Debat: Nye lovgivere går på tynd is

Af Jens Peter Aggesen, Formand for Agerskovgruppen, Storegade 42, Sommersted 

I årevis er landmænd og ansatte i landbruget blevet gjort til samfundets foretrukne prygelknabe. En hel erhvervsgruppe er systematisk blevet stigmatiseret, mistænkeliggjort og udskammet i den offentlige debat — ofte med politikernes aktive medvirken.

Under valgkampe har den politiske gevinst været åbenlys: Peg på landbruget, tal om gift, klima, dyremishandling og forurening, og høst de billige bifald. Den sikre vej ind i politik synes efterhånden at være ukritisk at glide med på den stærkt stigmatiserende stemning, der rettes mod landbruget og dets produktionsvilkår — selv om store dele af dansk landbrug producerer under fælles EU-regler, som gælder på tværs af medlemslandene. Nu står nye lovgivere klar til at omsætte stemningspolitik og følelsesdrevne kampagner til lovgivning.

Det er et farligt spor.

- Samme mekanismer

Straffelovens § 266 b – racismeparagraffen - blev skabt for at beskytte grupper mod forhånelse og systematisk nedværdigelse. Ingen påstår, at bestemmelsen omfatter landmænd i dag. Men mekanismerne er de samme: gentagelser, generaliseringer og kollektiv skyldplacering, indtil en hel gruppe reduceres til syndebukke for komplekse samfundsproblemer.

Få enkeltsager om dyrevelfærd bruges som rambuk mod tusindvis af hæderlige producenter. Samtidig ignoreres det bekvemt, at hele det moderne forbrugssamfund bidrager massivt til miljø- og klimabelastningen. Men den almindelige danskers eget ansvar drukner hurtigt i den politisk bekvemme fortælling om den onde landmand.

Særligt problematisk er den næsten ukritiske ophøjelse af enkelte eksperter til nationale sandhedsvidner. Når politikere og medier igen og igen læner sig op ad de samme få personer, risikerer debatten at blive ensidig og politiseret.

Komplekse faglige spørgsmål reduceres til medievenlige overskrifter og dommedagsfortællinger. Andre forskere, praktikere og fagfolk med årtiers konkret erfaring i produktion, miljøvidenskab og biologiske sammenhænge får langt mindre plads i offentligheden, hvis deres vurderinger ikke passer ind i den herskende fortælling.

- Stop op

Forskning er ikke tro. Forskere er ikke ypperstepræster. Og demokratiet bliver fattigere, når politikere bruger enkelte eksperter som legitimering for symbolpolitik og forhastet lovgivning.

Imens arbejder tusindvis af mennesker i landbruget hver dag konkret og praktisk med dyrevelfærd, miljøforbedringer, fødevaresikkerhed og teknologiudvikling. Det arbejde bliver usynligt i en debat, hvor skam, frygt og symbolske fjendebilleder giver større overskrifter end fakta.

Hvis nye lovgivere fortsætter denne kurs, risikerer de at indføre detailregulering og symbolpolitik i et omfang, der vil skade både erhvervet, retssikkerheden og respekten for den demokratiske proces.

Stop op.

Brug mindre tid på propaganda og moralsk posering. Brug mere tid på reel faglighed, proportioner og konsekvensberegninger.

Ellers vil eftertiden måske huske jer som generationen af politikere, der gjorde stigmatisering til lovgivningsværktøj.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.