Fordobling til 2.000 hektar krævede ekstra kapacitet hurtigt
Et igangværende generationsskifte betød, at Han van Heesch fordoblede sit areal til i alt 2000 hektar. En hurtig handel på en nyere brugt sprøjte gjorde det muligt at sikre rettidigheden trods den store udvidelse.

Med en nyere brugt Agrifac Condor Endurance har Han van Heesch fået den kapacitet, fordoblingen af arealet til i alt 2.000 hektar kræver. Fotos: WekoAgro
Mælkeproducent Han van Heesch driver flere mælkeproduktioner syd for Skive. Aktuelt er han i gang med en udvidelse gennem et generationsskifte, hvor han på sigt vil overtage 950 køer og 800 hektar. Det giver landmanden et samlet areal på 2000 hektar, og det satte gang i købstankerne tilbage i februar i år.
- Jeg skulle have noget nyt, fordi vi har udvidet bedriften, så jeg ledte efter en »ung« og brugt sprøjte. Det var vigtigt for mig, at det var en pålidelig maskine, som hurtigt kunne komme i brug på bedriften, fortæller han.
Sammen med sin bror Rick van Heesch driver han Van Heesch Partnership ApS. Her har de en mælkeproduktion med 850 køer sammen, et selskab i fællesskab med en tredje partner med 300 køer – senest er så generationsskiftet, som de er i gang med.
I jagten på en ny sprøjte faldt valget til sidst på en to år gammel selvkørende Agrifac Condor Endurance 36-30-24m, som Han van Heesch handlede gennem WekoAgro Brugtcenter i Hammel. Denne sæson har den allerede tilbagelagt 3.000 hektar.
- Vi har sprøjtet flere gange, og den kører rigtig godt. Ja, den er faktisk bedre end forventet, siger han.

Agrifac-sprøjten er bedre end Han van Heesch havde forventet.
Hurtig handel og en god pris
Han van Heesch fandt sin nye sprøjte på WekoAgro Brugtcenters hjemmeside og tog kontakt.
Allerede samme dag vendte Hans Henrik Mols fra WekoAgro tilbage, og to dage senere aftalte han med Han van Heersch et besøg, hvor de kunne besigtige hans maskiner.
- De tog én af mine maskiner i bytte og lavede et udkast til en pris, hvor vi fra start ikke var langt fra hinanden. Det var en kort proces. Samme dag, som Hans Henrik kom på besøg, lavede vi en handel. 14 dage efter blev den leveret, siger Han van Heesch tilfreds om sin handel med WekoAgro Brugtcenter.
Særlige rabatter i udsigt
Ifølge WekoAgro Brugtcenter har de et af Danmarks største udvalg af brugte landbrugsmaskiner samlet under ét tag. Onsdag 10. juni og torsdag 11. juni holder de åbent hus, hvor både harver, plove, såmaskiner og sprøjter i alle farver kan besigtiges.
- Vi glæder os til at vise vores fine udvalg af maskiner frem, og til at mødes med nye og nuværende kunder i hyggelige rammer. Et udvalg af maskinerne vil også være at finde til en særlig åbent hus-rabat, siger Hans Henrik Mols.
Arrangementet løber fra kl. 10 til 16 den 10. juni og fra 10 til 20 den 11. juni. WekoAgro byder på pølser, øl og vand til de fremmødte.










































