PlanteTræf 2026
Velas inviterer til PlanteTræf 2026 i forsøgsmarkerne ved Harlev
Du kan som altid se frem til en fantastisk dag fyldt med faglige input, netværk og god stemning.
Mød alle betydende leverandører af blandt andet såsæd, gødning og planteværn og du kan få en god snak med vores dygtige planteavlsrådgivere!
På dette års PlanteTræf sætter vi fokus på:
- Enkornsåning, betydning af plantetal og radrensning i vinterraps
- Ukrudts- og svampebekæmpelse i vintersæd uden PFAS-midler
- Valg af korn- og rapssorter: Sundhed og konkurrenceevne bliver endnu vigtigere i en fremtid med færre planteværnsmidler
- IPM-værktøjer virker – spændende observationer i vintersæd
- Vekselkorn – store forskelle i efterårssået vårkorn
- Hvor står vi lige nu ift. Grøn Trepart?
- Maskinstrategi – lav de rigtige investeringer i maskinparken
- Præcisionsjordbrug
- Uro i verden – Hvordan forventes markedet for korn, raps og diesel at udvikle sig?
- Dyr handelsgødning – hvor langt kommer vi med biogødning og aske?
Program
11.00 – 11.15
Åbning og velkomst
11.15 – 12.15
Guidede ture i marken
13.15 – 14.15
Guidede ture i marken
14.30 – 14.45
(Oplæg i hallen)
Grøn Trepart – hvordan skal jeg forholde mig nu?
v. Anne Freund Grøftehauge, Bæredygtighed og Arealanvendelse, Velas
14.50 – 15.50
Guidede ture i marken
16.20 – 16.35
(Oplæg i hallen)
Markedet for korn, raps, gødning og diesel
v. Ole Schou, Velas (Sorø)
16.40 – 16.55
(Oplæg i hallen)
Maskinstrategi – sådan træffer du de kloge beslutninger vedr. maskinparken
v. Christian Rabølle, Velas (Sorø)
17.15 – 18.15
Guidede ture i marken
18.45 – 19.00
Afrunding og tak for i dag
Mellem de guidede ture kan du besøge de mange udstillere og få en snak med din rådgiver og en kollega.
Vanen tro bliver der dagen igennem serveret:
🌭 ristede pølser
🍺 fadøl og vand
☕ kaffe
🍰 kage
🌱 Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig og inspirerende dag i forsøgsmarken! 🌱




































