Tusindvis af elever gik på mikrojagt – og skrev naturhistorie

Bevæbnet med artsguider, undervisningsvideoer og stor nysgerrighed drog tusindvis af danske skoleelever i 2023 ud i parker, skove og andre grønne områder for at lede efter naturens mindste beboere.

Som deltagere i Masseeksperiment: Mikroliv skulle eleverne indsamle og artsbestemme mosser, laver og mikroskopiske bjørnedyr. Opgaven var vanskelig, men et nyt videnskabeligt studie viser, at eleverne løste den med overraskende stor præcision.

På slægtsniveau var der 90,2 procent overensstemmelse mellem elevernes og eksperternes bestemmelser. På artsniveau ramte eleverne rigtigt i 79,7 procent af tilfældene.

- Noget af det, der overrasker mig mest, er, hvor høj kvalitet elevernes artsbestemmelser havde, da vi sammenlignede dem med eksperternes. Samtidig lykkedes det os at finde både nye arter i Danmark og for videnskaben. Det viser, at eleverne rent faktisk kan levere vigtige data, som kan være en del af forskningen, siger Juan Ignacio Ramirez, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum og førsteforfatter på studiet i en pressemeddelelse.

Ni arter nye for videnskaben

I alt deltog mere end 27.000 elever fra 443 skoler. De leverede over 4.000 biodiversitetsregistreringer og tusindvis af fysiske prøver fra 94 af landets kommuner.

Efterfølgende blev materialet kontrolleret og analyseret af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum. Her blev der identificeret 69 arter af mosser, 29 arter af laver og 55 arter af bjørnedyr.

Blandt bjørnedyrsarterne var 41 ikke tidligere registreret i Danmark. Ni har foreløbig vist sig at være helt nye for videnskaben.

Elevernes registreringer er siden blevet integreret i Arter.dk og bruges desuden i videre forskning i samspillet mellem mosser, laver og bjørnedyr.

Ifølge forskerne hænger den høje præcision sammen med, at forskere, undervisere og projektledere i fællesskab udviklede metoder og materialer, der passede til elevernes opgave.

- Når man vil bruge Citizen Science, er det afgørende at udvikle metoder, der både er realistiske for deltagerne og giver forskerne data af tilstrækkelig kvalitet. I dette projekt har samarbejdet mellem forskere, undervisere og skoler været centralt for at få de to hensyn til at hænge sammen, siger Juan Ignacio Ramirez.

Forskning uden for klasselokalet

Resultaterne viser ifølge forskerne, at såkaldt Citizen Science kan bruges til at indsamle biodiversitetsdata af høj kvalitet på tværs af et helt land.

- Studiet viser, at vi kan skabe ny viden ved at forbinde forskere med skoler og andre dele af samfundet. Hvis vi designer projekterne rigtigt, kan alle mennesker bidrage til at skabe den grundlæggende viden, vi har brug for om naturen, siger Anders P. Tøttrup, forskningschef ved Statens Naturhistoriske Museum, professor i Citizen Science og medforfatter på studiet.

- Det betyder ikke, at forskerne bliver mindre vigtige – tværtimod. Forskernes rolle bliver blandt andet at formulere spørgsmålene, udvikle metoderne og analysere de data, som det ellers ville være svært at indsamle i så stor en skala, fortsætter han.

For eleverne blev eksperimentet samtidig en mulighed for at arbejde med naturvidenskab på en anden måde end i den almindelige undervisning. Både elever og lærere rapporterede om høj motivation, og mange elever fremhævede muligheden for selv at undersøge naturen og bidrage til rigtig forskning.

- Eleverne var meget bevidste om, at de ikke bare deltog i den almindelige naturfagsundervisning. De var ude i felten, benyttede autentiske undersøgelsesmetoder, observerede og indmeldte data og indsendte fysiske prøver. Langt de fleste var opmærksomme på, at de bidrog direkte til et forskningsprojekt. Den kombination af at være ude i felten, undersøge noget med autentiske metoder og vide, at arbejdet havde et reelt videnskabeligt formål, var en vigtig del af projektet, siger Lene Christensen, programleder for Masseeksperiment hos Astra og medforfatter på studiet.

Erfaringerne fra mikrolivsjagten bruges nu i Masseeksperiment: Ukendt Insekt. Her deltager 30.294 elever fra 532 skoler fordelt på 95 af landets 98 kommuner.