Efter skuffende ansøgertal: Nu kan flere få penge for at stoppe med at dyrke

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Støtteordning, der skal få landmænd til permanent at tage landbrugsjord ud af drift, bliver ændret markant fra 2027.

Ændringen kommer efter en skuffende søgning i 2026. Omkring 140 ansøgere søgte i år tilsagn om permanent ekstensivering for i alt 820 hektar. Det svarer til et samlet støttebeløb på omkring 45 millioner kroner og ligger væsentligt under den økonomiske ramme, der var afsat til ordningen. Derfor bliver mængden af arealer, der kan søge støtte, udvidet fra 2027.

Mens ordningen i 2026 var målrettet bestemte arealer, kan der fra næste år søges permanent ekstensivering på alle landbrugsarealer. Hvis der kommer ansøgninger for et større areal end det, der er penge til, vil arealer tæt på kysten med et kvælstofindsatsbehov og kulstofholdige lavbundsjorder dog stadig blive prioriteret.

Der kommer samtidig en ny mulighed for at få støtte til arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det kræver dog, at arealerne ligger i områder med potentiale for vådområder. Det skal blandt andet gøre det muligt at indregne kvælstofeffekten, hvis arealerne senere bliver vådgjort som led i et vådområde- eller lavbundsprojekt.

Stadig forskellige satser

I 2027 vil der fortsat være fire satser, som blandt andet afhænger af, hvordan jorden blev anvendt i perioden 2022-2024, og om jorden er kulstofrig eller har potentiale for et vådområde.

For kulstofrige arealer eller arealer med vådområdepotentiale er satsen 82.500 kroner pr. hektar, hvis der er tale om omdriftsjord. For permanent græs er satsen 35.500 kroner.

På øvrige landbrugsarealer er satsen 59.500 kroner pr. hektar for omdriftsjord og 27.000 kroner for permanent græs. § 3-arealer med vådområdepotentiale får en sats på 35.500 kroner pr. hektar.

Der er afsat 439 millioner kroner til ordningen i 2027.

Pengene gives til gengæld for, at arealet tages permanent ud af landbrugsdrift. Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser, begrænse kvælstofudledningen og forbedre forholdene for biodiversiteten.

Markante servitutter

Netop det permanente element har fra begyndelsen gjort ordningen omdiskuteret.

Når en landmand søger permanent ekstensivering, handler det ikke bare om at lade jorden ligge brak i nogle år. Der følger permanente begrænsninger med, blandt andet forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning. Disse forbud bliver tinglyst på ejendommen som en servitut

Det har fået kritik fra dele af landbruget. Bæredygtigt Landbrug har blandt andet argumenteret for, at det er problematisk, at en landmand efter en relativt begrænset kompensation bliver bundet af en permanent servitut. Organisationen har også kritiseret forholdet mellem støttens størrelse og de begrænsninger, der følger med.

 – At tinglyse en servitut, som pålægger ejendomsejeren at deltage i fremtidige projekter, hvis indhold og konsekvenser er ukendte, strider åbenlyst mod retssikkerhedsprincippet. Landmanden har ingen mulighed for at vurdere de fulde konsekvenser af forpligtelsen på tidspunktet for tinglysningen, hvilket skaber en uacceptabel grad af usikkerhed omkring deres retlige og økonomiske situation, lød det fra organisationens chefjurist, Nikolaj Schmitt, da ordningen første gang kunne søges. 

Landmanden har ingen mulighed for at vurdere de fulde konsekvenser af forpligtelsen på tidspunktet for tinglysningen

Nikolaj Schmitt, Bæredygtigt Landbrug

Interesse skal øges igen

Dengang i 2024 endte interessen dog med at være langt større end forventet. Dengang søgte 1.408 lodsejere om støtte til omkring 12.581 hektar, hvilket var mere end dobbelt så meget jord som oprindeligt forventet.

I 2026 var situationen dog som nævnt en helt anden, og det har altså ført til ændringer. 

Den markante forskel hænger blandt andet sammen med, at ordningen fra 2026 blev målrettet kulstofrige landbrugsarealer og arealer i oplande med stort kvælstofindsatsbehov. Det begrænsede dermed kraftigt den gruppe af landmænd, der kunne søge.

Med åbningen til alle landbrugsarealer bliver permanent ekstensivering igen en mulighed for langt flere landmænd. Samtidig forsøger staten at fastholde en prioritering af de arealer, hvor udtagningen forventes at give de største miljø- og klimaeffekter, hvis der bliver søgt for mere end de 439 millioner kroner, der er afsat.