Ubegrænset adgang til alle artikler online
Hvor længe vil landets folkevalgte lukke øjnene for, at Harrestrup Å ifølge lokale fiskere mest af alt minder om en åben kloak, der hvor tonsvis af spildevand fra Storkøbenhavn løber frit?
Et budskab om sund fornuft og spiselige Halloween-græskar udviklede sig til en voldsom debat og personlige angreb på de sociale medier.
Tror nogen reelt på, at tilstanden i havet omkring Bornholm, Fyn eller Nordsjælland kan »styres« fra dyrkningsfladen på danske marker?
Ja, dyrkningen af græskar lægger ifølge myndighederne beslag på cirka 432 hektar jord herhjemme. Og hvad så? Må vi snart være her, uden at alt skal under en formynderisk klima-lup?
Biogas er et vigtigt element i fremtidens landbrug, men det kræver klare aftaler og tålmodighed i forhandlingen, skriver afdelingschef og advokat.
Over for statens kontrolteam står en enkelt person – nemlig landmanden - som af systemet forventes at have styr på alle regler og paragraffer. I detaljen. Ellers falder hammeren og bøderne. Landmænd kan man nemlig stille til ansvar.
Alt forstummede, da Venstre fik muligheden for at komme i regering med Mette Frederiksen. Så var de SMS’er og den minksag åbenbart heller ikke vigtigere.
Hvis presset mod danske landmandsfamilier fortsætter, kan det ikke udelukkes, at færre orker at være fødevareproducent her i landet. Og så kan vi jo ligesom med biler og solceller vende indkøbskurven mod Kina.
Lasse Romvig fra Herning mener, at dansk landbrug bremses af politisk usikkerhed og symbolpolitik. Han frygter, at udviklingen nu er vendt til afvikling.
Et erhverv i hastig forandring kalder på mindre bureaukrati, enklere systemer og en ny, resultatorienteret struktur, påpeger læserbrevsskribenten.
Ud over de mange gode tiltag i den grønne trepart skal vi huske fortsat at være åbne for teknologiens muligheder i landbruget, skriver Venstres landbrugsordfører i dette læserbrev.
Lige så snart, der skal laves ændringer i dette land, skal der søges om tilladelser fra Gedser til Skagen. Og interessenter på tværs af landet kan klage. Og det gør de. Det betyder aktuelt også, at skovrejsningen i Danmark bliver bremset af klagesager.
Minivådområder er en enkel og effektiv løsning, der både gavner vandmiljøet og giver landbruget handlefrihed, skriver Martin Hjort Jensen i dette debatindlæg.
Halms umiddelbare image er nok, at det er et affaldsprodukt, der ikke er ideelt til ret meget, og som afgiver en masse klimagasser ved nedpløjning. En brikettering af halmen forandrer imidlertid dette billede 100 procent.
At erstatningerne nu så småt er på vej ud til de tvangslukkede minkavlere er naturligvis kun på sin plads. Erstatningerne er med statsministergaranti et led i en politisk aftale på Christiansborg.
Regeringens lovprogram for 2025/2026 rummer ændringer, som er særligt relevante for dig som landmand.
Måske kunne det bidrage til folkeoplysningen herhjemme at få tyske øjne på minkskandalen. Et bud herfra er, at også tyskerne ville se på sagen med ganske andre øjne end Peter Hummelgaard.
At henvise til landbrugets kvælstof hver eneste gang vandmiljøet er på tale, er som at høre på Mette Frederiksen tale om konspirationsteorier fra politiske modstandere i minksagen, når SMS-kritikken reelt kommer fra statsansatte IT-eksperter i Forsvarets Efterretningstjeneste.
En ny grænsehandel er opstået over Øresund. Både private og virksomheder tanker svensk brændstof. Den danske stat mister ifølge energiselskabet OK små 600 millioner kroner i tabte afgifter ved den øgede grænsehandel.
Naturligvis findes der fortsat tusindvis af klimaangste mennesker på Jorden. Og stribevis af aktivister. Men tendensen er aftagende.
Vi deler vandet i både bælter og åbne farvande med vores nabolande. Danske landmænd hverken kan eller skal kompensere for omverdenens kvælstofudledning. Derfor må interkalibreringsgarantien ikke glemmes, skriver L&F-formand Søren Søndergaard i dette debatindlæg.
Ville det ikke være trygt og godt, hvis landets folketing, pressen og danskerne kunne få reel indsigt i, hvad regeringen laver? For det er vel kun dem, der ikke har rent mel i posen, der bør føle sig utrygge ved mere overvågning?
Statsministeren er i praksis urørlig, hvis regeringskollegerne i Moderaterne og Venstre dækker mink-flanken. Et godt bud vil nok være, at det gør de.
Idéerne i grøn trepart samt den kommende kvælstofregulering kaldet Nuar giver anledning til en masse spørgsmål, lyder det fra læserbrevsskribenten.
Signalet fra EU-kommissæren er klart: Vi skal have flere husdyr – ikke færre. Vi skal producere mere mad – ikke mindre. De har forstået alvoren i Norge og Sverige. Imens skærer vi dybt herhjemme.
Vi har allerede vist vejen herhjemme med verdens første nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer i 2023. Nu skal vi trække de erfaringer med til Bruxelles, skriver debattørerne.
EU-Kommissionens budgetforslag kan alene realiseres ved nye indtægter direkte til EU eller yderligere bidrag fra landene. Det bliver vanskeligt, vurderer klummeskribenten, der opfordrer landmændene til allerede nu at gøre sig strategiske overvejelser.
