Regeringen har smidt landbruget under bybussen

INTET I DENNE verden er gratis. Medmindre man spørger Enhedslistens Pelle Dragsted og striben af Christiansborg-journalister, som tirsdag havde travlt med at udbasunere alle de »gratis« gaver, regeringen med støtte fra netop Enhedslisten og Alternativet havde til danskerne. Men det er naturligvis bare ord – for intet er gratis. Heller ikke tandlægen, frugten eller bybussen.

MEN NETOP BYBUSSEN synes danske landmandsfamilier i dén grad at være smidt under, når man læser regeringens program. Her taler vi om et nationalt sprøjteforbud og en stribe tiltag, der vil udfordre fremtiden for stort set alle danske svineproducenter. »Vi har fået alt det, vi gik til valg på, og meget, meget mere. Især har det været helt vildt vigtigt for os, at vi nu er med til at omstille dansk landbrug«, fastslår Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

I REGERINGSPAPIRET SLÅS det fast, at man ikke har tænkt sig at lade den grønne trepartsaftale fra 2024 implementere og virke i virkelighedens verden. Trepartsaftalen skal blot fungere som en trædesten, der skal bygges nye krav – eller ambitioner, som det hedder på regeringssprog – ovenpå.

NOGLE AF DISSE krav kunne være, at man vil reducere eksporten af smågrise markant. Flere tiltag vil ramme griseproduktionen, når parterne i en firpart om grise har arbejdet færdigt, kan man allerede nu konkludere. Der er et halvt år til arbejdet, og derefter er regeringen klar til at tvinge krav igennem.  

MAN VIL LIGELEDES tvinge mere økologi igennem på markerne, i staldene og mere eller mindre ned i halsen på danskerne. Konkret skal det økologiske areal fordobles inden 2030. Det er en gammel traver, som ingenlunde har haft gang på agerjorden. Men nu skal det være. Det har man en lille håndfuld dyrkningssæsoner til at gennemtvinge. Man vil også gennemtvinge en omfordeling af EU’s landbrugsstøtten, så mere anvendes til tiltag omhandlende klima, miljø og natur samt udvikling af lokale småskalalandbrug.

AT DEN NYE regering – overordnet set – har flere fornuftige tiltag. Herunder sænkning eller fjernelse af moms på fødevarer, frugt og grønt sammen med skattelettelser hilser vi isoleret set velkommen. Det må være det lilla aftryk i de politiske planer. Men set fra stalde og traktorer efterlader regeringsgrundlaget ingen i tvivl om, at Nørrebro vandt, og at dansk landbrugspolitik men den nye regering er dikteret – ikke blot af venstrefløjen – men af den alleryderste venstrefløj. »Vi har fået alt, hvad vi ville have«, konstaterede Alternativet og Enhedslisten, der som glade børn jublede ved præsentationen tirsdag.

LANDBRUGET SKAL nu gøre op med sig selv, hvilken kurs man skal slå ind på. Man skal vurdere, om trepartsforhandlingerne og den efterfølgende aftale var en stor succes for de danske landmandsfamilier, som man gerne vil følge op på i en grisefirepart. Eller om der skal lægges en anden strategi. Det er selvsagt politikerne, der bestemmer landets love. Men der findes også et retssystem, som skal sikre, at Europas virksomheder behandles efter den overordnede EU-lovgivning, der står over selv Pelle Dragsted og Franciska Rosenkilde, hvis nogen vil udfordre de røde. Der har muligvis aldrig været flere grunde for landbruget til at udfordre et regeringsgrundlag juridisk end lige nu.