Ubegrænset adgang til alle artikler online
Måske har milliardæren Jacob Jelsing købt katten i sækken og erhvervet sig jord, der ikke må rejses skov på. Måske har han ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok. Og så må han jo se, om der er »grådige« landmænd, der vil sælge ham jord.
Når erhvervsmanden Jacob Jelsing kalder landmænd grådige, fordi de ikke vil sælge deres jord til underpris, kunne det godt lyde som noget fra en sovjetisk pamflet om kulakkerne, skriver Martin Hjort Jensen i dette debatindlæg.
Bravo siger vi bare. Bravo til de piger fra gården på Als, der portrætteres, og som nærmest smitter med deres glæde over dagligdagens arbejde – og ikke mindst samarbejde.
I finansloven har den danske regering afsat 24 milliarder kroner til EU – det højeste bidrag vi nogensinde har sendt til Bruxelles. Fra 2025 til 2026 stiger beløbet med fire milliarder kroner.
I Sverige, hvor man ligesom polakkerne mærker Putins fæle ånde og krigstrussel lige i nakken, har man læst skriften på væggen. Så her opruster man naturligvis sin fødevareproduktion.
Når 2025 om tre og en halv måneds tid er historie, vil vi muligvis se tilbage på året, og ønske, at alle år var som 2025. For der er faktisk rigtigt meget, der er gået dansk landbrugs vej i år.
Hvis vi som samfund vil have mere skov, skal vi give lodsejerne de betingelser, der gør det muligt at plante, skriver Landbrug & Fødevarer-formand Søren Søndergaard i dette læserbrev.
Det politiske cirkus træder landbruget under fode, skriver landmand Martin Pinholt blandt andet i dette læserbrev.
Måske er vi slet ikke jantelovens hjemland i Danmark, men i stedet vanvittigt dygtige til at overvurdere egne evner – ikke mindst politisk.
Det må være et rimeligt krav til fællesskabet, at man som privat skatteindbetaler og som virksomhed kan gennemskue, om man betaler den korrekte skat. Det kan man ikke i dag. Det har vi den tidligere øverste skattechefs ord for.
Når man ser, hvordan bisonerne i Bisonskoven lider under mangelfuld fodring, m.v., melder spørgsmålet sig: Hvordan kan man tro, at forvaltningen bliver bedre, når arealerne i den kommende Naturnationalpark Almindingen bliver fem gange større, og dyrene tilmed kan dispenseres fra dyrevelfærdsloven, spørger en dyrlæge i dette læserbrev.
Desværre ser vi stadig politiske markeringer, der mere handler om symbolpolitik end faglighed. Her har medierne et ansvar for at formidle nuancerne og for at holde debatten på sporet, skriver formanden for Landbrug & Fødevarer i dette læserbrev.
Herfra tager vi hatten af og kipper med flaget for vognmandsbranchen i en tilsyneladende uværdig CO2-afgiftsskandale. Den politiske arrogance i denne sag er simpelthen et retssamfund uværdigt.
Vi forestiller os ikke, der bliver placeret et politisk ansvar. Det vil kræve mirakler. Men luk lortet alle de steder, hvor man snyder med indberetningerne og lukker rå mængder urenset spildevand ulovligt ud.
Staten skal ikke opdrage os. Men at gøre relativt set usunde fødevarer billigere på bekostning af markant sundere alternativer, som vi i øvrigt er nogle af verdens dygtigste til at fremstille her i landet, er idiotisk.
Nye krav til gulv i farestier mangler fagligt belæg og kan forværre både dyrevelfærd og arbejdsmiljø, advarer Christian Fink Hansen, sektordirektør for Gris hos Landbrug & Fødevarer, i dette læserbrev.
At mennesker tager fra Værløse og Christiansfeld til Nyborg for at mindes en død kat, og byens borgmester bruger tid på at holde en mindetale, viser alt om, at husdyr er en yderst følsom størrelse for mange mennesker.
Ikke én i fødevareerhvervet skal have den mindste dårlige samvittighed over at få andel i den stigende velstand, som opleves generelt i det danske samfund i disse år. Og ingen med anstændigheden i behold skal pege fingre ad landets fødevareproducenter.
Husk på, at den finansielle sektor har en klar interesse i at kunne fortælle omverdenen, at den kun låner ud til bestemte typer kunder: De grønneste. For det pynter på bankernes eget klimaregnskab og deres grønne omdømme.
Spildevands-ånden er ude af flasken. Og den må under ingen omstændigheder komme tilbage i glemslens mørke. Sagen skal belyses fuldstændigt.
H.C. Gæmelke afviser skarpt John Haugegaards udtalelser om, at effektivitet vejer tungere end dyrevelfærd i dansk griseproduktion.
Norge har vist, hvordan olieindtægter kan investeres til gavn for kommende generationer. I Danmark har vi derimod - i kortsigtet perspektiv - soldet Novo-gaven væk, mener læserbrevsskribenten.
Der er ingen som helst brugbar undskyldning for ikke at tage arbejdsmiljø-tyren ved hornene, og få bragt forholdene i orden, hvis de ikke allerede er det.
Antallet af kommissioner, ekspertudvalg, ekspertudtalelser og anbefalinger fra forskere er utallige. Og det smitter hele vejen ned igennem vores samfund via styrelser, kommuner og ud i skoler og vuggestuer.
At påstå, at landmænd frivilligt skal aflevere en del af deres indtjening, er ikke bare uklædeligt. Det er respektløst over for et erhverv, der hver dag leverer fødevarer af højeste kvalitet til både Danmark og verden, mener Anders Nørgaard.
Må en statslig styrelse egentlig indføre egne retningslinjer, når det gælder overvågningen af vores vandmiljø og grundvand? Tilsyneladende ikke for Højesteret.
Byggeri på lejet jord kan være en smart løsning, men uden en skarp lejekontrakt risikerer du at miste både kontrol og investering.
