Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 26. juni 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Vestjysk samler landmænd om kritik og viden efter valgkamp.
Strategiske opkøb kan give landmænd nye muligheder ved Limfjorden.
Ringkøbing-Skjern Kommune har langt om længe fået godkendt sine første trepartsprojekter, der dækker et areal på 1.600 hektar. Men der er meget mere på vej på området i landets største kommune. Det tager dog tid.
Seges Innovation vil teste nye, fleksible løsninger i kuperede områder ved Vejle Fjord.
Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø er på det nærmeste blevet bestormet med ansøgninger om støtte til minivådområder. I alt er der i den netop overståede ansøgningsperiode søgt om støtte til 532 minivådområder.
Ny ordning giver landmænd mulighed for at påvirke kravene til kvælstofudledning fra 2027 på baggrund af endnu ikke gennemførte arealomlægningsprojekter.
Vandsektoren vil flytte ansvaret for drikkevandet til staten med et nationalt sprøjteforbud – men landbruget advarer mod at skrotte den lokale model og den grønne trepart.
Der er nu registreret over 1.250 projekter i den grønne trepartsindsats, men blot 80 af projekterne er gjort færdige.
Flytning af boringer til skov kan mindske behovet for indgreb – men rensning og fair kompensation til landmændene er stadig nødvendig, skriver Poul Erik Jørgensen i denne klumme.
Niels Hauge Mikkelsen ser ikke en nem vej for landbruget efter valget. Formanden for Bæredygtigt Landbrug siger, at politikerne nu må møde jura, økonomi og virkelighed.
Formanden for Landbrug & Fødevarer advarer mod politiske forslag, der kan underminere lokale løsninger i trepartsaftalen.
Ny CO2-model rammer skævt: Kødkvæg på naturarealer kan ikke nå bundfradraget og risikerer afgift – trods deres rolle i biodiversiteten, skriver Henrik Bertelsen.
Flere landmænd ved Lammefjorden går med salgstanker på grund af de skærpede kvælstofkrav, beretter TV-station. Samtidig spænder regler ben for, at de selv kan gøre en indsats med f.eks. minivådområder.
Fire forskere advarer mod at lade enkeltsager bremse en teknologi med stort klima- og miljøpotentiale efter forslag fra Enhedslisten og Alternativet om at stoppe pyrolyseanlæg i Danmark.
Henrik Frandsen (M) vil forbyde sprøjtning i sårbare drikkevandsområder og lover fuld kompensation til landmænd. Den grønne trepart håndterer især kvælstof og CO2 – ikke pesticider, siger han.
Pernille Vermund (LA) afviser nationalt sprøjteforbud og går imod at sende en særskilt regning for drikkevand til landbruget.
Et salg af 463 hektar landbrugsjord på Orø betyder stop for en svineproduktion med 300 søer. Ifølge ejeren skyldes beslutningen blandt andet de kommende kvælstofkrav i Isefjorden.
Klimarådet vil hæve afgiften på kulstofrige lavbundsjorde for at få flere arealer ud af drift. Men ifølge rådets næstforperson skyldes det langsomme tempo ikke kun manglende incitamenter til landmændene, men også flaskehalse i administrationen.
Den store udvikling fra landbrug til natur via den grønne trepart rejser nye spørgsmål. For skal etableringen af de nye naturområder tage hensyn til, at der er steder i landet, hvor det er en forretning at byde på naturoplevelser?
Mælkeproducent Niels Bjerre fra Vestjylland har sammen med fem naboer indgået en aftale med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om et vådområde. For ham handler projektet ikke kun om natur og klima, men også om at sikre bedre jord og fremtiden for bedriften.
