Problemerne synes ikke at være begrænsede til drænbranchen. DR har i en anden artikel beskrevet, hvordan usikkerheden om landbrugets fremtid påvirker leverandørvirksomheder, der oplever manglende ordrer og risiko for afskedigelser.

Udviklingen står i kontrast til det behov for bedre afvanding, som findes på mange danske landbrugsarealer. I oktober 2024 pegede rådgivningsvirksomheden VKST på, at mange ældre drænsystemer har svært ved at håndtere de store nedbørsmængder, som i stigende grad udfordrer landbruget.

Ifølge planteavlskonsulent Ole Schou fra VKST er mange dræn både nedslidte og utilstrækkeligt dimensionerede i forhold til nutidens vejrforhold. Dårlig afvanding kan blandt andet forsinke markarbejdet og påvirke udbytterne negativt.

Der kan således være et betydeligt teknisk behov for investeringer i dræn, samtidig med at usikkerhed om fremtidens dyrkningsvilkår kan få landmænd til at udskyde projekterne. Det er endnu ikke dokumenteret, hvor udbredt tilbagegangen i drænordrer er på landsplan.

140.000 hektar lavbundsjord skal omlægges

Med den grønne trepart er der lagt op til omfattende ændringer af anvendelsen af dansk landbrugsjord. Frem mod 2030 er målet at omlægge 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inklusive randarealer, mens der frem mod 2045 skal rejses 250.000 hektar ny skov.

Den politiske aftale fra november 2024 afsætter omkring 43 milliarder kroner til arealomlægningen og de tilknyttede indsatser. Og de seneste tal fra Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø viser, at der lige nu er lavbundsprojekter, der omfatter et areal på 103.299 hektar på landsplan undervejs.

På lavbundsjordene er formålet blandt andet at hæve vandstanden og begrænse nedbrydningen af jordens kulstof, så udledningen af drivhusgasser reduceres. Det indebærer, at eksisterende dræn og grøfter i mange tilfælde skal afbrydes eller lukkes.

Et eksempel er Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekt ved Velds og Ørum Enge mellem Viborg og Randers. Her omfatter projektet 125 hektar og har et budget på 18,9 millioner kroner. Blandt indgrebene er lukning af grøfter og afbrydelse af dræn for at gøre jorden vådere.

Omlægningen kan dermed skabe nye opgaver inden for jordarbejde, vandstandsstyring og naturgenopretning. Det er dog ikke givet, at disse opgaver tilfalder de samme virksomheder, som hidtil har arbejdet med traditionel markdræning.

Fra dræning til skovarbejde

Hos Ilderhede Kloak- og Spuleservice er man allerede begyndt at tilpasse virksomheden til udviklingen. Ifølge DR har virksomheden udvidet aktiviteterne til blandt andet jordarbejde og renholdelse af nyplantet skov.

I år har virksomheden haft ansvaret for omkring 80 hektar nyplantet skov, og Michael Pagaard forventer, at arealet kan blive fordoblet næste år.

- Det er gynger og karruseller, og vi skal prøve at omstrukturere og tilpasse os, siger han til DR.

Dermed illustrerer virksomheden en udfordring for landbrugets følgeerhverv: Den grønne omstilling kan både fjerne traditionelle arbejdsopgaver og skabe nye. Spørgsmålet er, om de nye opgaver kommer hurtigt nok og i tilstrækkeligt omfang til at opveje tabet af de gamle.