Den nye kvælstofregulering fra 1. januar: Her er den teoretiske model NUAR, som AU erkender både er kompleks og stadig under udvikling

Efter vedtagelsen i Folketinget torsdag ligger det nu klart, at danske marker om knap fire måneder skal reguleres efter, hvor meget kvælstof myndighedernes modeller beregner, at der forlader markerne og når frem til fjorde og kystvande.

Det centrale værktøj bliver NUAR, som er en forkortelse af Ny Udledningsbaseret ArealRegulering. Modellen er udviklet af Aarhus Universitet med bidrag fra Københavns Universitet og Seges Innovation.

Aarhus Universitet præsenterer i en artikel NUAR som et mere præcist grundlag for en målrettet regulering end tidligere modeller.

Men som bekendt rejser modellen set fra landbrugets side kritik og stærk bekymring.

Ingen måling på marken

Aarhus Universitet (AU) påpeger da også, at det ikke er muligt at måle kvælstofudvaskningen fra alle danske marker.

Modellen anvender oplysninger om blandt andet jordtype, klima, afstrømning, afgrøder, gødskning og virkemidler. Resultatet er derfor stærkt afhængigt af både datagrundlaget og de forudsætninger, der er lagt ind i modellen.

Professor og sektionsleder Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været projektleder for arbejdet med NUAR.

- NUAR bygger oven på modellen NLES5, der er udviklet på baggrund af et omfattende datagrundlag med målinger fra både forsøgsmarker og almindeligt dyrkede marker. Modellen beregner markens basisudvaskning.

– Vi har ikke opfundet noget helt nyt. NLES-modellen har indgået i reguleringen i mange år. Det nye er, at beregningerne nu anvendes på den enkelte bedrift og den enkelte mark, siger han.

Jørgen Eriksen lægger imidlertid ikke skjul på forskellene.

En model, som hidtil har været anvendt på et mere overordnet niveau, skal fremover være med til at afgøre kravene til den enkelte landmand og den enkelte mark.

Det øger behovet for, at beregningerne rammer rigtigt lokalt. Selv mindre usikkerheder kan få stor betydning, når resultaterne omsættes til konkrete begrænsninger for produktionen.

To modelberegninger oven på hinanden

NUAR beregner den mængde kvælstof, der forventes at blive udvasket fra rodzonen. Men det er ikke det samme som den mængde, der ender i kystvandet.

En del af kvælstoffet bliver ifølge modellerne tilbageholdt eller omsat undervejs gennem jord, grundvand, søer og vandløb. Derfor kobles NUAR-resultatet sammen med kvælstofretentionskortet.

Landmandens beregnede udledning til kysten bliver således resultatet af flere modeller: Først beregnes udvaskningen fra marken. Derefter beregnes det, hvor stor en del af kvælstoffet, der forsvinder på vej mod kysten.

Det betyder, at to landmænd med sammenlignelig jord og produktion kan blive mødt med meget forskellige krav, alene fordi deres marker ligger i områder med forskellig beregnet retention.

– En udledningsbaseret regulering giver god faglig mening, fordi indsatsen for at reducere kvælstofudledningen kan målrettes. Det giver landmanden større fleksibilitet i forhold til, hvordan kravene kan opfyldes. Men det betyder også, at landbrugsbedrifterne vil blive reguleret meget forskelligt, siger Jørgen Eriksen videre.

For den enkelte landmand kan det betyde, at produktionsmulighederne i højere grad bliver bestemt af bedriftens placering på et modelkort end af den faktiske drift og de målbare resultater på ejendommen.

Fleksibilitet inden for en stram ramme

Aarhus Universitet fremhæver, at NUAR giver landmanden større frihed til selv at vælge virkemidler.

Efterafgrøder, mellemafgrøder, reduceret kvælstoftilførsel, tidlig såning, præcisionsjordbrug, ændret sædskifte og udtagning af jord kan indgå i regnskabet.

Fleksibiliteten gælder dog kun, hvis bedriften overholder både sin udledningskvote og den såkaldte basisudvaskningsgrænse.

Udledningskvoten begrænser den beregnede mængde kvælstof, som må nå kystvandet. Basisudvaskningsgrænsen sætter samtidig loft over udvaskningen fra rodzonen.

Hvis kravene er stramme, kan landmandens valgmuligheder derfor i praksis blive begrænsede. Det gælder især i områder med lav beregnet retention eller store politisk fastsatte reduktionskrav.

AU understreger, at NUAR fastsætter ikke selv kvoterne.

- Modellen leverer beregningsgrundlaget, mens miljømål og reduktionskrav besluttes politisk og administrativt, skriver AU.

For landmanden bliver forskellen dog mindre tydelig, når modellens resultat bliver omsat til bindende krav.

Sædskiftet kan blive vendt op og ned

Afgrødevalget og rækkefølgen af afgrøder får en central plads i beregningen. Landmanden kan påvirke bedriftens kvælstofregnskab ved at vælge afgrøder og sædskifter, som NUAR tillægger en lavere udvaskning.

– Det er vigtigt, at sædskiftet, som vi ved er helt afgørende for kvælstofudvaskningen, nu også kan bruges som et virkemiddel, siger Jørgen Eriksen.

Men den mulighed har også en bagside. Hvis et økonomisk attraktivt eller fagligt velbegrundet sædskifte giver en høj beregnet udvaskning, kan landmanden blive presset til at vælge andre afgrøder.

Dermed risikerer modellen ikke kun at regulere kvælstofudledningen. Den vil også komme til at styre, hvad der dyrkes, og hvor produktionen kan opretholdes.

Specialafgrøder bliver særlig ramt

Usikkerheden og konsekvenserne er særligt tydelige for kartofler og grøntsager. Flere grøntsagsafgrøder har et mindre rodnet, tilføres forholdsvis meget kvælstof og kan derfor få en høj beregnet udvaskning.

– Vi kan forbedre beregningsgrundlaget, men vi kan ikke regne os ud af det grundlæggende forhold. Hvis man politisk ønsker at tage særlige hensyn til grøntsagsproduktionen, skal det håndteres i reguleringen, siger Jørgen Eriksen.

Udtalelsen understreger, at NUAR ikke blot er et neutralt regneværktøj. Når modellen kobles sammen med politisk fastsatte kvoter, kan den få stor betydning for hele produktionsgrenes konkurrenceevne.

Som bekendt har grøntsagsproducenterne siden fået en udsættelse på et år med at anvende kvælstofreguleringen.

Samtidig oplyser AU, at der fortsat er forsøg i gang med netop grøntsager og kartofler, som kan indgå i senere opdateringer.

Skal løbende ændres

Det oprindelige NUAR-projekt blev afsluttet i 2024, men beregneren er fortsat under udvikling. Myndighederne har efterfølgende bestilt supplerende vurderinger af konkrete afgrøder og virkemidler, oplyser AU.

Universitetet erkender også, at ikke alle afgrøder, dyrkningsformer og virkemidler kan beskrives med samme sikkerhed.

– NUAR giver på baggrund af det nuværende vidensgrundlag pålidelige estimater af kvælstofudvaskningen. Men beregneren skal selvfølgelig videreudvikles, når der kommer ny viden, slutter professor Jørgen Eriksen.