Ubegrænset adgang til alle artikler online
Hvis vi vil have flere vådområder, lavbundsprojekter og naturtiltag, kræver det, at lodsejerne kan stole på de aftaler, de indgår, skriver Michael Jacobsen i dette læserbrev om myndighedernes fejl i sagen om permanent græsomlægning.
I det politiske Danmark er man blevet så optaget af at flytte rundt på de enkelte dele, at man helt glemmer at have øje for, hvilke konsekvenser det samlede puslespil får, skriver bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.
Vi landmænd skal så vores marker nu, men vi kender endnu ikke de regler, der skal gælde fra 2027. Det skaber ikke bare usikkerhed på markerne – det risikerer også at spænde ben de lokale treparter.
Holger Lunden opfordrer Venstre til at huske partiets landbrugsrødder og stemme imod en gødningslov, som han mener tilsidesætter fagligheden og giver embedsværket for stor magt.
Begynder man hos L&F efterhånden at indse, at landbruget ikke kan ligge i ske med staten, styret af omskiftelige politikere, i et ligeværdigt forhold?
Hvis der rejser sig en større offentlig debat om slammet og dets giftstoffer – herunder Pfos – hvem mon så sidder med Pfos-aben? Det gør landbruget.
Den næste generation af medarbejdere i landbruget mangler ikke arbejdsmoral. Men de har andre forventninger til et arbejdsliv. Det stiller nye krav til os som ledere.
Måden, regeringen søsætter både emballageregler og gødningslov på, er simpelthen ikke et demokrati værdigt. Nu må Folketinget leve op til sit ansvar som regeringens vagthund.
Vi kalder det et overgreb mod den enkelte, når statens interesser tromler henover hundredtusindvis af kinesere, der tvangsforflyttes. Men er vi selv hævet over den kritik i demokratiske lande som Holland og Danmark?
Det er pladderromantik af allerværste storbyskuffe at argumentere for ulve i Danmark. Særligt efter de seneste ulvehændelser. Det ender galt.
Anker Jacobsen kritiserer planerne om rewilding af Store Vildmose og argumenterer for, at dyrkning af lavbundsjorde kan have fordele for både fødevareproduktion og klima.
Dansk landbrug står ifølge skribenten foran store økonomiske og strukturelle udfordringer, hvor især griseproducenter, generationsskifter og udviklingen mod færre og større bedrifter vækker bekymring.
Det spillerum, EU tillader regeringen, gør danske landmænd efter vores opfattelse kloge i at udfordre på det skarpeste. Med de skarpeste jurister i arsenalet.
At forkaste en metode, fordi resultatet er ubelejligt for den produktionsform, chefkonsulentens eget center arbejder for at fremme, er ikke seriøs metodekritik.
Der er en kløft mellem danskernes ønsker til økologi, kvalitet og bæredygtighed og deres faktiske valg i supermarkedet, og der bør være større sammenhæng mellem ord, politik og handling, skriver Bæredygtigt Landbrugs formand Niels Hauge Mikkelsen i dette debatindlæg.
Landbruget skal insistere på retten til at blive forstået. Men vi skal også evne at se indad og kunne erkende, når produktionsformer, strukturer eller beslutninger ikke fungerer godt nok i den tid, vi lever i.
Faldende grisenoteringer presser økonomien på mange bedrifter. Det får nu Agillix til at opfordre producenterne til at genbesøge budgettet, sikre likviditeten og vurdere mulige tilpasninger i produktionen.
Vi skal derhen, hvor en landmand kan forstå og efterleve kravet fra samfundet uden en konsulent ved sin side.
Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, svarer på Bjarke Bjergs læserbrev, der blev bragt i Effektivt Landbrug 4. august. Han afviser påstanden om, at organisationen har forsvaret en skrappere kvælstofregulering.
Danske fødevarevirksomheder skal ikke finde sig i aktivisters hærgen. Og ingen ansatte skal gå utrygge på arbejde. Det burde være en kerneopgave for en Socialdemokratisk ledet regering at sørge for trygge rammer for lønmodtagere på alle arbejdspladser.
Alle landmænd, vi taler med, f.eks. under avisens aktuelle Høst-Tour, giver udtryk for en desperation, en magtesløshed og en opgivenhed, som vi aldrig har oplevet før.
Undersøgelsen i 2012 viste, at blot 14 procent af danskerne vurderede, at det, der blev gengivet i medierne, var korrekt.
Dansk landbrug må stå sammen og sige klart fra over for en udokumenteret og modelbaseret kvælstofregulering, der truer erhvervets produktionsgrundlag og fremtid, skriver Bjarke Bjerg fra Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
Selv for de glade uge 29-gæster er der ikke længere nogen trøst at hente i Skagen. For også her er spildevandsudfordringerne direkte mærkbare. Og det i øget omfang. Det stinker.
Forestiller politikerne sig, at et dansk blomkålshoved af halv størrelse med reduceret proteinindhold skal kunne udkonkurrere tysk blomkål, der har dobbelt størrelse, med markant mere protein og måske ovenikøbet er billigere end de danske kålhoveder i grøntafdelingerne?
Vandløbene skal både rumme natur og lede vand væk. Derfor er det afgørende, at kommunerne følger de vedtagne regulativer, hvis lodsejere og myndigheder skal bevare tilliden til hinanden, lyder det i dette debatindlæg.
Set gennem bilruden fra en glimrende tysk bil er det måske underligt, at ikke alle bare kører i et tilsvarende højkvalitetsprodukt og med dansk frugt og grønt i bagagerummet. Men sådan hænger verden altså ikke sammen.
