Kan ris blive en klimaløsning på våd landbrugsjord?

Det er noget, der i høj grad forbindes med våde marker i Asien. Men måske er noget ved at ændre sig. I hvert fald er der nu for første gang høstet ris fra et forsøgsareal i Holland. Bag forsøget ligger ikke kun ønsket om at afprøve en ny afgrøde i et varmere klima, men også et forsøg på at løse et velkendt problem på landets tørvejorde.

Når tørvejord drænes for at kunne bruges til blandt andet græsproduktion, begynder tørven at nedbrydes. Det medfører både udledning af CO2 og sætninger i jorden. Ifølge Wageningen University står de hollandske tørvejorde for omkring to til tre procent af landets samlede drivhusgasudledning.

Derfor undersøger forskere nu, om ris kan dyrkes på arealer, hvor vandstanden holdes høj.

- Ris er en mulighed for denne del af verden til at tilpasse sig klimaforandringerne og dyrke noget, som tidligere ikke var muligt, siger Julian Helfenstein, forsker ved Wageningen University and Research, til nyhedsbureauet AFP.

Lille areal med mange sorter

Forsøget omfatter foreløbig 0,6 hektar mellem Amsterdam og Haag. Her testes omkring 30 forskellige rissorter fra blandt andet Japan, Kina, Rusland og Usbekistan. Målet er at finde sorter, der kan klare det hollandske klima og samtidig give landmændene en afgrøde, som kan dyrkes på våd jord.

Ifølge forskerne er perspektivet, at en højere vandstand kan bremse nedbrydningen af tørven og dermed mindske CO2-udledningen. Samtidig er der dog en klimamæssig usikkerhed. Risdyrkning kan føre til udledning af metan, og forskerholdet måler derfor både CO2- og metanudledningen fra forsøgsmarkerne for at vurdere den samlede klimaeffekt.

- Indtil videre er resultaterne lovende, siger Julian Helfenstein.

Problemet med drænede tørvejorder er langt fra kun hollandsk. Også i Danmark, Tyskland, Belgien og de baltiske lande findes store arealer med tørvejord, hvor dræning kan føre til betydelige udledninger af drivhusgasser.

Der er desuden allerede interesse for den hollandske ris fra lokale restauranter. En sort fra det nordlige Japan ser foreløbig ud til at være blandt dem, der klarer sig bedst under hollandske forhold.