Ubegrænset adgang til alle artikler online
Tidlige majssorter nærmer sig i stigende grad de senere på udbytte og kvalitet. Samtidig kan den kommende kvælstofregulering gøre en tidlig høst mere værdifuld.
Ropa stiller talstærkt op på PotatoEurope og Sugar Beet Expo den 9. og 10. september. En ny elektrisk kartoffellægger får selskab af både kartoffeloptagere og velkendt roeteknik.
Sprøjtejournaler skal fremover føres digitalt. Der gælder dog en overgangsperiode frem til 2030, så journaler eksempelvis for igangværende vækstår fra 1. august 2026 til 31. juli 2027 først skal foreligge digitalt 31. januar 2028.
Om knap fire måneder skal den enkelte landmands afgrødevalg, markøkonomi og produktionsmuligheder bestemmes af en beregnet kvælstofudvaskning fra hver mark. En model, som hidtil har været anvendt på et mere overordnet niveau, skal fremover være med til at afgøre kravene til den enkelte landmand og den enkelte mark.
En større andel græs i køernes ration behøver ikke at gå ud over mælkeydelsen. Men hvis majsen fylder mindre i fremtidens foderrationer, bliver det endnu vigtigere at kunne producere græsensilage med høj fordøjelighed, lød budskabet fra Henrik Martinussen, Seges Innovation, på Fodringsdagen.
Uret tikker, mens kartoffelavlerne venter på de endelige tal for kvælstofudvaskningen. Kartoffelbranchen er i løbende dialog med det politiske apparat og fremlægger data fra sugecelleforsøg og N-min-analyser, som alle tegner et klart og utvetydigt billede.
Hvede, rug og raps ventes alle at give danske udbytter på eller over femårsgennemsnittet, viser den seneste prognose fra EU-Kommissionens forskningscenter JRC.
Mindre majs, mere græs og i nogle tilfælde mangel på eget grovfoder. Beregninger på 33 kvægbedrifter viser, hvordan den nye kvælstofregulering kan ændre grovfoderproduktionen.
Agrovi rykkede midt i sommerens høst ud med kolde hyldeblomstdrikke og tid til en uformel snak. Målet var at komme tættere på landmændene og samtidig opdage behov, som landmanden måske ikke selv ser i sin hverdag.
Knap 300 traktorer rullede tirsdag gennem København, mens ifølge Bæredygtigt Landbrug over 3.000 demonstranter samledes på Christiansborg Slotsplads. Her blev der sendt en klar besked til politikerne under andenbehandlingen af L5.
Op mod 40 traktorer cirkulerer tirsdag formiddag rundt mellem auditorier, kollegier og langs Universitetssøen ved Aarhus Universitet. No Farmers No Food No Future står bag demonstrationen på det universitet, der står bag de tal, der danner baggrund for kvælstofreguleringen.
Landmand Ulrik Lunden fra Asaa frygter store økonomiske konsekvenser af den nye kvælstofregulering. I forbindelse med demonstrationen ved Christiansborg retter han en skarp kritik mod de politiske rammevilkår for landbruget og sætter sin lid til, at EU-retten og domstolene kan sætte en stopper for reguleringen.
Mandag eftermiddag kl. 15 startede No Farmers, No Food, No Future deres demonstrationer på mere end 20 marker over hele landet. For manden bag demonstrationen ved Hjørring er der ikke tvivl om det værste udfald af morgendagens afstemning.
80-årig landmand tager gerne turen fra Nordjylland til Christiansborg. - Vi skal vise vores opbakning, lyder det.
Oprindeligt skulle afgrøden blot være til gavn for miljø og natur, men efter tre år med elefantgræs i markplanen har Finn Madsen opdaget flere fordele – ikke mindst i lyset af de kommende kvælstofreguleringer.
