Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Kartoffelavlere i Sønderjylland får nu lettere adgang til service og reservedele til deres ROPA-maskiner.

Det sker gennem et nyt samarbejde mellem de to New Holland-forhandlere J. Hundahl og PN Maskiner.

Fremover overtager PN Maskiner ansvaret for service og reservedele i landsdelen, mens J. Hundahl fortsat står for salg af nye maskiner. Et samarbejde, man hos J. Hundahl ser frem til.

- Efter længere tids overvejelse er der fundet en professionel løsning for kunder i det sønderjyske gennem PN Maskiner. Det sikrer en større tilstedeværelse for service og salg af reservedele – det er blandt andet nogle af de input, vi har fået fra potentielle kunder i det sønderjyske, forklarer Martin Dalgaard, medejer af J. Hundahl, i en pressemeddelelse.

Hos PN Maskiner fremhæver medejer Søren Boje, at den lokale tilstedeværelse skal sikre hurtigere assistance og mindre transporttid, når maskinerne kræver hjælp under optagningen.

- Når kartoflerne skal op, er tiden afgørende. Derfor handler samarbejdet om mere end service og reservedele. Det handler om at give kunderne større driftssikkerhed og tryghed for, at deres maskiner kan holde arbejdet i gang, når det gælder, forklarer han.

Det nye samarbejde bliver markeret med en demonstration af ROPA Keiler II-kartoffeloptageren i Sønderjylland i uge 44. Derudover vil J. Hundahl også være til stede på Agromek, hvor man kan opleve maskinen.

Business