Ubegrænset adgang til alle artikler online
Drømmescenariet ville være, hvis en journalist rent faktisk kendte et menneske, hvis bedrift var på spil.
I mange år var politisk risiko noget, som var gældende i diktaturstater i Afrika, m.v. Det gælder ikke mere. Politisk risiko er tilføjet til listen over risici i Danmark, skriver Poul Erik Jørgensen i denne klumme.
En gård er ikke bare en virksomhed. Den er familiens hjem, arbejdsplads, formue og livsværk.
Når først et helt erhverv får rollen som syndebuk, bliver det alt for let at overse menneskene bag.
Det ville være en fejltagelse, hvis regeringen blot venter på, at motorstøjen fra demonstrationerne forsvinder og derefter fortsætter, som om intet er hændt.
En udsættelse vil forsinke politikernes indsats for vandmiljøet. Men en regulering, der mister landmændenes tillid og rammer skævt, kan også forsinke den arealomlægning, som skal levere varige reduktioner.
Gødskningsloven L5 risikerer at ramme både landmænd, fødevareproduktion og forbrugere uden dokumentation for, at den gavner vandmiljøet, påpeger læserbrevsskribenten.
Konsekvenserne kan blive dødsensalvorlige for både bedrifter, familier, arbejdspladser, dansk fødevareproduktion, livet på landet og i det hele taget for Danmarks fremtid.
- Kære politikere, vi har flere gange i både denne og andre avisspalter advaret jer og holdt jer op på jeres paroler. På tirsdag er I enten med eller mod dansk fødevareproduktion, skriver Bæredygtigt Landbrugs formand i dette debatindlæg.
Den nye regulering af landbruget mangler dokumenteret miljøeffekt og fagligt grundlag og kan få store konsekvenser for både landmænd og fødevareproduktion, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug.
EU's miljømål giver ikke de danske myndigheder carte blanche til at gøre hvad som helst. Staten skal ifølge EU's proportionalitetsprincip kunne dokumentere, at indgrebene er egnede, nødvendige og ikke går videre end nødvendigt.
En modelberegning, der kan regne op til 30 procent forkert, bør ikke danne grundlag for regler for gødningsanvendelse i Danmark, mener læserbrevskribenten.
- Vi skal ikke vælge mellem natur og landbrug. Vi skal finde løsninger, hvor vi kan have begge dele. Det er sådan, vi sikrer et stærkt dansk landbrug, skriver byrådsmedlem i Aalborg Kommune i dette debatindlæg.
Det er regulering på formodninger, når politikerne vil afvikle halvdelen af dansk landbrug, skriver Peter Rosendal fra Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
Der er noget grundlæggende skævt ved en situation, hvor landmænd må samle penge ind for at undersøge, om myndighedernes regulering hviler på et tilstrækkeligt sikkert grundlag.
Bent Hovalt Bertelsen beskriver i dette debatindlæg, hvorfor foreningen NOFFF.EU afholder demonstration omkring Aarhus Universitet.
- Fleksibilitet er en del af landbrugets virkelighed. Men vi kan ikke planlægge fleksibelt, hvis selve grundlaget for planlægningen er uklart, skriver formanden for Private Planteavlsrådgivere i dette debatindlæg.
Landmænd må kunne kræve at vide, hvilke regler og hensyn de bliver bedømt efter, når de investerer i stalde, miljøteknologi og arbejdspladser mange år frem.
Når landbruget skal levere sin del af kvælstofindsatsen, må erhvervet til gengæld kræve, at politikerne gør tingene i den rigtige rækkefølge: Mål først. Beregn derefter. Regulér til sidst.
Hvor rent skal »rent« være? Debatten om pesticider i drikkevandet mangler proportioner og risikerer at gøre danskerne unødigt bekymrede, påpeger læserbrevskribenten.
Regeringen kan ikke både kalde de lokale treparter motoren og samtidig hælde sand i maskineriet.
Hvis den næste generation overtager en bedrift på grundlag af gamle forudsætninger, kan det give alvorlige problemer. Derfor bør generationsskiftet fremover indeholde en egentlig reguleringsanalyse, vurderer advokat Jens Axel Kruchov i denne klumme.
Landbrugets organisationer og virksomheder har gennem årtier tilpasset sig skiftende politiske dagsordener frem for at forsvare fødevareproduktionen, mener formanden for Agerskovgruppen.
Vagn Larsen roser Anne Jensens indlæg om landbruget og svineproducenterne og opfordrer til, at debatten bliver fulgt op på landsdækkende TV.
Danske landmænd producerer ikke kun foder. De leverer også råvarer til brød, øl, madlavning og energi, og det bør fylde mere i debatten, mener Søren Bloch.
Når begge organisationer på samme tid mobiliserer medlemmer, følgeerhverv og virksomheder, er det et alarmsignal, som regeringen vil begå en alvorlig fejl ved at overhøre.
For hundredvis af danske landmandsfamilier er dette ikke en politisk eller akademisk diskussion om referenceår. Det er et spørgsmål om, hvorvidt bedriften overhovedet har en fremtid.