Den langvarige tørke betyder ikke nødvendigvis, at risikoen for snegleskader er væk. Sneglene kan have søgt ned i jorden og hurtigt vende tilbage til overfladen, når regnen kommer. Derfor opfordrer Lars Olsen, Director Crop Innovation hos DLG, til at holde ekstra øje med nyetableret raps og vinterkorn.
Den nye kvælstofregulering skaber usikkerhed om de fremtidige rammevilkår i landbruget og blandt virksomhederne omkring det. DM&E har forståelse for frustrationen i erhvervet, men står samtidig fast på målet om et sundt vandmiljø og efterlyser langsigtede rammer, dokumenterede løsninger og et helhedssyn på konsekvenserne for hele værdikæden.
Dagen efter at Seges Innovation offentliggjorde nye beregninger af behovet for ændret afgrødevalg og brak, peger organisationen i et nyt notat på endnu en udfordring i kvælstofregnskabet. Effekten af planlagte vådområder kan være væsentligt lavere end hidtil antaget.
Ny beregning fra Seges Innovation sætter tal på konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering. På landsplan svarer behovet til 22 procent brak ved uændret afgrødevalg – mens det i de hårdest ramte kystvandoplande når over 50 procent.
Selv om størstedelen af jorden på Nørregaard ligger i områder med høj retention, får den nye kvælstofregulering konsekvenser. Græs med ekstremt lavt udbytte kan blive nødvendigt, mens raps og vinterhvede kan komme under pres – og hveden er en vigtig råvare til bedriftens 750 søer.
Næste sæson bliver væsentligt anderledes i vinterrapsen. Vær særlig obs på væselhale og enårig rapgræs, hvis du også vil have en god rapsafgrøde i 2028.
FRDK og DLF tester permanent undersåning af mikrokløver for at undersøge, om det kan være et værktøj til at spare gødning og kemi i planteavlen. Her efter første vækstsæson inviterer de til markdage i forsøgene.
Et schweizisk studie fra almindelige landbrug viser, at vinterhvede kan holde udbyttet uden brug af ukrudtsmidler. Men forskerne bag advarer mod at overføre resultaterne direkte til marker med større problemer med for eksempel græsukrudt.
Et besøg af økonomiminister Pia Olsen Dyhr ved Øster Hornum Børneunivers fik omkring 30 landmænd til at møde frem med 20 traktorer. De ville ifølge TV 2 Nord gøre opmærksom på konsekvenserne af den nye gødningslov.
Med forbuddet mod diflufenican er det nødvendigt at se nye veje i forbindelse med efterårets ukrudtsbekæmpelse i vintersæden. De mulige alternativer er Pico 750 WG og Fenix, men forsøgserfaringerne er foreløbig sparsomme, understreger Seges Innovation.
Danske planteavlere kan allerede bruge Syngentas BYDV Assist til at følge graddagene og ramme tidspunktet for bekæmpelse af bladlus. Et nyt britisk værktøj går et skridt videre og forsøger at beregne den konkrete risiko for havrerødsot – og om en behandling overhovedet kan betale sig.
Valdemar Sejer Clausen ved endnu ikke, om hans 16 hektar med løg kan udløse behov for tre, fire eller fem hektar brak pr. hektar. Men selv det laveste foreløbige skøn får ham til at standse produktionen, hvis den nye regulering gennemføres som varslet.
Firmaet bag angiver, at ukrudtsmidlet Belkar ikke bør blandes med vækstreguleringsmidler, svampemidler med vækstregulerende effekt, græsmidler eller højkoncentrerede bormidler.
Holstebro Struer Landboforening trækker sig midlertidigt fra trepartsarbejdet omkring Nissum Fjord. Formand Anders Nørgård peger på ændrede betingelser og risiko for omfattende braklægning, mens Søren Søndergaard fra Landbrug & Fødevarer bakker op om beslutningen.
Med en ny teknik kan flydende afgasset biomasse omdannes til flydende nitratgødning. Det kan du blive klogere på til en demo-dag den 2. september ved Skive.