Efter 70 mio. i underskud og konkurs: Dansk biogasselskab genopstår
Efter en konkurs og underskud på samlet 70 millioner kroner over to år får Lundsby nyt liv. Kapitalfonden CoreCapital overtager aktiviteter fra konkursboet og viderefører biogasselskabet under det velkendte navn.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Det konkursramte biogasselskab Lundsby Renewable Solutions får nu en ny begyndelse.
Den aarhusianske kapitalfond CoreCapital har indgået aftale med konkursboet og etablerer et nyt selskab under navnet Lundsby. Dermed kan virksomhedens specialister fortsætte arbejdet fra hovedsædet i Løgstrup ved Viborg.
Genstarten kommer efter en økonomisk vanskelig periode, hvor Lundsby Renewable Solutions har haft underskud på samlet 70 millioner kroner over to år.
Det nye selskab skal fortsat udvikle, bygge og optimere biogasanlæg i hele Norden.
- Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi nu kan hjælpe rigtig mange kunder med det, vi er bedst til. Vi har mere end 30 års erfaring og har været med til at bygge adskillige anlæg. Den viden står vi klar til at bruge for alle, der vil bygge, udvide eller forbedre et biogasanlæg, siger Carsten Nielsen, adm. direktør i Lundsby.
Overtagelsen er gennemført i samarbejde med Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der fortsætter som kunde.
Lundsby har gennem årene været med til at opføre 52 biogasanlæg, herunder det store anlæg i Tønder, der blev indviet i 2025 med kapacitet til at behandle 930.000 ton biomasse årligt.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
22. oktober 2026
9 min · I går
Omstillingens tempo, dyre batteritilbud og stigende smågriseeksport. Og hvad ligger bag tallet om 25.000 døde pattegrise om dagen?
Mælkeprisen løfter sig, grisepriserne er pressede, og batteritilbud kræver et eftersyn. Få også nyt om kaffe, driftsresultater og amerikansk inflation.
Ugens ejendomme: Jord på Lolland og landejendomme i Jylland
6 min · 20. oktober
14 nye ejendomme er kommet til salg i uge 42. Lystejendomme udgør halvdelen af ugens udbud, mens et jordareal uden bygninger på Lolland er både størst og dyrest.
Læs artiklen: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/ejendomme/125543/ugens-ejendomme-jord-paa-lolland-og-landejendomme-i-jylland
0:00 / 0:00
Ugens job
Uge 42
Ugens job: Fra kvægforsøg til asfalt og norske farestalde
4 min · 20. oktober
Uge 42 byder på 12 nye jobopslag på Jobstafet. Der er blandt andet lærepladser, arbejde med landbrugsmaskiner og stillinger for erfarne medarbejdere i griseproduktionen.
Læs artiklen: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arbejdskraft/125542/ugens-job-fra-kvaegforsoeg-til-asfalt-og-norske-farestalde
0:00 / 0:00
Debat
Uge 43
Ugens Debat – uge 43
9 min · 20. oktober
Kvælstofberegninger, forskerroller og retssikkerhed fylder ugens debat. Og hos Coop falder andelen af økologisk og dyrevelfærdsmærket svinekød.
Maskinhandel i et krigsramt Ukraine, dansk premiere på en drænspuler og nye regnskaber. Plus byggestop, eksport og 30 år med Claas' variable pressekammer.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.