Ubegrænset adgang til alle artikler online
Vagn Larsen roser Anne Jensens indlæg om landbruget og svineproducenterne og opfordrer til, at debatten bliver fulgt op på landsdækkende TV.
Danske landmænd producerer ikke kun foder. De leverer også råvarer til brød, øl, madlavning og energi, og det bør fylde mere i debatten, mener Søren Bloch.
Når begge organisationer på samme tid mobiliserer medlemmer, følgeerhverv og virksomheder, er det et alarmsignal, som regeringen vil begå en alvorlig fejl ved at overhøre.
For hundredvis af danske landmandsfamilier er dette ikke en politisk eller akademisk diskussion om referenceår. Det er et spørgsmål om, hvorvidt bedriften overhovedet har en fremtid.
Bent Hovalt Bertelsen er træt af forhandlinger og mener, at landmændene nu skal bruge magtsprog i stedet.
Tanken om, at staten skal kontrollere, godkende og i sidste ende straffe private virksomheders prissætning, er noget nær planøkonomisk tankegods i sin reneste form.
Effektivt Landbrugs chefredaktør har tilsyneladende fået den idé, at fordi vi insisterer på dialog, så har vi lagt os fladt ned. Det er både forkert og for nemt at sætte sig bag tasterne med den klagesang, skriver viceformand i Landbrug & Fødevarer i dette læserbrev.
Man er ved at vedtage omvæltende kvælstofregler, der udhuler mulighederne for grøntsagsproduktionen i Danmark i stor skala. Det er indiskutabelt.
Hvis vi vil have flere vådområder, lavbundsprojekter og naturtiltag, kræver det, at lodsejerne kan stole på de aftaler, de indgår, skriver Michael Jacobsen i dette læserbrev om myndighedernes fejl i sagen om permanent græsomlægning.
I det politiske Danmark er man blevet så optaget af at flytte rundt på de enkelte dele, at man helt glemmer at have øje for, hvilke konsekvenser det samlede puslespil får, skriver bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.
Vi landmænd skal så vores marker nu, men vi kender endnu ikke de regler, der skal gælde fra 2027. Det skaber ikke bare usikkerhed på markerne – det risikerer også at spænde ben de lokale treparter.
Holger Lunden opfordrer Venstre til at huske partiets landbrugsrødder og stemme imod en gødningslov, som han mener tilsidesætter fagligheden og giver embedsværket for stor magt.
Begynder man hos L&F efterhånden at indse, at landbruget ikke kan ligge i ske med staten, styret af omskiftelige politikere, i et ligeværdigt forhold?
Hvis der rejser sig en større offentlig debat om slammet og dets giftstoffer – herunder Pfos – hvem mon så sidder med Pfos-aben? Det gør landbruget.
Den næste generation af medarbejdere i landbruget mangler ikke arbejdsmoral. Men de har andre forventninger til et arbejdsliv. Det stiller nye krav til os som ledere.
Måden, regeringen søsætter både emballageregler og gødningslov på, er simpelthen ikke et demokrati værdigt. Nu må Folketinget leve op til sit ansvar som regeringens vagthund.
Vi kalder det et overgreb mod den enkelte, når statens interesser tromler henover hundredtusindvis af kinesere, der tvangsforflyttes. Men er vi selv hævet over den kritik i demokratiske lande som Holland og Danmark?
Det er pladderromantik af allerværste storbyskuffe at argumentere for ulve i Danmark. Særligt efter de seneste ulvehændelser. Det ender galt.
Anker Jacobsen kritiserer planerne om rewilding af Store Vildmose og argumenterer for, at dyrkning af lavbundsjorde kan have fordele for både fødevareproduktion og klima.
Dansk landbrug står ifølge skribenten foran store økonomiske og strukturelle udfordringer, hvor især griseproducenter, generationsskifter og udviklingen mod færre og større bedrifter vækker bekymring.
Det spillerum, EU tillader regeringen, gør danske landmænd efter vores opfattelse kloge i at udfordre på det skarpeste. Med de skarpeste jurister i arsenalet.
At forkaste en metode, fordi resultatet er ubelejligt for den produktionsform, chefkonsulentens eget center arbejder for at fremme, er ikke seriøs metodekritik.
Der er en kløft mellem danskernes ønsker til økologi, kvalitet og bæredygtighed og deres faktiske valg i supermarkedet, og der bør være større sammenhæng mellem ord, politik og handling, skriver Bæredygtigt Landbrugs formand Niels Hauge Mikkelsen i dette debatindlæg.
Landbruget skal insistere på retten til at blive forstået. Men vi skal også evne at se indad og kunne erkende, når produktionsformer, strukturer eller beslutninger ikke fungerer godt nok i den tid, vi lever i.
Faldende grisenoteringer presser økonomien på mange bedrifter. Det får nu Agillix til at opfordre producenterne til at genbesøge budgettet, sikre likviditeten og vurdere mulige tilpasninger i produktionen.
Vi skal derhen, hvor en landmand kan forstå og efterleve kravet fra samfundet uden en konsulent ved sin side.
Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, svarer på Bjarke Bjergs læserbrev, der blev bragt i Effektivt Landbrug 4. august. Han afviser påstanden om, at organisationen har forsvaret en skrappere kvælstofregulering.
