EU-støtte på 729.000 kroner hjalp Frederik og Alisa ind på fødegården
Tilskuddet er en kæmpe hjælp, når man skal overtage et landbrug, fortæller 31-årige Frederik Borrisholt fra Vendsyssel.

Alisa og Frederik Borrisholt mødte hinanden på landbrugsskolen. Alisa arbejder for en kvægavlsforening men hjælper også til hjemme på gården.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Malkekvægsbedriften Borrisholt I/S indehaves nu af både Ole og Frederik Borrisholt. Men det havde ikke været så smertefrit at lade sønnike blive medejer, hvis det ikke var for EU's etableringsstøtte.
- Det har været en kæmpe hjælp. Det er fantastisk, at dén ordning findes. Det er jeg virkelig glad for. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg ellers kunne have skaffet den tilstrækkelige kapital, siger 31-årige Frederik Borrisholt.
På matriklen lidt øst for Hirtshals bor han med hustruen Alisa, som han i sin tid mødte på landbrugsskolen i Aarhus. Hun arbejder for en kvægavlsforening og venter sig med parrets første barn, der kommer til verden her inden så længe. På gården boltrer 375 jerseykøer sig i staldene, og mælkeproduktion er bestemt intet særsyn på disse breddegrader.
- Her er vildt mange køer i Bindslev. Ja, faktisk omkring to pr. indbygger, fortæller parret.
Langsommelig proces
På det lokale landbrug dyrkes også 300 hektar i markplanen. De cirka 200 er ejede, og de 100 lejede. Arealerne er nogenlunde lige fordelt mellem græs og majs, og langt størstedelen af afgrøderne går til malkekvægets grovfoder. En halv snes medarbejdere – fem fuldtidsansatte plus en håndfuld unge hjælpere, som er bogligt udfordrede – arbejder på gården.

Frederik Borrisholt er blevet selvstændig landmand, blandt andet takket være EU's etableringsstøtte. Han og hustruen Alisa har fået værdifuld hjælp af (th.) Louise Rødkær Hermansen fra Agillix. Fotos: Christian Ingemann
Efter at have overtaget mere end halvdelen af Borrisholt I/S er Frederik og Alisa rykket ind på bedriftens hovedejendom, mens hans forældre nu passer kviegården knap syv kilometer derfra.
Tilbage i 2024 begyndte Frederik og Alisa at tale med banken om en mulig overtagelse af hans fødegård. I praksis har det taget to år at få etableringsstøtten fra EU.
Ved nytårstid 2024/2025 købte Frederik Borrisholt 51 procent af bedriften. Tre måneder senere søgte han om tilskuddet fra Bruxelles. I september 2025 kom tilsagnet. Lidt senere skulle han minsandten anmode om at få pengene udbetalt. Og først den 13. marts i år røg pengene ind på kontoen.
- Hvis jeg skulle pege på nogle forbedringstiltag, handler det blandt andet om hastigheden, forklarer Louise Rødkær Hermansen, som er strategi- og virksomhedsrådgiver for Agillix i Brønderslev.
- Det ville betyde meget i forhold til at få de unge mennesker i gang, hvis pengene kom noget før. Og så skal man være bevidst om, at generationsskifter jo typisk planlægges over meget lang tid, men at lovgivningen på området desværre ofte har for vane at ændre sig med meget kort varsel. Reglerne har været lavet om næsten hvert eneste år, tilføjer hun.
Rådgiveren har hjulpet det unge ægtepar på Hirtshalsvej med at få ansøgningen igennem det indimellem ret tunge system omkring SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø). Alisa og Frederik i Bindslev er en ud af omkring 100 unge landmandsfamilier, grøntsagsavlere og planteskoler, som hun og Agillix har assisteret med etableringsstøtte.
- I dette tilfælde er ansøgningsprocessen endda forløbet uden de store forhindringer. Jeg har eksempler på andre, som har haft mere bøvl. Har man fået sin første ko i konfirmationsgave og egentlig ageret fornuftigt og forudseende i forhold til stille og roligt at bygge sin egenkapital op ved at leje lidt jord, kan man for eksempel få store problemer. Reglerne siger således, at man ikke må have været etableret i fire år forud for ansøgningstidspunktet. Det giver simpelthen ingen mening, at nogle unge landmænd på den måde forhindres i at få støtte, blot fordi de er begyndt for tidligt, lyder det.
- Når det er sagt, er etableringstilskuddet generelt en fantastisk ting. I EU-systemet har man helt åbenlyst ønsket at give en hånd med i forhold til det generationsskifteproblem, der tydeligvis er i landbrugserhvervet, fastslår Louise Rødkær Hermansen.
Krav om massiv udbetaling
EU’s etableringsstøtte løber op i helt nøjagtigt 729.000 kroner til hver ny bedrift. En essentiel support for de fleste unge landmænd, som går efter at blive selvstændige.

Der findes angiveligt to køer pr. indbygger i den nordjyske landsby Bindslev. I alt 375 jerseykøer holder til på Borrisholt I/S.
- Jeg kender unge landmænd, som har sparet nul kroner op, mens andre er oppe på 3,5 millioner kroner, når de føler sig klar til at købe en bedrift. Så der er enorm forskel, fortæller Louise Rødkær Hermansen.
Frederik Borrisholt har som overbygning til landbrugsuddannelsen læst til jordbrugsteknolog og kunne derfor som mangeårig studerende ikke prale af at være millionær, da han besluttede sig for at blive selvstændig. Han havde 260.000 kroner på opsparingskontoen, og med støtten fra Bruxelles var han dermed tæt på at kunne smide en rund million ind i Borrisholt I/S. Der kræves 20 procent i egenkapital, og bankerne hælder naturligt nok til, om EU's etableringsstøtte bevilges.
- Da min far var på min alder, havde mælkebedrifterne måske 50 køer i gennemsnit. I dag er tallet nok omkring 300. Dén strukturudvikling gør, at kravet til egenkapital også er vokset betragteligt, og det gør jo nærmest etableringsstøtten livsvigtig, konstaterer Frederik Borrisholt.

- I EU-systemet har man helt åbenlyst ønsket at give en hånd med i forhold til generationsskifterne, siger rådgiver Louise Rødkær Hermansen. Visse ting kunne dog forbedres, understreger hun.
Vinduet for at søge støtten er åbent én gang om året fra begyndelsen af februar til slutningen af april, fuldstændig som med hektaransøgningerne. For at kunne modtage støtten skal man være højest 40 år gammel, være uddannet landmand og i øvrigt overholde diverse krav. Som noget relativt nyt forlanges det, at støttemodtageren får bestemmende indflydelse i landbrugsvirksomheden, så Frederik Borrisholt måtte overtage mere end 50 procent af faderens bedrift.
- Vi har da også lavet den aftale, at min far lige ringer og spørger mig først, hver gang han vil hænge et billede op på kviegården, lyder det fra Frederik Borrisholt med et stort smil.
Louise Rødkær Hermansen griner af spøgen, da vi sidder forsamlet omkring spisebordet på gårdens hovedmatrikel. Men hun understreger samtidig, at betingelsen om den bestemmende indflydelse andre steder kan gøre det svært at få generationsskiftet igennem.
- En far og søn har ofte nemmere ved at tale sig ud af det. Men jeg har da haft en sag med nogle naboer, som overvejede samme konstellation – men de valgte i sidste ende helt at undlade at søge etableringsstøtten, fordi den ældre part havde det svært med, at den unge mand var chefen fremadrettet, selv om han jo i bund og grund var den, der kom med relativt færre penge, fortæller strategi- og virksomhedsrådgiveren.
Hjemme hos familien
Frederik Borrisholt håber at skulle være landmand resten af livet. Næste plan i generationsskiftet handler om at købe resten af bedriften om cirka fem år.
Det ville betyde meget i forhold til at få de unge mennesker i gang, hvis pengene kom noget før
Louise Rødkær Hermansen, rådgiver, Agillix

Gården på Hirtshalsvej 22 i Bindslev øst for Hirtshals er nu ejet af både Ole Borrisholt og sønnen Frederik.
- Godt nok arbejder man mange timer som landmand, men det er dejligt, at det foregår hjemme i familiens skød, og jeg glæder mig helt vildt, til vi bliver en mere, siger han.
- Jeg kan godt lide at lede og fordele arbejdet her på stedet, og jeg elsker, at der altid sker noget på et landbrug. Forårsarbejde, høst, ensilering – og for den sags skyld at skubbe sne væk om vinteren, så mælkebilen kan komme ind. Det er aldrig kedeligt. Derudover går jeg meget op i hele tiden at optimere på virksomheden. Selv små ændringer kan forbedre arbejdsgangene eller køernes ydelse. Og så er det en fornøjelse at se, hvordan vores unge ansatte med diverse diagnoser forandrer sig fra generte og tilbageholdende typer til nogen, der lærer og nyder at tage ansvar, forklarer Frederik Borrisholt.
Følg EU's landbrugspolitik her i avisen
EU's fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer, hvilke regler danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP'en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP'en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.



































